Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt
1692537_0001.png
25. november 2016
J.nr. 16-1666660
Til Folketinget – Børne- og Undervisningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 28. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar på udsagnet om, at den sænkede reparationsgrænse for biler koster elevpladser i autobranchen, til skatteministeren
1692537_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere på udsagnet om, at den sænkede reparationsgrænse for biler
koster elevpladser i autobranchen, jf. BUU alm. del – bilag 20? Ministeren bedes indhente
bidrag fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til brug for besvarelsen.
Svar
Som en del af ”Aftaler om Vækstplan DK fra april 2013” blev det aftalt midlertidigt at
forhøje grænsen for genopbygning af færdselsskadede biler og motorcykler fra 65 pct. til
75 pct. Samtidigt blev grænsen, for hvornår forsikringskunden skal tilbydes kontant er-
statning, hævet fra 55 pct. til 65 pct. Den midlertidige lempelse var gældende i årene 2014
og 2015 og blev således rullet tilbage pr. 1. januar 2016.
Skatteministeriet forventer et fald i beskæftigelsen på autoværkstederne på 100 arbejds-
pladser på kort sigt som følge af ophøret af den midlertidige forhøjelse, men forventer
ikke nogen samlet beskæftigelseseffekt blandt pladesmede mv.,
jf. SAU alm. del – svar på
spm. 80 af 2. november 2015.
Jf. mit svar på
SAU alm. del – svar på spm. 561 af 3. august 2016,
må et fald i beskæftigelsen
på autoværkstederne forventes at medføre et fald i antallet af praktikpladser. Men Skat-
teministeriet forventer, i lighed med argumentationen ovenfor, at disse praktikpladser vil
blive fordelt jævnt i andre erhverv.
Jeg har, efter spørgerens ønske, bedt Skatteministeriet om at indhente et bidrag fra Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og kan henholde mig til følgende bidrag:
”Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling kan ikke fremskrive udviklingen i antallet af prak-
tikpladser fordelt på enkelte uddannelser. Dog viser den seneste praktikpladsstatistik for august 2016,
at antallet af uddannelsesaftaler indgået i 2016 ikke har ændret sig markant sammenlignet med antal
indgåede uddannelsesaftaler på samme tidspunkt i 2015.”
Side 2 af 2