Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 82 (Alm. del):
I brev af 18. november 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 82:
”Forvaltningsloven sætter grænser for den tavshedspligt, som kan pålæg-
ges offentligt ansatte. Nogle erhvervsgymnasier er ikke en del af den
offentlige forvaltning og dermed heller ikke omfattet af forvaltningslo-
ven. Ministeren bedes redegøre for om gymnasielærere, som arbejder på
denne type erhvervsgymnasier, i samme grad som gymnasielærere på
STX kan blande sig i den offentlige debat vedrørende deres arbejds-
plads.”
Svar:
Jeg skal indledningsvis oplyse, at det fremgår af § 5, stk. 9, i lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse, at for bestyrelsen, lederen og an-
dre ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er
inden for den offentlige forvaltning, gælder forvaltningslovens bestem-
melser om tavshedspligt.
Med hensyn til mulighederne for på egne vegne at deltage i den offentli-
ge debat, herunder om forholdene på sin arbejdsplads, er alle borgere i
Danmark beskyttet af bestemmelserne i grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om ytringsfrihed. Det gælder såvel of-
fentligt ansatte som privatansatte, der ytrer sig på egne vegne.
Der, hvor der kan være forskel mellem ansatte på en institution inden for
den offentlige forvaltning og en institution, der ikke er inden for den
offentlige forvaltning, er i forhold til rammerne for eventuelle reaktioner
fra arbejdsgiverside som følge af en ansats ytringer. Det er først og
fremmest et ansættelsesretligt spørgsmål.
14-12-2016