Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt
1689442_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 55 (Alm. del):
I brev af 31. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Marie Krarup
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 55:
”Kan ministeren redegøre for i hvilke bygninger under ministerens res-
sort, der er indrettet bederum til islamisk bøn og hvad begrundelsen for
at have rummene er?”
Svar:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har ingen registrerin-
ger af bederum til religiøs bøn under ministeriets ressort. Det skal i den
forbindelse oplyses, at myndigheder og institutioner inden for ministeri-
ets ressort ikke efter lovgivningen er forpligtede til at sende oplysninger
om religiøse bederum til ministeriet. Det skal endvidere oplyses, at det
også gælder enhver anden anvendelse af en myndigheds eller institutions
lokaler. Ministeriet har derfor ikke oplysninger om, hvad de enkelte loka-
ler hos en myndighed og på en institution bliver brugt til.
Det er inden for lovgivningens rammer op til den enkelte myndighed og
institution at bestemme, hvordan lokalerne skal anvendes. Eksempelvis
kan en uddannelsesinstitution lokalt beslutte, at dens lokaler ikke må
anvendes til religiøse formål eller nærmere bestemte religiøse aktiviteter,
hvis det vurderes at være det mest hensigtsmæssige af hensyn til under-
visningen, fagligheden eller det sociale miljø på institutionen. Det er ikke
usædvanligt på navnlig gymnasier, VUC’er og erhvervsskoler.
Eksempelvis står der i ordensreglerne for Københavns åbne Gymnasi-
um:
”På KG er religion en privatsag – uanset hvilken religiøs overbevisning
du har. Det betyder, at vi ikke beder sammen, vi har ikke fællesbøn eller
prædikener. Hvis du ikke forstyrrer, må du gerne selv bede – bare du gør
18-11-2016
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvor der er indrettet bederum til islamisk bøn og hvad begrundelsen for at have rummene er, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
det stille, alene og med dig selv, i en pause. KG stiller ikke lokaler til rå-
dighed for bøn eller andre religiøse fællesskaber.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby