Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1719965_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. februar 2017
J nr. 2016-3551
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. januar 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 144 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let af udvalgsformand Thomas Danielsen (V) på udvalgets vegne.
Spørgsmål 144
I forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 115 anmodes ministeren om at
kommentere det materiale, Dansk Isolerings Garanti overgav til udvalget i forbin-
delse med foretræde den 12. januar 2017, jf. EFK alm. del – bilag 108.
Svar
I forbindelse med foretræde for udvalget d. 12. januar 2017 overgav Dansk Isole-
rings Garanti (DIG) forskelligt materiale til udvalget.
DIG henvendte sig første gang til Energistyrelsen i juli 2016, først telefonisk og
derefter på mail. Der er tidligere gjort rede for denne korrespondance i besvarelsen
af EFK alm. del – spm. 115. For en yderligere redegørelse af kontakten mellem
Energistyrelsen og DIG siden deres første henvendelse i juli 2016 henvises der til
svaret på EFK alm. del – spm. 145.
Det materiale og de sager, DIG har præsenteret for Energistyrelsen, har omhandlet
hulmursisolering. Energistyrelsen har gennemgået det hidtil fremsendte materiale
og har på den baggrund igangsat en undersøgelse, der både omfatter de konkrete
sager samt en stikprøvekontrol af isoleringssager på tværs af energiselskaber og
isoleringsfirmaer. Resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i februar.
Det materiale, som DIG har overgivet til udvalget i forbindelse med deres foretræde
d. 12. januar, omhandler ud over hulmursisolering også isolering af rør med rørskå-
le. Jeg kan oplyse, at Energistyrelsen efter drøftelser med energiselskaberne alle-
rede i løbet af 2016 har reduceret den energibesparelse, der kan indberettes for
isolering ved hjælp af rørskåle.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk