BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 8/11-2016 om efterskolernes statstilskud, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

BUU alm del – samrådsspørgsmål K, L og M

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 5 minutter

Børne- og Undervisningsudvalget

Tirsdag den 8. november 2016 ca. kl. 15.

Vær. 2-080 på Christiansborg

BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 8/11-2016 om efterskolernes statstilskud, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

1. Balancen mellem folkeskolen og de frie skoler

2. Konsekvenser for efterskolernes økonomi og elevtal

Samrådsspørgsmål K

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at ef-

terskolerne fremover kun kan få statstilskud til 41 skoleuger, jf. regeringens forslag til

finanslov for finansåret 2017?

Samrådsspørgsmål L

Hvad mener ministeren, at loftet over statstilskuddet vil betyde for antallet af efterskole-

elever?

Samrådsspørgsmål M

Vil ministeren redegøre for, hvor mange efterskoler der vil være i fare for at lukke, fordi

skolerne ikke har det økonomiske overskud til at nedjustere antallet af skoleuger?

1. Balancen mellem folkeskolen og de frie skoler



Tak for spørgsmålene. Jeg vil tillade mig at besvare dem samlet.



Jeg er stor tilhænger af efterskoler. Jeg synes, at de er en vigtig del af vores

’Uddannelsesdanmark’.



Jeg synes, at mangfoldigheden på vores uddannelsesområde er med til at give

nogle tilbud, der forhåbentligt kan løfte alle børn og unge både fagligt, socialt

og dannelsesmæssigt.



Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at forslaget om loft på 41 ugers tilskud ikke

er spørgsmål om at være for eller imod efterskoler.



Det drejer sig både om et rimelighedsprincip og selvfølgelig også om en øko-

nomisk prioritering.



I lovgivningen om de frie skoler er fastsat, at undervisningen i de frie skoler

skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.



Begrænsningen i antal undervisningsuger med statsstøtte på efterskolerne skal

ses i lyset af, at skoleåret almindeligvis er på 40 uger i folkeskolen. Og time-

talskravene i folkeskolen er også baseret på et skoleår på 40 uger.



Og for de frie grundskoler gælder, at det er fastsat i friskoleloven, at et skoleår

normalt er på 40 uger.



40 uger er dermed omdrejningspunktet for undervisning i den samlede grund-

skolestruktur.



Det er svært at se, hvorfor efterskoleeleverne har behov for et væsentligt læn-

gere skoleår end elever i folkeskolen og frie grundskoler for at opfylde kravet

om at stå mål med undervisningen i folkeskolen.



Forslaget om 41 uger er altså på baggrund af en rimelighedsbetragtning.



Hvor meget tilskud skal samfundet og staten give til én undervisningsform i

forhold til andre undervisningsformer?



I folkeskolen hører jeg ikke et ønske om penge til flere undervisningsuger med

begrundelse om, at det vil skabe forbedringer.



Jeg synes derfor, det er rimeligt at det er de samme rammer, der ligger til grund

for, hvor meget tilskud staten giver.



Forslaget er en del af forslaget til finansloven 2017 og er derfor endnu ikke

fremsat.



Det er et ønske fra regeringens side, at forslaget fremsættes og vedtages ud fra

både en rimelighedsbetragtning og en økonomisk prioritering.



Eleverne er på skolen 24 timer i døgnet i hele skoleåret, og efterskolelærerne

må antages at give en undervisning på niveau med folkeskolens lærere.



Elevernes ophold på skolen 24 timer i døgnet giver mulighed for at tilrettelæg-

ge en anderledes og alsidig undervisning, som kan betyde, at man kan opnå

mere, hvad enten det gælder faglige eller dannelsesmæssige aspekter af under-

visningen. Jeg synes derfor, at det er rimeligt også ud fra en økonomisk priori-

tering, at statens tilskud til efterskolerne matcher skoleårets længde i folkesko-

len. Og med en ekstra undervisningsuge udover de almindelige 40 uger i folke-

skolen tager vi endda fortsat hensyn til efterskolernes særlige skoleform som

kostskoler.



Forslaget skal samtidig ses på baggrund af, at efterskolekurserne gradvis er

blevet længere og længere. Fra 2011 til 2016 er andelen af skoler med kurser

på mindst 42 uger steget fra 65 pct. til 86 pct.



Når vi taler om den sociale slagside, skal vi derfor samtidig holde for øje, at

der i samme periode er nogle efterskolekurser, der er blevet ekstremt dyre.

Nogle kurser er gået fra at have én udlandsrejse til at have tre.



Nogle efterskoler er gået fra at have kortere kurser med dertilhørende foræl-

drebetaling til at have længere kurser. Dermed er forældrebetalingen steget.



Udviklingen mod længere og dyrere kurser har økonomiske konsekvenser for

forældrene, og er dermed med til at påvirke, om efterskolekurser er en mulig-

hed for alle børn upåagtet deres sociale baggrund.



Det er unuanceret at beskrive konsekvenserne af loftet på 41 uger som udeluk-

kende at have negative sociale konsekvenser.



Jeg tror, at udviklingen mod længere og længere kurser har haft negative socia-

le konsekvenser, fordi det alt andet lige bliver dyrere for familierne, hvis de fx

skal betale for 44 uger i stedet for 41 uger.

2. Konsekvenser for efterskolernes økonomi og elevtal



Efterskolerne har grundlæggende en god økonomi. Efterskolerne som sektor

havde et samlet overskud på 188 mio. kr. i 2015, svarende til en stigning på 25

pct. fra 2014. Jeg deler ikke bekymringen, som også er udtrykt fra Efterskole-

foreningens side for, at forslaget vil betyde lukning af efterskoler og dermed

færre elever.



Forslaget om et loft på 41 uger vil betyde, at efterskolerne skal foretage nogle

prioriteringer.



I forhold til de økonomiske konsekvenser gælder, at den enkelte efterskole vil

kunne nedsætte varigheden af deres tilbud svarende til det lavere antal uger

med tilskud.



Vi beslutter ikke, at efterskolerne maksimalt må afholde kurser på 41 uger.

Den passende længde af kurserne er en vurdering, som man må træffe lokalt.



I det omfang forslaget påvirker en skole, vil den naturligvis skulle tilpasse de-

res omkostninger til det nye omkostningsniveau.



Der eksisterer jo skoler med kursuslængder på eller under 41 uger, og de vil

derfor ikke blive påvirket.



Hvis vi ser på et område som Nordjylland, som er udfordret af faldende børne-

tal og mindre ungdomsårgange, så blev der sidste år lukket 4 efterskoler, og der

opstod 3 nye efterskoler.



Der sker altså allerede ændringer i efterskolestrukturen. Nogle steder lukker ef-

terskoler, andre steder åbner der nye efterskoler.



Der kan være mange grunde til, at strukturen ændres. Nogle steder er det et ud-

tryk for, at tilbuddene ikke har fulgt med tiden.



Jeg tror ikke, at udviklingen i hverken åbninger eller lukninger af efterskoler

kan tilskrives den eventuelle vedtagelse af lovforslaget alene.



Jeg synes derfor også, at en grænse for antal undervisningsuger med statsstøtte

er en rimelig vurdering og samtidig en økonomisk betragtning.



I forhold til bekymringen om det sociale, økonomiske sigte vil det alt andet li-

ge blive mere økonomisk overkommeligt at sende et barn på efterskole, hvis

efterskolens kursuslængde følger den generelle kursuslængde i grundskolen.



Jeg deler derfor ikke opfattelsen af, det er forslaget om et loft på 41 ugers stats-

tilskud, der presser den sociale sammensætning på efterskoler.



Jeg synes, at vi ser udvikling mod dyrere kurser samt forventninger på nogle

kurser, som kan have betydning for børn af forældre med lavere indkomst.



Lovgivningen tager højde for, at vi ønsker mangfoldighed på efterskolerne ved

at fastsætte regler for, hvor højt elevtilskuddet er alt efter forældrenes ind-

komst.



Vi ønsker, at der er mulighed for, at børn af forældre med lavere indkomst kan

komme på efterskole.



Derfor synes jeg, at det i bund og grund er et rimelig forslag, hvor vi respekte-

rer efterskolernes frihed, men hvor vi samtidig sætter en grænse for, hvor man-

ge midler samfundet vil bruge pr. elev på en efterskole.