Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for It og Læring
Vester Voldgade 123
1552 København V
Tlf. 3587 8889
Fax 3587 8890
www.stil.dk
CVR nr. 13223459
Svar på spørgsmål 29 (Alm. del):
I brev af 19. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Danny K. Malkowski (LA) stillet mig følgende spørgs-
mål:
Spørgsmål 29:
”Vil ministeren oplyse, hvad erhvervsskoler i dag betaler for at benytte
det statslige studieadministrative system EASY, og hvor meget denne
betaling reduceres, når systemet efter planen skal lukkes ned, og skolerne
selv skal købe studieadministrative ydelser fra private leverandører?”
Svar:
Styrelsen for It og Læring opkrævede brugerbetaling til medfinansiering
af studie- og praktikadministrative løsninger i 2015 på samlet 24,1 mio.
kr., herunder vedr. det studieadministrative system EASY-A.
Brugerbetalingen er siden 2003 gjort op ved at gange en pris med antallet
af skolernes årselever. Prisen pris- og lønreguleres årligt og udgjorde i
2015 161,30 kr. per årselev.
I forlængelse af markedsgørelsen, hvor der med bekendtgørelsen om
krav til studieadministrative systemer mv. fra den 1. juli 2016, er åbnet
mulighed for at anvende andre systemer end EASY-A, er der fastlagt en
økonomimodel for erhvervsskolerne.
Det har været hensigten, at der ved markedsåbningen skabes et klart
incitament til, at erhvervsskolerne anskaffer egne studieadministrative
løsninger på markedsvilkår, og at der samtidig sikres fortsat medfinansie-
ring af de systemer, som ikke omfattes af markedsåbningen. Disse om-
fatter primært systemer til håndtering af praktikadministrative opgaver i
ministeriet.
14-11-2016