Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 75 (alm. del):
I brev af 16. november 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 75:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2016 fra
KVUC og VUC Aarhus med deres PowerPoint-præsentation til brug for
foretræde den 15. november 2016, jf. BUU alm. del – bilag 33.”
Svar:
Overordnet set har VUC’erne en god økonomi. VUC har som sektor
siden indførelsen af statsligt selveje i 2007 primært gennem årlige over-
skud vendt en negativ egenkapital til en egenkapital på over 1,1 mia. kr. i
2015. Det svarer til en gennemsnitlig egenkapital på knap 47 mio. kr.
KVUC og VUC Aarhus fremhæver i deres henvendelse tiltag, der indgår
i den brede aftale, som den daværende regering og partierne bag er-
hvervsuddannelsesreformen blev enige om den 2. oktober 2015 (Aftale
om udmøntning af negativ budgetregulering optaget ifm. Aftale om bedre og mere
attraktive erhvervsuddannelser).
Aftalen byggede på et omfattende analysear-
bejde med inddragelse af eksterne konsulenter.
Med aftalen blev der indført et særskilt fjernundervisningstaxameter, der
blev fastsat efter det dokumenterede omkostningsniveau ved at afholde
fjernundervisning. Det synes jeg grundlæggende er et sundt princip.
I forbindelse med samme politiske aftale blev det yderligere besluttet at
tilpasse undervisningstaxameteret på ordblindeundervisning for voksne
til de realiserede holdstørrelser. Da undervisningstaxameteret oprindeligt
blev fastsat, blev det udregnet efter en gennemsnitlig holdstørrelse på 2,5
kursister pr. hold. En analyse gennemført af eksterne konsulenter viste,
at den gennemsnitlige holdstørrelse var 4,5 kursister pr. hold. Denne
forskel har VUC’erne løbende kunnet hjemtage som overskud, hvilket
12-12-2016