BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser af en omlægning af undervisningstiden i 0. klasse fra 30 til 25 timer om ugen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Økonomi- og

Koncernafdelingen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5567

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20453044

Svar på spørgsmål 39 (Alm. del):

I brev af 26. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magda-

lene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 39:

”Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af en om-

lægning af undervisningstiden i 0. klasse fra 30 til 25 timer om ugen. Der

ønskes en beregning af, hvorvidt en sådan omlægning i alle landets folke-

skoler vil medføre en økonomisk merudgift eller besparelse – samt stør-

relsen heraf – i relation til hhv. udgifter/besparelser til både lærere/pæ-

dagoger i skolen samt i sfo.”

Svar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at en beregning af de udgiftsmæssige

konsekvenser af en ændring af skoledagens længde er behæftet med be-

tydelig usikkerhed, hvilket skyldes, at der ikke foreligger landsdækkende

data for en række væsentlige udgiftsfaktorer, der vil skulle indgå i opgø-

relsen. Det er fx ikke muligt at tage højde for udgiftsændringer på det

segregerede specialundervisningsområde.

En anden væsentlig usikkerhedsfaktor er, at udgiftsniveauet i børnehave-

klassen og i SFO i meget høj grad er bestemt af den lokale tilrettelæggel-

se af tilbuddene. Det må dog generelt antages at give kommunale min-

dreudgifter at reducere undervisningstiden i børnehaveklassen, da en del

af den afledte merudgift i SFO må forventes at blive finansieret af øget

forældrebetaling.

Beregningsforudsætninger

I beregningen er det derfor lagt til grund, at alle elever i folkeskolens

børnehaveklasse går i almindelige klasser, og at de elever, der modtager

pasning, går i ordinære pasningstilbud. Da det heller ikke foreligger op-

lyst, hvor mange elever i børnehaveklassen der modtager pasningstilbud,

og hvilke konkrete pasningsordninger eleverne er optaget i, er der valgt

22-11-2016

BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser af en omlægning af undervisningstiden i 0. klasse fra 30 til 25 timer om ugen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

det udgangspunkt, at andelen af elever i børnehaveklassen, der er ind-

skrevet i offentlige pasningstilbud, svarer til den andel af 6-årige, der er i

sådanne tilbud, og at alle disse elever går i en kommunal SFO.

Reduceres skoleugens længde i børnehaveklassen fra 30 til 25 timer, vil

det betyde, at der skal overføres ressourcer fra folkeskolen til pasnings-

tilbuddene. Det konkrete omfang vil afhænge af, hvordan skoledagen

konkret tilrettelægges, herunder organisering af pauser, anvendelse af

personalegrupper og holddannelser. For at skabe sammenlignelighed

mellem skole og pasning kan de udgiftsmæssige ændringer beregnings-

teknisk omsættes til en lønværdi for de ændringer i personaleforbruget,

der kan forventes i folkeskolen og i SFO.

Omregnet til skoleår vil en reduktion af skoleugen med 5 timer betyde, at

skoletiden reduceres fra 1.200 til 1.000 timer, dvs. med 200 timer pr.

skoleår. Antages det, at skoledagen for eleverne er opdelt i undervisning

og pauser svarende til, at der gennemsnitligt er 10 minutters pause for

hver 45 minutters undervisning, vil den reducerede skoletid svare til, at

den årlige undervisningstid reduceres med ca. 165 timer.

Økonomiske konsekvenser på folkeskoleområdet

Det antages, at den reducerede undervisningstid alene er understøttende

undervisning. Antallet af børnehaveklasser var i skoleåret 2015/16 ca.

2.500. Det betyder, at antallet af understøttende undervisningstimer i alt

reduceres med ca. 410.000 klokketimer. Hertil kan antages at medgå pæ-

dagogisk personale svarende til ca. 375 årsværk. Er der tale om en ligelig

fordeling af timerne mellem børnehaveklasseleder og børnehaveklasse-

medhjælper (pædagogisk assistent), vil mindreaktiviteten i børnehave-

klassen beregningsteknisk svare til mindreudgifter til løn på ca. 140 mio.

kr.

Økonomiske konsekvenser for SFO

Reduceres skoleugen med 5 timer, vil pasningstiden blive forøget med

200 timer pr. skoleår for de børn, der er indskrevet i SFO eller andet pas-

ningstilbud. Det skønnes, at godt 90 pct. af eleverne i børnehaveklassen

er omfattet af pasningstilbud, hvilket vil svare til knap 50.000 børn. Læg-

ges pædagoglønudgiftsniveauet i SFO til grund, og at kommunernes an-

del af udgifterne til SFO er ca. 2/3, vil det beregningsteknisk svare til en

lønværdi for kommunerne på knap 9 kr. pr. time pr. barn, eller i alt sva-

rende til ca. 85 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for frie grundskoler

Endvidere bemærkes, at en reduktion af skoledagens længde vil medføre

reduceret tilskud til de frie grundskoler. Reduceres udgiften til folkesko-

len med ca. 140 mio. kr., vil det statslige tilskud til de frie grundskoler ef-

ter tre år blive reduceret med ca. 21 mio. kr., hvoraf kommunerne ved

bidragsbetaling til staten vil finansiere ca. 19 mio. kr.

Øget forældrebetaling

Det bemærkes, at en del af de forøgede udgifter til pasning må forventes

at blive finansieret af øget forældrebetaling. Da takstfinansieringen udgør

ca. 1/3 af de samlede udgifter til SFO, vil forældrebetalingen ved uæn-

dret betalingsandel blive forøget med ca. 42 mio. kr. samlet set.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby