Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. november 2016
J nr. 2016 - 2860
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. oktober 2016 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 11 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 11
”Vil ministeren redegøre for, hvilken konsekvens en afskaffelse af hvile-i-sig-selv-
princippet for forsyningsselskaber i naturligt monopol inden for henholdsvis vand,
varme og affald vil få i forhold til deres mulighed for at opretholde eksisterende lån i
KommuneKredit samt efterfølgende mulighed for at optage nye lån i
KommuneKredit?”
Svar
Helt generelt kan jeg gøre opmærksom på, at det følger af de gældende
statsstøtteregler, at offentlige myndigheder, herunder kommuner, skal opkræve
garantiprovision ved udstedelse af garantier for lån til virksomheder, både til § 60-
selskaber og aktieselskaber. Garantien skal stilles på markedsvilkår i
overensstemmelse med reglerne i EU-Kommissionens meddelelse om statsstøtte i
form af garantier (C155/2008).
Garantiprovisionen skal svare til, hvad en markedsøkonomisk investor ville kræve i
samme situation på samme tidspunkt og matche risikoen for, at lånet misligholdes
og garantien kommer i anvendelse.
Tiltagene i regeringens forsyningsstrategi på vand og varmeområdet, herunder
ændring af økonomisk regulering, mulighed for afkast og ophævelse af
tilslutningspligt, vil ikke i sig selv medføre en ændring i muligheden for at
opretholde eksisterende lån i KommuneKredit samt efterfølgende mulighed for at
optage nye lån.
Der foreligger dog i dag ikke en tilstrækkelig klar afgrænsning af, hvilke aktiviteter
der kan få kommunale lån eller kommunegaranti. Derudover er rammerne for
fastsættelse af garantiprovisioner uklare.
Regeringen igangsætter derfor en analyse, der skal afgrænse kommercielle og
konkurrenceudsatte aktiviteter, så det tydeliggøres, at der ikke kan stilles
subsidierede kommunegarantier eller gives mulighed for kommunal låneoptagelse
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk