Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 28 (Alm. del):
I brev af 18. oktober 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 28:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. oktober 2016 fra
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne om mangel på faglærte
og den moderne hf, jf. BUU alm. del – bilag 7.”
Svar:
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne er bekymrede for, at
den moderne hf-uddannelse, som indføres med gymnasiereformen fra
august 2017, vil medføre øget søgning til hf på bekostning af de øvrige
uddannelser, og at hf-uddannelsens styrkede professionsorientering vil
appellere til elever, som ellers ville vælge en erhvervsuddannelse eller
eventuelt en erhvervsgymnasial uddannelse.
Med Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 har
gymnasieforligskredsen ønsket at målrette hf-uddannelsen til professi-
onsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Det er derfor aftalt at
styrke professionsorienteringen i hf mod netop de jobområder, som ud-
dannelsen sigter mod. Fagpakker og projekt- og praktikforløb giver en
toning af hf-forløbet med det formål at styrke elevernes motivation og
læring og derved øge deres gennemførsel og videreuddannelsesfrekvens.
Målretningen af hf-uddannelsen ændrer ikke ved, at hf fortsat er en al-
mengymnasial uddannelse med en bred almen fagrække og med en mar-
kant anden profil end erhvervsuddannelserne. Jeg deler derfor ikke op-
fattelsen af, at hf-uddannelsen er en konkurrent til erhvervsuddannelser-
ne, eux eller de erhvervsgymnasiale uddannelser, som alle har hver deres
stærke profil.
I den seneste tid har flere erhvervsskoler ansøgt om at udbyde hf-
uddannelsen. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling behand-
10-11-2016