Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt
1708399_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. december 2016
J nr. 2016-3421
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 25. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 79 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 79
”Ministeren bedes kommentere det materiale, Landia A/S præsenterede for
udvalget i forbindelse med foretræde den 24. november 2016, jf. EFK alm.
del – bilag 62.”
Svar
Oplægget fra Landia A/S omhandler Total Cost of Ownership i vandsektorre-
guleringen.
Indførsel af Total Cost of Ownership i vandsektorreguleringen blev drøftet
under forhandlingerne vedrørende den ny vandsektorlov. Der blev ikke ind-
ført et krav om dette i loven, fordi det er i vandselskabernes egen interesse
at benytte sig af Total Cost of Ownership. Derfor betragtes det som en be-
slutning, som vandselskabernes ledelse bør træffe.
Reguleringen er ikke en barriere for selskaberne til at benytte sig af Total
Cost of Ownership. Vandsektorreguleringen tager med den ny lov udgangs-
punkt i vandselskabernes totaløkonomi. Dette giver større fleksibilitet mellem
drifts- og anlægsomkostningerne således, at selskaberne har de bedst muli-
ge rammer til at benytte sig af Total Cost of Ownership, når de vurderer po-
tentielle investeringer.
Jeg har tidligere givet tilsagn om, at der udarbejdes en vejledning om inve-
steringer under hensyntagen til levetid, energiforbrug og holdbarhed. Dette
arbejde skal bidrage til, at branchen får et fokus herpå, hvorved forliget såle-
des udmøntes i tråd med aftalen. Denne vejledning udarbejdes af Energisty-
relsen og ventes færdig inden udgangen af 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk