Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 90 (Alm. del):
I brev af 21. november 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål 90:
”Vil ministrene redegøre for, hvilke planer regeringen har for at imple-
mentere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten
”Børn med høretab og døve børn” (2015) om, at nærtstående til børn
med høretab skal have mulighed for at få støtte til at lære tegnsprog.”
Svar:
Det følger af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i tegnsprog,
at undervisning i tegnsprog skal tilbydes alle elever, der har et så omfat-
tende høretab, at de uanset brug af tekniske hjælpemidler, herunder hø-
reapparat og cochlear implant, afskæres fra eller har meget store vanske-
ligheder med at opnå en sikker kommunikation ved hjælp af tale.
Formålet med undervisningen i tegnsprog er at øge elevernes forståelse
af og færdigheder i at bruge tegnsproget, så eleverne bliver i stand til at
kommunikere med andre tegnsprogsbrugere og i situationer, hvor der er
tolk til rådighed, med personer, som ikke kan tegnsprog.
Specialpædagogisk bistand til førskolebørn
For børn, der ikke har påbegyndt skolegangen, gælder, at de skal tilbydes
specialpædagogisk bistand. Det fremgår af bekendtgørelsen om special-
pædagogisk bistand til børn, der ikke har påbegyndt skolealderen, at fol-
keskolens specialpædagogiske bistand gives til børn, hvis udvikling kræ-
ver en særlig hensyntagen eller støtte.
Formålet med folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der end-
nu ikke har påbegyndt skolegangen, er så tidligt som muligt at fremme
udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med
andre børn kan påbegynde skolegangen.
14-12-2016