BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at oversende talepapir fra samrådet den 25/10-16 om forringelse af skoleydelsen for produktionsskoleelever, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

BUU alm del – samrådsspørgsmål F, G, H, I og J

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 6 minutter.

Børne- og Undervisningsudvalget

Tirsdag den 25. oktober 2016 kl. 14.00-15.00.

Vær. 2-080 på Christiansborg

BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at oversende talepapir fra samrådet den 25/10-16 om forringelse af skoleydelsen for produktionsskoleelever, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Rimeligt med harmonisering af ydelser

Fortsat samme formål med produktionsskolerne

Fortsat målsætning om flere i ungdomsuddannelse

Samme antal elever på produktionsskolerne

Afslutning

Samrådsspørgsmål F

Er regeringens forslag om at skære i skoleydelsen til elever på produktionsskolerne,

som foreslået i regeringens forslag til finanslov for 2017, et udtryk for et opgør med

ideen bag produktionsskolerne, hvor der netop er en højere ydelse for at kunne til-

trække flere og også udsatte elever, og hvor ydelsen bidrager til at skabe forhold på

uddannelserne, der ligner forholdene på arbejdspladserne, så eleverne bedst muligt

rustes til at komme ud på arbejdsmarkedet?

Samrådsspørgsmål G

Mener ministeren, at det er rimeligt at sammenligne SU til studerende og skoleydel-

sen til elever på produktionsskolerne, når eleverne på produktionsskolerne producerer

varer, som efterfølgende sælges?

Samrådsspørgsmål H

Hvordan hænger regeringens forslag om at skære i skoleydelsen til elever på produk-

tionsskolerne sammen med målet om, at flere unge skal tage en ungdomsuddannelse?

Samrådsspørgsmål I

Hvad forventer ministeren, at der vil ske med de unge, som fremover vælger produk-

tionsskolerne fra pga. en forringelse af skoleydelsen, og hvor stor en del af disse un-

ge, forventer ministeren, vil overgå til at være forsørget af offentlige ydelser?

Samrådsspørgsmål J

Mener ministeren, at regeringens forslag om at reducere skoleydelsen vil føre til, at

flere unge kommer i lavtlønnede og ufaglærte jobs i stedet for f.eks. at søge en er-

hvervsuddannelse efter et ophold på en produktionsskole?

1. Rimeligt med harmonisering af ydelser



Tak for de fem spørgsmål om harmonisering af produktionsskoleydelsen til

SU-niveau. Jeg tillader mig at besvare dem samlet. Og så kan vi tage dialogen

om dem, hvis der måtte være noget specifikt til de enkelte punkter.



Jeg er blevet spurgt til rimeligheden i at sammenligne produktionsskoleydelsen

med SU.



Først og fremmest synes jeg, at det er rimeligt at forvente af unge i produkti-

onsskoleforløb, at de kan gennemføre deres skoleforløb med samme ydelse,

som elever på ungdomsuddannelser eller i lignende forberedende tilbud som

eksempelvis den kombinerede ungdomsuddannelse – en uddannelse, som også

omfatter unge, der har udfordringer, og som ikke adskiller sig betydeligt for

den gruppe af unge, som går på produktionsskolerne. Den kombinerede ung-

domsuddannelse har en ydelse på SU-niveau.



I relation til den meget lange indledning, så handler det her jo hverken om at gå

efter en gruppe, vi gerne vil have i uddannelse, eller have et fokus på, at der er

nogle unge, der ikke har udfordringer. Det anerkender vi fuldt ud. Det har de

unge på den kombinerede ungdomsuddannelse også. Det, vi tager hånd om her,

det er en harmonisering af produktionsskoleydelsen i forhold til at sikre, at der

ikke er forskel mellem de forskellige uddannelsestyper og den økonomi, man

som ung får stillet i udsigt, når man tager en uddannelse.



Jeg synes også, at det er rimeligt, at vi i debatten om produktionsskoleydelsen

holder fast i, at produktionsskoleelever først og fremmest er elever i et skole-

forløb. De er ikke arbejdstagere på et almindeligt arbejdsmarked. Og det er jo

sådan lidt det, jeg også kan høre fra spørgerens side – at det her mere er et ar-

bejdsmarked end et skoleforløb. Men det er et skoleforløb, som skal gøre de

unge klar til forhåbentligt at få et arbejde eller en kompetencegivende uddan-

nelse, og derfor er der heller ikke noget i det forslag, vi lægger frem, som bety-

der, at man ikke fortsat kan bruge de pædagogiske redskaber, man kan på pro-

duktionsskolerne i forhold til at trække i det. De unge bliver ikke sat på SU.

Men niveaet for skoleydelsen kommer til at svare til SU’en.



I dag har vi den paradoksale situation, at elever oplever at få lavere ydelse, el-

ler slet ikke få en ydelse, hvis de afbryder eller bliver færdige med deres pro-

duktionsskoleforløb og påbegynder en kompetencegivende ungdomsuddannel-

se, som eksempelvis en erhvervsuddannelse. Det vil sige, at der sådan set er et

negativt økonomisk incitament for at starte på en erhvervsuddannelse, selvom

vi har en politisk ambition om, at vi skal have flere unge til at tage en erhvervs-

faglig uddannelse.



Det synes jeg grundlæggende er et uheldigt, at vi med forskellige ydelsesni-

veauer, får skabt et negativt incitament til at gå i gang med en ungdomsuddan-

nelse for den gruppe af unge, som vi allermest har behov for løfter deres fagli-

ge kompetencer og får kompetencegivende uddannelser.

2. Fortsat samme formål med produktionsskolerne



Det er hverken et opgør mod ideen med produktionsskolen eller i modstrid

med produktionsskolens formål at harmonisere produktionsskoleydelsen til et

SU-lignende niveau.



Formålet med produktionsskolerne er fortsat at forbedre mulighederne i ud-

dannelsessystemet og på arbejdsmarkedet for unge, som ikke har gennemført

en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har for-

udsætninger for at begynde på én.



Men det er jo ikke et langt forløb. Det skal gerne være en trampolin i forhold til

at få de unge videre på en kompetencegivende uddannelse.



Formålet er ikke, at produktionsskoleelever skal have højere ydelse end elever

i SU-systemet.



Formålet er i høj grad at få de unge videre i uddannelse og i arbejde.

3. Fortsat målsætning om flere i ungdomsuddannelse



Jeg mener heller ikke, at forslaget er i modstrid med regeringens ambition om

at få flere unge i ungdomsuddannelse.



Dels er produktionsskolen jo ikke i sig selv en kompetencegivende ungdoms-

uddannelse.



Dels kan overgangen fra produktionsskole til ungdomsuddannelse som sagt fø-

les vanskeligere i dag grundet det højere ydelsesniveau på produktionsskoler-

ne.



Det er ærgerligt, hvis forskel i ydelsesniveau gør overgangen til fx en er-

hvervsuddannelse mindre attraktiv og mere interessant at udskyde.



I det lys mener jeg, at forslaget om en harmonisering af produktionsskoleydel-

sen til SU-niveau er i tråd med målsætning om at få flere unge i ungdomsud-

dannelse.

4. Samme antal elever på produktionsskolerne



Afslutningsvis vil jeg knytte den kommentar, at vi ikke har nogle beregninger

for eller forventninger om, at det samlede elevoptag på landets produktionssko-

ler ændrer sig som konsekvens af forslaget om en tilpasning af skoleydelsen.



Tværtimod føler jeg mig overbevist om, at produktionsskolen fortsat vil være

et stærkt forberedende tilbud til de unge mennesker, der har et særligt behov

for at klæde sig yderligere på til at starte på en ungdomsuddannelse eller tage

del i arbejdsmarkedet.



Det er også mit indtryk, at ekspertgruppen, som udfører et stykke arbejde i

forhold til at kigge på hele det forberedende uddannelsesområde, og som ar-

bejder på at færdiggøre deres anbefalinger til, hvordan vi i endnu højere grad

styrker de forberedende tilbud, har – som det også fremgik på den høring, der

var i Fællessalen den 6. september – et meget klart fokus på, at der er et behov

for at være en sammenhæng i vores uddannelsessystem og en tæt sammenhæng

mellem det at tage en uddannelse og blive koblet til arbejdsmarkedet, men også

at se arbejdsmarkedet som en måde at få flere unge til at tage en uddannelse.



Jeg ser frem til at se anbefalingerne fra ekspertudvalget, fordi de er vigtige i

forhold til at sikre vores fælles ambition om at flere unge får en uddannelse, og

jeg ser det sådan set også som et rigtigt godt udgangspunkt for at få en samlet

diskussion om vores forberedende tilbud, herunder produktionsskolerne, og

hvordan vi kan sikre, at vores forberedende tilbud bliver endnu bedre til at

forberede de unge i målgruppen til en ungdomsuddannelse eller til beskæftigel-

se på arbejdsmarkedet. Det er jo det, der er målet, at få de unge godt videre på

en uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet.