Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1714850_0001.png
Energi, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. januar 2016
J nr. 2017 - 239
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. januar 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 150 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 150
”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af, at den maksimale varmepris
for et fjernvarmedistributionsselskab – den såkaldte substitutionspris – fast-
sættes ud fra varmeprisen på et spidsbelastnings- og reserveanlæg og der-
med udkonkurrerer de almindelige kraftvarmeanlæg, som afgjort af Energitil-
synet i sag (29/11) mellem VEKS og Ishøj Varmeværk? Vil ministeren her-
under redegøre for konsekvenserne for økonomien og effektiviteten i det
danske fjernvarmesystem samt for varmeforsyningssikkerheden?”
Svar
Jeg er bekendt med sagen, som spørgeren henviser til. Det er Energitilsynet
som uafhængig myndighed, der har truffet afgørelse i den pågældende sag.
Jeg kan derfor ikke forholde mig til den konkrete sag.
Substitutionsprisprincippet udspringer af administrativ praksis og er ikke ned-
fældet i lov. Det påhviler Energitilsynet som uafhængig myndighed i den
konkrete sag at vurdere, hvorvidt substitutionsprisprincippet finder anvendel-
se. Energitilsynets afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet, såfremt
det vurderes at være aktuelt.
Substitutionsprisprincippet siger, at en varmevirksomhed som udgangspunkt
ikke kan indregne omkostninger til køb/produktion af opvarmet vand, der
overstiger det billigste reelle alternativ. En økonomisk konsekvens af princip-
pet vil således generelt være, at det sikres, at produktion og køb af opvarmet
vand sker til den billigst mulige pris.
De økonomiske omkostninger og konsekvenser for forsyningssikkerheden,
der kan være forbundet med anvendelsen af substitutionsprisprincippet, af-
hænger af den konkrete prisaftale. Energitilsynet har i enhver konkret sag til
opgave at undersøge, om princippet finder anvendelse samt, hvad substituti-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om konsekvenserne af, at den maksimale varmepris for et fjernvarmedistributionsselskab (substitutionspris) fastsættes ud fra varmeprisen på et spidsbelastnings- og reserveanlæg - herunder for konsekvenserne for økonomien og effektiviteten i fjernvarmesystemet og varmeforsyningssikkerheden, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1714850_0002.png
onsprisen i så fald måtte være. Det er derfor vanskeligt at vurdere substituti-
onsprisprincippets mere generelle konsekvenser for effektiviteten i det dan-
ske fjernvarmesystem og for forsyningssikkerheden.
Jeg kan afslutningsvist orientere om, at jeg er i dialog med branchen om
eventuelle problemer som følge af substitutionsprisprincippet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2