Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt
1683641_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 20 (Alm. del):
I brev af 11. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 20:
”Med henvisning til artiklen ”Findes der skoler, hvor reformen går ’rigtig
godt’?”, jf. Folkeskolen.dk den 7. oktober 2016, bedes ministeren – gerne
på listeform – redegøre for, på hvilke skoler implementeringen af folke-
skolereformen går ”rigtig godt”.
Ministeren bedes også give sin vurdering af, hvorvidt eleverne på de på-
gældende skoler får et bedre fagligt udbytte af undervisningen, end de
gjorde før reformen.
http://www.folkeskolen.dk/594562/findes-der-skoler-hvor-reformen-
gaar-rigtiggodt”
Svar:
Implementeringen af folkeskolereformen og betydningen for elevernes
læring og trivsel evalueres og følges tæt. Det overordnede udgangspunkt
for evalueringen er de tre nationale mål for folkeskolen, og målene følges
i den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling via de nationale
test og trivselsmålingen. Der er derudover iværksat en række forskellige
evaluerings- og opfølgningsinitiativer, som følger implementeringen af
folkeskolereformen eller elevernes trivsel og faglighed. Det drejer sig
bl.a. om evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolerefor-
men, de kommunale kvalitetsrapporter, ledelsesinformationssystemet for
folkeskolen via uddannelsesstatistik.dk samt ministeriets læringskonsu-
lenter mv. Desuden er det min oplevelse, at der lokalt er en god og enga-
geret dialog om, hvordan kvaliteten kan styrkes – det er vigtigt, da det er
kommunerne, der har ansvaret for kvaliteten i folkeskolen.
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling 2015/2016 og de seneste
resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolere-
formen viser, at folkeskolen er på rette vej. Langt hovedparten af elever-
07-11-2016
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, på hvilke skoler implementeringen af folkeskolereformen går rigtig godt, og om eleverne på de pågældende skoler får et bedre fagligt udbytte af undervisningen, end de gjorde før reformen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
ne trives, der kan ses en tendens til forbedring i den nationale trivselsmå-
ling fra 2015 til 2016, og eleverne oplever, at de har en god relation til
deres lærer. Desuden er den faglige udvikling og elevernes trivsel i folke-
skolen stabil i forhold til de tre nationale mål for folkeskolereformen –
med mindre udsving i enkelte fag og på enkelte klassetrin. Der er dog
stadig et stort arbejde at gøre lokalt på skolerne, hvor især elevernes op-
levelse af skoledagens længde skal tages alvorligt.
Det er ikke muligt at udlevere en liste over, hvordan det går med skoler-
nes faglige niveau i forhold til de nationale mål for folkeskolereform, da
resultaterne fra de nationale test er fortrolige, jf. folkeskoleloven. Jeg har
tidligere på året lanceret Åbenhedsinitiativet, der netop har til formål at
skabe større åbenhed om, hvordan det går på de forskellige skoler. Her
kan der fx findes oplysninger om elevfravær, karakterer, trivsel, elevernes
overgang til ungdomsuddannelse og kompetencedækningen på de enkel-
te skoler. Endvidere følger flere kvalitetsrapporter udviklingen – dog
ikke på listeform.
Resultaterne af de undersøgelser, der udarbejdes i regi af evaluerings- og
følgeforskningsprogrammet, giver heller ikke mulighed for at rangliste
skoler i forhold til, hvor langt de er kommet med implementering af fol-
keskolereformen, og hvordan udviklingen i elevernes faglige udbytte af
undervisningen er i den sammenhæng. Det skyldes, at skolerne er blevet
lovet anonymitet i forbindelse med deres deltagelse i programmet, og at
undersøgelserne i øvrigt kun omfatter et repræsentativt udsnit af skoler.
Som del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolere-
formen kan jeg oplyse, at der i begyndelsen af 2017 forventes en række
analyser af, hvilken betydning bl.a. den længere og mere varierede skole-
dag har for elevernes læring og trivsel. Analyserne vil ikke udpege enkelte
skoler, men have fokus på, hvad der kendetegner skoler, hvor implemen-
teringen af de nye elementer i skoledagen går godt, og hvilken betydning
det har for elevernes faglige resultater og trivsel.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby