Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 5 (Alm. del):
I brev af 10. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Julie Skovsby (S),
Pernille Bendixen (DF) og Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Vil ministeren udarbejde en oversigt over gennemsnitspris, laveste pris
og højeste pris for en plads i en privat pasningsordning i landets kom-
muner? Oversigten bedes opgjort pr. kommune, og ministeren bedes
indhente oplysninger i de enkelte kommuner eller fra Social- og Inden-
rigsministeriet, såfremt besvarelse af spørgsmålet kræver det. Oversigten
bedes opstillet således, at prisen i opstillingen kan sammenlignes med
prisen for en plads i kommunal dagpleje og en vuggestueplads i samme
kommune?”
Svar:
Kommunalbestyrelsen skal efter dagtilbudsloven give forældre med børn
i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et
økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et
dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud
til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem
forældrene og den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med
ordningen.
Det følger af dagtilbudslovens § 83, at kommunalbestyrelsen fastsætter
tilskuddet til privat pasning. Tilskuddet skal fastsættes ens for alle børn
inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af
den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter
til støttepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede
udgifter til den private pasningsordning. Hvis kommunalbestyrelsen gi-
07-11-2016