BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om hvilke planer regeringen har for at implementere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten Børn med høretab og døve børn (2015) ift. folkeskolens undervisning i tegnsprog, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20453044

Svar på spørgsmål 90 (Alm. del):

I brev af 21. november 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj

(EL) stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål 90:

”Vil ministrene redegøre for, hvilke planer regeringen har for at imple-

mentere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten

”Børn med høretab og døve børn” (2015) om, at nærtstående til børn

med høretab skal have mulighed for at få støtte til at lære tegnsprog.”

Svar:

Det følger af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i tegnsprog,

at undervisning i tegnsprog skal tilbydes alle elever, der har et så omfat-

tende høretab, at de uanset brug af tekniske hjælpemidler, herunder hø-

reapparat og cochlear implant, afskæres fra eller har meget store vanske-

ligheder med at opnå en sikker kommunikation ved hjælp af tale.

Formålet med undervisningen i tegnsprog er at øge elevernes forståelse

af og færdigheder i at bruge tegnsproget, så eleverne bliver i stand til at

kommunikere med andre tegnsprogsbrugere og i situationer, hvor der er

tolk til rådighed, med personer, som ikke kan tegnsprog.

Specialpædagogisk bistand til førskolebørn

For børn, der ikke har påbegyndt skolegangen, gælder, at de skal tilbydes

specialpædagogisk bistand. Det fremgår af bekendtgørelsen om special-

pædagogisk bistand til børn, der ikke har påbegyndt skolealderen, at fol-

keskolens specialpædagogiske bistand gives til børn, hvis udvikling kræ-

ver en særlig hensyntagen eller støtte.

Formålet med folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der end-

nu ikke har påbegyndt skolegangen, er så tidligt som muligt at fremme

udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med

andre børn kan påbegynde skolegangen.

14-12-2016

BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om hvilke planer regeringen har for at implementere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten Børn med høretab og døve børn (2015) ift. folkeskolens undervisning i tegnsprog, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Den specialpædagogiske bistand omfatter specialpædagogisk rådgivning

til forældre eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet, særlige pæ-

dagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den speci-

alpædagogiske bistand til barnet og undervisning og træning af barnet,

der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov.

Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsen træffe beslutning om,

at der tilbydes tegnsprog til et barn med omfattende høretab.

Beslutningen om den specialpædagogiske bistand træffes efter pædago-

gisk psykologisk rådgivning og i samråd med forældrene og barnet på

baggrund af en sagkyndig og helhedspræget vurdering af det enkelte

barns behov.

Specialundervisning for voksne

Det følger af bekendtgørelsen om specialundervisning for voksne, at

specialundervisningen kan omfatte specialpædagogisk bistand, der er

nødvendig i forhold til deltagerens udbytte af tilbuddet, herunder rådgiv-

ning og vejledning af deltageren.

Af ministeriets vejledning om specialundervisning for voksne fremgår

endvidere, at specialundervisningen blandt andet kan omfatte undervis-

ning i kommunikation, anvendelse af tegnsprog og mund-håndsystem

samt anden nonverbal/verbal kommunikation, og at specialundervisning

af pårørende samt rådgivning og vejledning er ofte anvendte støttefor-

mer.

Bidrag fra Børne- og Socialministeriet om dækning af merudgifter efter serviceloven

Af servicelovens § 41 fremgår, at kommunerne skal yde dækning af de

nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

kroniske eller langvarige lidelser. Det er en betingelse, at merudgifterne

er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter

andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning.

Det følger af vejledningen til servicelovens § 41 (vejledning nr. 3 til ser-

viceloven), at der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårø-

rendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går

ud på at sætte de pågældende pårørende i stand til at have barnet eller

den unge i hjemmet, passe og pleje, opdrage samt kommunikere med

barnet eller den unge. Det fremgår ligeledes af vejledningen, at disse kur-

ser eksempelvis kan vedrøre børn og unge, der er døve. Et eksempel på

et kursus kan derfor være tegnsprogsundervisning m.v. for pårørende til

personer med betydelig og varigt nedsat hørelse.

Etablering af National Koordinationsstruktur

Som det fremgår af svar af 13. maj 2016 på BUU spørgsmål 219 om an-

befalingerne fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten ”Børn med

høretab og døve børn” er instituttets rapport udarbejdet i en periode,

hvor der samtidig er iværksat en række større initiativer og indsatser, der

skal understøtte en styrkelse af indsatsen for børn med høretab.

På det specialiserede social- og specialundervisningsområde er der etable-

ret den nationale koordinationsstruktur under Socialstyrelsen. Koordina-

tionsstrukturen skal understøtte, at der eksisterer det nødvendige udbud

af indsatser og tilbud på det mest specialiserede social- og specialunder-

visningsområde. Socialstyrelsens opgave i forhold til specialundervis-

ningsområdet sker i tæt samarbejde med Undervisningsministeriet.

Som led i den nationale koordinationsstruktur på det specialiserede soci-

al- og specialundervisningsområde er der i foråret 2015 udsendt en faglig

forløbsbeskrivelse ”Rehabilitering og Undervisning af børn og unge med

tidligt konstateret høretab 0-18 år” om tilrettelæggelsen af indsatserne til

børn og unge med tidligt konstateret høretab.

Forløbsbeskrivelsen indeholder anbefalinger til kommunerne om tilrette-

læggelsen af indsatserne til børn og unge med tidligt konstateret høretab

baseret på den aktuelt bedste faglige viden.

Den nationale koordinationsstruktur er en udmøntning af den politiske

aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, der blev

indgået med tilslutning fra samtlige partier i Folketinget i november

2013.

Som en del af aftalen har VISO, Socialstyrelsen, overtaget ansvaret for at

tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der hidrører fra de lands- og

landsdelsdækkende undervisningstilbud, der bl.a. omfatter børn og unge

med hørehandicap.

Samlingen skal sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vi-

densudvikling på området og styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for

at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest speciali-

serede viden på området.

På baggrund af ovenstående vurderer regeringen ikke, at der for tiden er

behov for at iværksætte yderligere nye indsatser på området.

Med venlig hilsen

Merete Riisager Andersen