Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt
1682951_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 4 (Alm. del):
I brev af 6. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdale-
ne Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
”En ny undersøgelse fra Rambøll dokumenterer, at folkeskolereformen
har medført, at færre udsatte børn går i fritidsinstitution, hvilket bekym-
rer flere forskere – jf. Ugebrevet A4, 6/10-16 ”Udsatte børn forsvinder
fra fritidsinstitutioner efter folkeskolereformen”. Vil ministeren i lyset af
undersøgelsen – som Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet fore-
slår – iværksætte en grundig forskningsundersøgelse, der kan kaste lys
over tallene og undersøge forholdene for de udsatte børns vilkår efter
skoletid?
(http://www.ugebreveta4.dk/udsatte-boern-forsvinder-fra-
fritidsinstitutioner-
eft_20617.aspx?redir=newsletter&utm_campaign=guest_Organisk_Ikke
valide-
ret&utm_medium=nl_top&utm_source=newsletter_Morning&nlid=Nz
kx&aid=20617)”
Svar:
Det er helt essentielt at sikre alle børn de bedste muligheder for at udvik-
le sig, lære og trives. Derfor er bekæmpelse af negativ social arv også helt
centralt for regeringen.
Den varierede skoledag med blandt andet den åbne skole og understøt-
tende undervisning skal bidrage til et øget sammenspil mellem skole og
fritidsliv. Det skal understøtte, at alle børn og unges kendskab til og erfa-
ringer med de mange muligheder, som fritidslivet byder på, øges. Det
gælder også kommunale fritidstilbud. En lidt længere skoledag kan også
betyde et begrænset pasningsbehov og som følge heraf et fald i brug af
kommunale fritidstilbud. Det må dog ikke skabe en social slagside.
03-11-2016
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om iværksættelse af en forskningsundersøgelse, der undersøger forholdene for de udsatte børns vilkår efter skoletid jf. artikel fra Ugebrevet A4 den 6/10-16, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Derfor er det naturligvis vigtigt, at vi følger folkeskolereformens imple-
mentering og virke nøje. Fritidstilbud og reformens påvirkning heraf
følges som led i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til reformen.
Forældrene i indskolingen spørges bl.a. til, hvorvidt barnet går i SFO,
samt hvor mange timer barnet på en normal uge er der. Det kan derfor
via følgeforskningen afdækkes, hvorvidt reformen har haft konsekvenser
for deltagelsen i SFO, samt hvorvidt der er bestemte mønstre.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) arbejder i øjeblikket på en nærmere
analyse af forældrenes oplevelse af folkeskolen, hvor et blandt flere te-
maer har fokus på fritidstilbud, herunder på tværs af forskellige grupper
af forældre, klassetrin og forældrenes socioøkonomiske baggrund.
Derudover er der planlagt et projekt i regi af EVA om fritidstilbud, her-
under om der er sammenhæng mellem elevernes sociale baggrunde og
anvendelsen af fritidstilbud før og efter reformen. Dertil kommer, at
elevernes brug af fritidstilbud også er en del af en undersøgelse af speci-
altilbud i den nye folkeskole, som Rambøll foretager. Første rapport i
denne undersøgelse forventes offentliggjort ultimo 2016.
Jeg har generelt og vil fortsat have fokus på bekæmpelse af negativ social
arv på såvel dagtilbuds- som grundskoleområdet, herunder i forhold til
behov for yderligere undersøgelser.
Jeg vurderer ikke, at der aktuelt er behov for flere undersøgelser i for-
hold til børns brug af fritidstilbud.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby