Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt
1691416_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 32 (Alm. del):
I brev af 26. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thu-
lesen Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 32:
”Ministeren bedes – med udgangspunkt i de to støtteerklæringer fra hhv.
Odense Kommune og redWEB Aps – redegøre for, hvorfor lukning af
de to uddannelser ”Digital Media” og Web Integrator” på Syddansk Er-
hvervsskole er hensigtsmæssig?”
Svar:
Syddansk Erhvervsskole modtog som resultat af udbudsrunden inden
for erhvervsuddannelserne afslag på sine ansøgninger om at blive god-
kendt til at udbyde de to uddannelser, der er nævnt i spørgsmålet.
Udbudsrunden er en del af implementeringen af aftale om ”Bedre og
mere attraktive erhvervsuddannelser”, som blev indgået den 24. februar
2014 mellem den daværende regering og et bredt flertal af Folketingets
partier.
Ministeriet indkaldte i december 2015 ansøgninger fra erhvervsskoler
m.fl. om at blive godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser. Forinden
indkaldelsen af ansøgninger var der en grundig dialog mellem ministeriet
og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)
om rammerne for gennemførelsen af udbudsrunden, herunder om de
følgende fire kriterier som blev lagt til grund for vurdering af ansøgnin-
gerne om udbud af erhvervsuddannelser:
1. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervs-
udvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikplads-
potentiale.
2. Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelses-
miljøer.
23-11-2016
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvorfor en lukning af de to uddannelser Digital Media og Web Integrator på Syddansk Erhvervsskole er hensigtsmæssig, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
3. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørg-
sel og behov.
4. Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål.
Der var et tilsvarende sæt kriterier for vurdering af ansøgninger om prak-
tikcentre.
Erhvervsskoler, andre institutioner og private aktører indsendte ansøg-
ninger til ministeriet i marts 2016.
Både REU og regionsrådene har efter den gældende lovgivning en rådgi-
vende rolle i udbudsrunden. I marts iværksatte ministeriet derfor en råd-
givningsproces, hvor ministeriet anmodede regionsrådene om at afgive
indstillinger om ansøgninger om grundforløb og REU om at afgive ind-
stillinger om ansøgninger om grundforløb, hovedforløb og praktikcenter.
REU besluttede i den sammenhæng at anmode de faglige udvalg om at
afgive udtalelser til rådet, som det kunne lægge til grund for afgivelsen af
indstillinger til ministeriet. Ministeriet modtog indstillingerne fra regions-
rådene og REU før sommerferien.
Med hensyn til uddannelsen til web-integrator har ministeriet fulgt
REU’s indstilling om, at der på baggrund af antallet af kvotepladser samt
den lave beskæftigelsesfrekvens på området er behov for en reduktion af
antallet af udbydere af grund- og hovedforløbet. Ministeriet har på den
baggrund fulgt REU’s indstilling om at afslå Syddansk Erhvervsskoles
ansøgninger om grund- og hovedforløb. Jeg kan i tilknytning hertil oply-
se, at kvoten for optag af elever i grundforløbets 2. del på landsplan bli-
ver reduceret fra 398 elever i 2016 til 250 elever i 2017.
Med hensyn til digital media uddannelsen har ministeriet for grundforlø-
bets 2. del fulgt REU’s indstilling om, at der på baggrund af antallet af
praktikpladser og behovet for uddannet arbejdskraft på dette område er
behov for en reduktion af antallet af udbydere af grundforløbets 2. del
for uddannelsen til fire udbydere. Ministeriet har i forhold til Syddansk
Erhvervsskoles ansøgning lagt vægt på REU’s indstilling, som bygger på
en vurdering af, at praktikpladsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt i skolens
dækningsområde, og har derfor ikke imødekommet ansøgningen. Jeg kan
i tilknytning hertil oplyse, at der under hensyn til beskæftigelsesmulighe-
derne indføres adgangsbegrænsning til uddannelsen fra 2017, så i alt 95
elever på landsplan kan optages i grundforløbets 2. del.
For hovedforløbet følger ministeriet ligeledes REU’s indstilling om at
afslå Syddansk Erhvervsskoles ansøgning. På baggrund af elevgrundlaget
vurderes der at være behov for en tilpasning af udbudsgodkendelser i
forhold til den faktiske aktivitet, herunder en reduktion af antal godkend-
te udbydere. Ministeriet har ud fra en samlet vurdering godkendt udbud-
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvorfor en lukning af de to uddannelser Digital Media og Web Integrator på Syddansk Erhvervsskole er hensigtsmæssig, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
3
det til uddannelsen på de institutioner, hvor der efter ministeriets vurde-
ring er tilstrækkelig efterspørgsel, og hvormed der sikres geografisk
spredning.
Jeg anerkender, at der kan være gener forbundet med lukning af uddan-
nelser for bl.a. elever, virksomheder og kommuner i Syddansk Erhvervs-
skoles geografiske dækningsområde.
Virksomheder som fx redWEB Aps vil fortsat kunne rekruttere elever og
færdiguddannede og derved få dækket behovet for arbejdskraft, da de to
uddannelser udbydes på andre skoler, som der er mulighed for at samar-
bejde med. Disse skolers geografiske dækningsområde udvides og omfat-
ter Syddansk Erhvervsskoles hidtidige dækningsområde.
For Odense Kommunes vejledningstilbud om erhvervsuddannelserne vil
jeg pege på, at Syddansk Erhvervsskole efter udbudsrunden fortsat dæk-
ker en bred vifte af erhvervsuddannelser, som det vil være muligt at in-
troducere potentielle elever til. Kommunen vil dermed fortsat have gode
rammer for at løfte sin vejledningsopgave og bidrage til, at flere unge
søger ind på erhvervsuddannelserne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby