Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Svar på spørgsmål 42 (Alm. del):
I brev af 27. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe
(DF) stillet mig følgende spørgsmål.
Spørgsmål 42:
”Ministeren bedes redegøre for produktionsskoleelevers muligheder for
og ret til at optjene ferie med skoleydelse under den gældende lovgivning
henholdsvis, hvis lovudkastet vedtages – både for elever over og under
18 år.”
Svar:
Reglerne om udbetaling af skoleydelse til produktionsskoleelever, som er
berettiget hertil, under ferie fremgår af § 12 i bekendtgørelse nr. 835 af
25. juni 2010 om statstilskud m.v. til produktionsskoler.
Efter bestemmelsens stk. 3 udbetales skoleydelse uanset fravær ved ferier
og helligdage samt sygdom. Det følger endvidere af stk. 4, at udbetaling
af skoleydelse under ferier for den enkelte deltager højst kan ske i 5 uger
pr. løbende år, regnet fra deltagerens optagelse på skolen, dog således, at
der altid udbetales skoleydelse under ferier i skolens normale ferieperio-
der, hvor skolen er lukket. Endelig fremgår det af stk. 5, at skoleydelse
ikke udbetales ved ferie med feriegodtgørelse fra tidligere beskæftigelse.
Det er ikke hensigten at ændre herpå. Den foreslåede nye ordning inde-
bærer dog naturligvis, at det kun er elever på 18 år eller derover, som vil
være berettigede til skoleydelse under ferie, samt at denne ydelse vil blive
udbetalt efter de nye satser.
24-11-2016
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby