BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, på hvilke skoler implementeringen af folkeskolereformen går rigtig godt, og om eleverne på de pågældende skoler får et bedre fagligt udbytte af undervisningen, end de gjorde før reformen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Afdelingen for Undervisning

og Dagtilbud

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20453044

Svar på spørgsmål 20 (Alm. del):

I brev af 11. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager

(LA) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 20:

”Med henvisning til artiklen ”Findes der skoler, hvor reformen går ’rigtig

godt’?”, jf. Folkeskolen.dk den 7. oktober 2016, bedes ministeren – gerne

på listeform – redegøre for, på hvilke skoler implementeringen af folke-

skolereformen går ”rigtig godt”.

Ministeren bedes også give sin vurdering af, hvorvidt eleverne på de på-

gældende skoler får et bedre fagligt udbytte af undervisningen, end de

gjorde før reformen.

http://www.folkeskolen.dk/594562/findes-der-skoler-hvor-reformen-

gaar-rigtiggodt”

Svar:

Implementeringen af folkeskolereformen og betydningen for elevernes

læring og trivsel evalueres og følges tæt. Det overordnede udgangspunkt

for evalueringen er de tre nationale mål for folkeskolen, og målene følges

i den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling via de nationale

test og trivselsmålingen. Der er derudover iværksat en række forskellige

evaluerings- og opfølgningsinitiativer, som følger implementeringen af

folkeskolereformen eller elevernes trivsel og faglighed. Det drejer sig

bl.a. om evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolerefor-

men, de kommunale kvalitetsrapporter, ledelsesinformationssystemet for

folkeskolen via uddannelsesstatistik.dk samt ministeriets læringskonsu-

lenter mv. Desuden er det min oplevelse, at der lokalt er en god og enga-

geret dialog om, hvordan kvaliteten kan styrkes – det er vigtigt, da det er

kommunerne, der har ansvaret for kvaliteten i folkeskolen.

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling 2015/2016 og de seneste

resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolere-

formen viser, at folkeskolen er på rette vej. Langt hovedparten af elever-

07-11-2016

BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, på hvilke skoler implementeringen af folkeskolereformen går rigtig godt, og om eleverne på de pågældende skoler får et bedre fagligt udbytte af undervisningen, end de gjorde før reformen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

ne trives, der kan ses en tendens til forbedring i den nationale trivselsmå-

ling fra 2015 til 2016, og eleverne oplever, at de har en god relation til

deres lærer. Desuden er den faglige udvikling og elevernes trivsel i folke-

skolen stabil i forhold til de tre nationale mål for folkeskolereformen –

med mindre udsving i enkelte fag og på enkelte klassetrin. Der er dog

stadig et stort arbejde at gøre lokalt på skolerne, hvor især elevernes op-

levelse af skoledagens længde skal tages alvorligt.

Det er ikke muligt at udlevere en liste over, hvordan det går med skoler-

nes faglige niveau i forhold til de nationale mål for folkeskolereform, da

resultaterne fra de nationale test er fortrolige, jf. folkeskoleloven. Jeg har

tidligere på året lanceret Åbenhedsinitiativet, der netop har til formål at

skabe større åbenhed om, hvordan det går på de forskellige skoler. Her

kan der fx findes oplysninger om elevfravær, karakterer, trivsel, elevernes

overgang til ungdomsuddannelse og kompetencedækningen på de enkel-

te skoler. Endvidere følger flere kvalitetsrapporter udviklingen – dog

ikke på listeform.

Resultaterne af de undersøgelser, der udarbejdes i regi af evaluerings- og

følgeforskningsprogrammet, giver heller ikke mulighed for at rangliste

skoler i forhold til, hvor langt de er kommet med implementering af fol-

keskolereformen, og hvordan udviklingen i elevernes faglige udbytte af

undervisningen er i den sammenhæng. Det skyldes, at skolerne er blevet

lovet anonymitet i forbindelse med deres deltagelse i programmet, og at

undersøgelserne i øvrigt kun omfatter et repræsentativt udsnit af skoler.

Som del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolere-

formen kan jeg oplyse, at der i begyndelsen af 2017 forventes en række

analyser af, hvilken betydning bl.a. den længere og mere varierede skole-

dag har for elevernes læring og trivsel. Analyserne vil ikke udpege enkelte

skoler, men have fokus på, hvad der kendetegner skoler, hvor implemen-

teringen af de nye elementer i skoledagen går godt, og hvilken betydning

det har for elevernes faglige resultater og trivsel.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby