Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2017
J nr. 2016 - 3616
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. december 2016 stillet
mig følgende spørgsmål 128 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 128
Er ministeren tilfreds med, at det blot er cirka 3.700 husstande ud af omkring
335.000 støtteberettigede husstande, hvilket svarer til blot lidt over 1 pct., som nu
får bedre bredbånd via bredbåndspuljen?
Svar
Bredbåndspuljen vil ikke løse alle problemer i forhold til dårlig bredbånds-
dækning, men den vil give et løft i forhold til i dag. Antallet af adresser, som
får bedre dækning på grund af støtten fra puljen i 2016, ligger inden for det
interval, som var forudset, da puljen blev etableret.
Puljen har samtidig medført, at der er områder, som vil få bedre dækning på
almindelige markedsmæssige vilkår. På grund af stor lokal tilslutning er det i
flere tilfælde lykkedes at få gang i udrulningen af hurtigt bredbånd uden støtte
fra puljen. Det gælder fx på Nordfyn, hvor 1.400 adresser , som oprindeligt gik
sammen for at søge bredbåndspuljen, på baggrund af den store lokale efter-
spørgsel nu vil blive dække med hurtige forbindelser uden offentlig støtte.
Endvidere har flere teleselskaber oplyst, at nogle af de projekter, som ikke
opnåede tilstrækkelig point til at få tilskud fra bredbåndspuljen, vil få alternati-
ve tilbud. Det kan fx være tilbud om at bruge andre teknologier til at forbedre
hastighederne for projektets deltagere.
Opgaven med at forbedre dækningen er en udfordring for alle involverede
aktører, herunder teleselskaber, forbrugere, kommuner og staten. Meget kan
lykkes, når man går sammen lokalt og tager initiativer rettet mod at få bedre
dækning. Et godt eksempel kan ses i Guldborgsund Kommune, hvor man
gennem en ihærdig indsats fra lokale ildsjæle – med opbakning fra kommunen
– har succes med at få rullet bredbånd ud. Gennem denne indsats fik mere
end 2.800 husstande tilkobling til højhastighedsbredbånd i løbet af 2016.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk