BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om at oversende talepapir fra det åbne samrådet den 25/10-16 om kvaliteten i landets dagtilbud, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Svar på spørgsmål A, B og C

Børne- og Undervisningsudvalget

5-10 min.

Den 25. oktober 2016, kl. 15-16

Folketinget, lokale 2-080

BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om at oversende talepapir fra det åbne samrådet den 25/10-16 om kvaliteten i landets dagtilbud, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

1. Indledning

2. 580 mio. kr. til at understøtte en fornyelse og kvalificering af de 30 mia. kr. der bruges i

dag

3. Kvalitet

4. Afrunding

1. Indledning



Tak for spørgsmålene. Jeg vil besvare de tre spørgsmål samlet, og så kan vi

bagefter tage debatten omkring de enkelte dele, hvis der er interesse for det.



Omdrejningspunktet i samrådsspørgsmålene er øjensynligt Helhedsplanen, der

som udgangspunkt er finansministerens ressort. Det ved jeg også at spørgeren

er bevidst om. Men da I har stillet spørgsmålene til mig – ikke finansministeren

– vil jeg tage udgangspunkt i det, som relaterer sig til dagtilbudsområdet, og

dermed også fokus i forhold til det, som er mit ressort.



Der ligger en overordnet præmis i de tre samrådsspørgsmål. En præmis om, at

det demografiske udgiftspres kan overføres én til én til dagtilbudsområdet. Det

kan det ikke, hverken på dagtilbudsområdet eller på noget andet enkeltområde

for den sags skyld.



Derfor vil jeg gerne advare imod, at vi lægger den demografiske udvikling ned

over bestemte sektorområder som en ”naturlov”, der bestemmer niveauet og

udviklingen i udgifterne.



Der skal være plads til politiske prioriteringer. Det kan f.eks. være i forhold til

områder, som man ønsker at opprioritere. Det er bl.a. det, som regeringen gør

med vores finanslovsforslag for 2017, hvor vi foreslår en styrket indsats på

dagtilbudsområdet, såvel som på sundhedsområdet og andre områder.



Det er klart, at den demografiske udvikling i de kommende år vil lægge pres på

dele af den offentlige sektor. Men der er altså ikke tale om, at det demografiske

træk kan omregnes til konkrete merudgifter, som vi skal finde finansiering til.



Vi tager løbende bestik af behovet for at tilføre ekstra ressourcer til den offent-

lige service. Det gør vi både i forbindelse med de årlige finanslovsaftaler og i

forbindelse med de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner.



Igennem en skarp prioritering af midlerne sikrer regeringens Helhedsplan, at vi

kan forbedre kernevelfærden, herunder børneområdet, uddannelsesområdet og

samtidig ruste den offentlige sektor generelt til at håndtere de demografiske ud-

fordringer, vi ser for os de kommende år.

2. 580 mio. kr. til at understøtte en fornyelse og kvalificering

af de 30 mia. kr. der bruges i dag



De 580 mio. kr. skal bruges til at understøtte en fornyelse og kvalificering af de

investeringer, vi i forvejen laver på området.



Der bruges hvert år ca. 30 mia. kr. på dagtilbudsområdet. Kommunernes udgif-

ter udgør ca. 25 mia. kr., mens forældrebetalingen udgør ca. 5 mia. kr.



Når man sammenligner Danmark internationalt, er Danmark et af de lande, der

bruger allerflest ressourcer på dagtilbud. Det understreger, at vi prioriterer om-

rådet og har høje ambitioner for området.



I regeringen har vi valgt at videreføre og prioritere løftet på 750 mio. kr., som

blev afsat til kvalitetsudvikling og mere pædagogisk personale på finansloven.

Og vi investerer derudover yderligere 580 mio. kr. over de næste 4 år på dagtil-

budsområdet.



Jeg er meget optaget af, at dette ikke bare bliver en diskussion omkring de 580

mio. kr., men at vi også får kvalificeret de 30 mia. kr., vi allerede bruger på

dagtilbudsområdet.



Vi ved fra forskning, at gode dagtilbud gør en forskel for børns liv både her og

nu og langt ind i børns voksenliv. Især for børn i udsatte positioner er det vigtigt

at få en god start på livet.



Vi ved samtidig fra nyere undersøgelser, at vi ikke er i mål i forhold til at løfte

børnene. Vi er bestemt ikke i mål, når vi kigger på at bryde den negative socia-

le arv.



Fx viser en undersøgelse, at ca. halvdelen af de tosprogede børn, der begynder

i børnehaveklasse, ikke har de nødvendige sproglige kompetencer. Og en helt

ny undersøgelse fra i år viser, at der er stor forskel mellem børn med en mor,

der har en lang uddannelse og børn med en mor, som ingen uddannelse har.

Både i 3-års-alderen og i 5-års-alderen er der en stor forskel. Og denne forskel

fortsætter gennem hele skolegangen.



Så hvis vi vil bryde den negative sociale arv og hvis vi vil sikre, at vi gør op

med den chanceulighed, der forefindes i dag; Så er det ikke nok, at vi kun har

det fokus når vi taler folkeskolen, vores grunduddannelser og vores uddannel-

sessystem, vi skal have et langt stærkere fokus på hele vores børneområde og

på vores dagtilbudsområde.



Nyere forskning fra Rockwool Fonden viser, at på væsentlige områder er

Danmark overordnet set på niveau med USA, når det kommer til spørgsmålet

om at bryde – eller netop ikke at bryde – den negative sociale arv i forhold til

indtjeningsmuligheder.



Og Danmark er det land i Norden, som er dårligst til at bryde med den negative

sociale arv. Vi er gode til midtergruppen i dagtilbud og skole, men ikke altid

lige så gode til at skabe læringsmiljøer, der også når børnene i udsatte positio-

ner eller dem, der er i top. Det skal vi gøre noget ved.



Den pædagogiske læreplan, som er en ramme for den pædagogiske praksis i

dagtilbud, nyder stor opbakning både blandt personale og blandt ledere. Men

også her viser undersøgelser, at der bl.a. er stor forskel på; Hvor systematisk og

vidensbaseret man arbejder med læring, hvor meget man f.eks. inddrager for-

ældrene, og forskel på, hvordan man bruger den pædagogiske læreplan ude på

den enkelte institution.



Derfor har jeg også igangsat et stort udviklingsarbejde med praktikere, forskere

og interessenter for at se på, hvordan den pædagogiske læreplan kan blive et

endnu bedre redskab for praktikerne, og hvordan vi får et fælles sprog for bl.a.

barnesyn, børnefællesskaber og det brede læringssyn. Så vi kan sikre, at vi kan

styrke kvaliteten i vores dagtilbud yderligere.



Det er således ikke bare ét håndtag, vi kan tage fat på, når vi skal se på, hvor-

dan vi kan forbedre kvaliteten, og dermed også sikre, at de 30 mia. kr., som vi

anvender på dagtilbudsområdet, bliver anvendt endnu bedre.



De 580 mio. kr. skal i den sammenhæng ikke blot bruges til at lægge ovenpå,

de skal bruges til, at vi får kvalificeret og styrket anvendelsen af de ca. 30 mia.

kr., vi bruger på området. Derfor vil regeringen fremlægge et samlet dagtil-

budsudspil i begyndelsen af 2017.



For vi kan også i dag se, at der er stor forskel på, hvordan ressourcerne bruges

ude i de enkelte kommuner. At man i institutioner, der har den samme norme-

ring kan se, at der er en væsentlig forskel på, hvor meget tid personalet har

sammen med børnene. Så det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange res-

sourcer, der bliver brugt, men i høj grad også et spørgsmål om, hvordan res-

sourcerne bruges.



Der er rigtig god grund til, at vi der samlet set kigger på, hvordan vi anvender

de 30 mia. kr. på området endnu bedre. Også for at sikre, at de børn, der kom-

mer fra udsatte hjem får et bedre tilbud.

3. Kvalitet



Fra Christiansborg kan vi sætte rammerne for dagtilbuddene. Men det er i sid-

ste ende kommunernes ansvar at sikre, at kvaliteten i dagtilbuddene er i orden.

Det ligger i det kommunale selvstyre, og det synes jeg, vi skal bevare.



Men det betyder jo også at kommunerne, også de steder, hvor man ikke lige

nødvendigvis i dag får nok kvalitet ud af pengene, også har en opgave for at

løfte børneområdet. Det er kommunerne, der er tættest på. Det er kommunerne

der kan vurdere, hvordan dagtilbuddene konkret skal tilrettelægges i den enkel-

te kommune.



Fra ministeriet kan vi understøtte med vejledning. Bl.a. det nye praksiskonsu-

lentkorps, der kan rådgive om gode og trygge læringsmiljøer eller inspirati-

onsmaterialer. Men det kan også være i forhold til, hvordan man kan tilrette-

lægge tingene mere hensigtsmæssigt. Hvordan man kan være med til at under-

støtte, hvordan vi får skabt mest mulig kvalitet på dagtilbudsområdet.



Men man skal bare ikke tro, at man kan regulere i alle detaljer i forhold til,

hvordan kvalitet udfoldes lokalt. Det er der, hvor kommunerne og også de dag-

lige ledere, skal løfte deres del af ansvaret, og hvor de også er bedst til at hånd-

tere opgaven.

4. Afslutning



Jeg og regeringen er meget optaget af at sikre, at vi fortsat udvikler et velfunge-

rende dagtilbudsområde i Danmark.



Derfor fremlægger vi et samlet politisk udspil på dagtilbudsområdet i januar

2017.



Et udspil som jeg ser frem til at forhandle med partierne.



Fordi det er vigtigt, at vi ikke kun ser på demografiske træk eller kun kigger på

de ekstra midler, der tilføres, men at vi grundlæggende også kigger på, hvordan

vi får mest kvalitet ud af de 30 mia. kr. vi bruger på dagtilbudsområdet samlet

set. Ikke kun for at bryde den negative sociale arv, men også for at sikre, at alle

børn møder trygge, gode og omsorgsfulde læringsmiljøer i deres dagtilbud.