Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt
1703048_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 91 (Alm. del):
I brev af 21. november 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål 91:
”Vil ministrene redegøre for, hvilke planer regeringen har for at imple-
mentere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten
”Børn med høretab og døve børn”(2015) om, at der laves en handlings-
plan for, hvordan folkeskolen bliver tilgængelig for elever med høretab?”
Svar:
Undervisningen for elever med høretab kan som hovedregel planlægges
og tilrettelægges, så elever med høretab kan deltage i alle aspekter og
niveauer i den almene undervisning og opnå resultater svarende til elever
med normal hørelse. Det er dog nødvendigt med bistand fra tale-
hørepædagogiske kompetencer og som oftest etablering af en særlig støt-
te.
I det af den tidligere regering (Venstre) gennemførte inklusionseftersyn
peger ekspertgruppen i sin afsluttende rapport på en række anbefalinger,
der bl.a. kan understøtte børn med høretabs faglige udvikling og trivsel i
den almene folkeskole.
En af anbefalingerne til det statslige niveau er at styrke adgang til viden
på nationalt og kommunalt niveau i forhold til praksisnær viden om rele-
vante handicapgrupper og styrke formidlingen af viden om mulighederne
for specialrådgivning hos de landsdækkende rådgivningsinstitutioner som
Center for Døve og Center for Høretab.
Andre anbefalinger til både staten, kommunalbestyrelserne og skoleledel-
serne vedrører styrkelse af lærere og pædagogers praksisnære kompeten-
cer bl.a. gennem adgangen til faglig sparring.
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om hvilke planer regeringen har for at implementere anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder i rapporten Børn med høretab og døve børn (2015) ift. folkeskolens tilgængelighed, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
I forhold til folkeskolens fysiske indretning anbefaler ekspertgruppen, at
ministeriets læringskonsulenter tilbyder specifik rådgivning i forhold til
indretning af klasserummet.
Regeringen vil iværksætte en række initiativer som opfølgning på ek-
spertgruppens anbefalinger, der bl.a. omfatter styrkelse af vidensformid-
ling og styrkelse af praksisnær kompetenceudvikling.
Læringskonsulenterne har endvidere i efteråret 2016 iværksat en indsats
om indsamling og formidling af viden om det fysiske rums betydning for
elevernes læring og trivsel i samarbejde med Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø (DCUM).
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BUU spørgsmål 90.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen