BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 8/11-2016 om næste års besparelser på folkeskoler i udsatte kommuner, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål BB og BC

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 5-10 minutter

Tirsdag den 8. november kl. 14.00-15.00 i lokale 2-080

BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 8/11-2016 om næste års besparelser på folkeskoler i udsatte kommuner, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

1. Indledning

2. Samlet svar på spørgsmål BB og BC

Samrådsspørgsmål BB

”Vil ministeren i forbindelse med artiklen ”Næste år skal de små kommuner fyre læ-

rere og pædagoger” bragt i Politiken den 7. september 2016 forholde sig til følgende

kommentar fra formanden for de Vestfynske Skoleledere, Per Helding Madsen: »Ba-

re på min skole skal jeg spare 2 millioner. Det svarer til fire lærer- eller pædagogstil-

linger. Og der er ikke noget flæsk, vi kan skære i mere. Så det er kun på lønninger, vi

kan spare beløb i den størrelsesorden« og til hans kommentar om, hvorvidt han kan få

lærerne til at undervise mere: »Det gør lærerne den-onde-fløjteme allerede. Vi har

planlagt vores skoleår, så lærerne underviser 27 lektioner om ugen. Det er et højt tal,

for timerne skal også forberedes, og lærerne skal desuden føre tilsyn med skolen og

fungere som gårdvagter«?”

Samrådsspørgsmål BC

”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at de planlagte besparelser

på skolerne ikke går ud over undervisningen i landets mest udsatte kommuner?

1. Indledning



Udvalget har efter ønske fra Jacob Mark (SF) og på baggrund af en artikel i

Politiken tilbage i september om lærerfyringer i små kommuner bedt mig om

at besvare to spørgsmål – spørgsmål BB og BC.



Spørgsmål BB drejer sig om risiko for lærerfyringer som følge af ophøret af

den midlertidige omstillingspulje, herunder om antallet af undervisningsti-

mer, lærerne kan varetage.



Spørgsmål BC handler om, hvordan vi opretholder kvaliteten i udsatte kom-

muner efter udløbet af den midlertidige omstillingspulje, der blev afsat i for-

bindelse med folkeskolereformen.

2. Samlet besvarelse af spørgsmål BB og BC



Jeg finder det på sin plads at starte med at sige, at der med udfasningen af det

ekstraordinære statslige tilskud, der blev afsat i forbindelse med folkeskolere-

formen, ikke er tale om besparelse, men om at et særtilskud gradvis aftrappes

som led i implementeringen – præcis som forudsat i den aftale, som spørge-

rens parti, SF, sammen med den daværende regering selv har været med til at

indgå.



Hvis SF dengang fandt, det var relevant med en sådan saltvandsindsprøjt-

ning, så har man vel også erkendt, at tilskuddet skulle bortfalde.



Vi har indgået en fælles aftale om at følge implementeringen af reformen tæt

– og tættere end nogen anden reform – og vi har iværksat et stort evaluerings-

og følgeforskningsprogram for at sikre os, at intentionerne med reformen og-

så realiseres.



Vi har også aftalt med den daværende regering, at der frem mod 2020 blev

afsat 7,2 mia. kr. til implementeringen, som det ekstra ordinære tilskud og

den forudsatte aftrapning og fordeling heraf til økonomisk udsatte kommuner

er en del af.



Der er altså med det bortfaldne tilskud ikke tale om en besparelse, men om et

særtilskud der helt efter planen lagt af den tidligere regering gradvis udfases.



Jeg må samtidig understrege, når det siges, at der er tale om generelle bespa-

relser på hele folkeskoleområdet, at det ikke er tilfældet i de fleste kommu-

ner.



Det får mig også til at understrege, at det er kommunerne, der har ansvaret

for folkeskolen og herunder også for at tilføre de midler, der skal til for at

løfte opgaven.



Det er derfor også kommunernes ansvar at foretage den nødvendige priorite-

ring, så implementeringen af reformen og kvaliteten af folkeskolens under-

visning sikres. Det gælder både land- og bykommuner.



Det er den enkelte kommune, der vurderer behovet for tilførsel af ressourcer,

og herunder om det bortfaldne tilskud betyder, at man må prioritere anderle-

des. Det er kendt økonomi for alle kommuner, også for de kommuner, som

ordføreren fremhæver.



Jeg tror også, det er vigtigt, at vi holder fast i den ansvarsfordeling, hvor det

er regeringen og Folketinget, der fastlægger de overordnede mål og indholds-

rammer for folkeskolen og indgår de økonomiske aftaler med kommunerne,

der skaber det økonomiske grundlag for at løse de pålagte opgaver.



Den konkrete bevillingstildeling, organisering og tilrettelæggelse af folkesko-

len – og herunder hvor mange timer de enkelte lærere kan varetage – må og

skal være en lokal opgave. Jeg tror, det er hensigtsmæssigt, at det ikke er

Folketinget, der har ansvar for detaljerede beslutninger herom.



Rammerne for finansieringen af folkeskolereformens flere undervisningsti-

mer har været fuldt til stede fra reformens implementering i august 2014 og

er det fortsat. Det går jeg da også ud fra, at spørgeren er enig med mig i, da

det jo var spørgerens eget parti, der sammen med de daværende regerings-

partnere, RV og Socialdemokratiet, indgik økonomiaftalen med kommuner-

ne.



Forudsætningerne var, at reformens forøgede undervisningstid i folkeskolen

bl.a. realiseres ved at anvende de frigjorte pædagogiske ressourcer fra pas-

nings- og fritidstilbud som følge af den reducerede pasningstid, og ved at læ-

rerne anvendte en større del af deres arbejdstid på undervisning.



Det var jo det, den tidligere regering aftalte, og det står den nuværende rege-

ring fortsat på mål for.



Når der som led i implementeringen af reformen ud af de samlede 7,2 mia.

kr. frem til 2020 ekstraordinært blev afsat 1,8 mia. kr. over årene 2014-2017,

skyldtes det forskellige omstillingsudfordringer i kommunerne.



Baggrunden herfor var, at ikke alle kommuner havde samme muligheder for

at udnytte de rammer, der blev lagt til grund for realisering af reformen, og at

nogle kommuner derfor i en overgangsperiode kunne have behov for ekstra

midler i denne tilpasningsproces.



Det gælder fx kommuner, hvor undervisningstimetallet var lavt i forhold til

de nye og forhøjede minimumstimetal, og som derfor skulle tilføre flere ti-

mer.



Tilskuddene i 2014-17 er derfor fortrinsvist blevet fordelt til kommuner, som

skønnedes at få sværere ved umiddelbart at realisere reformen på kort sigt og

er i perioden overvejende tilført kommuner med et beskatningsgrundlag un-

der landsgennemsnittet.



Det har aldrig været meningen med aftalen, at det ekstraordinære tilskud

skulle være permanent, og at der permanent skulle ske en statslig medfinan-

siering af folkeskolens ordinære drift.



Det må være den enkelte kommune, der vurderer behovet for tilførsel af res-

sourcer, og som ud fra en samlet afvejning af kommunens opgavevaretagelse

fastsætter bevillingerne til kommunens folkeskoler. Det gælder også i udsatte

kommuner.



I tilknytning til spørgsmål BC om, hvordan bortfaldet af det ekstraordinære

tilskud påvirker de enkelte kommuner, er vi opmærksomme på, at der nogle

steder er problemer med implementeringen og forskelle på, hvor langt man er

nået.



Med folkeskolereformen er der iværksat en række evaluerings- og opfølg-

ningsinitiativer, som følger elevernes trivsel og faglighed og implementerin-

gen af reformen for at understøtte kvaliteten af undervisningen på alle landets

skoler.



Og vi kan på baggrund af det iværksatte følgeforskningsprogram se, at der er

kommuner, der har problemer med at leve op til kvaliteten. Det drejer sig

blandt andet om mere tid til undervisning med dygtigere lærere, bedre brug

af viden, større fleksibilitet og tydelige mål, og også det, at der bliver sikret

minimumstimetal til eleverne.



Det gælder alle kommuner og ikke bare dem, der har fået særtilskud. Vi skal

selvfølgelig reagere på de problemer, der måtte blive afdækket, og sikre, at

kvalitetsudviklingen fastholdes, og vi må også se på, om der lovgivnings-

mæssigt er behov for tiltag, der sikrer kvaliteten og udviklingen af folkesko-

len landet over.



Regeringen følger nøje udviklingen i folkeskolen og drøfter løbende denne

udvikling, herunder hvad der bliver behov for af opfølgning, med KL og an-

dre relevante parter.



Hvad angår økonomien, følger vi nøje de rammer, der blev aftalt i forbindel-

se med folkeskolereformen. De rammer giver et godt afsæt til implemente-

ring af reformen og sikrer en stærk folkeskole over hele landet.