Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt
1683961_0001.png
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7652
Doknr.
404064
Dato
07-11-2016
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har d.13. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 19:
Ministeren bedes oplyse, hvilke redskaber kommunerne har for at føre tilsyn mod
overgreb i religiøse miljøer, jf. Metroexpress den 14/9-2016 ”Tre ministre hives ind i
sag om djævleuddrivelser”?
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/31437893
Svar:
De religiøse miljøer, der omtales i artiklen fra Metroexpress den 14. september 2016
”Tre ministre hives ind i sag om djævleuddrivelser”, er karakteriseret ved at være me-
get lukkede miljøer. Når det gælder lukkede familier og miljøer, er det afgørende, at
kommunen er meget opsøgende og insisterende, hvis der er bekymring for børns og
unges trivsel.
Kommunen har pligt til at føre tilsyn med de forhold, som er af betydning for børn og
unge i kommunen. Tilsynet skal tilrettelægges, så kommunen så tidligt som muligt får
kendskab til de børn og unge, der kan have behov for særlig støtte, fx på grund af
mistanke om vold eller overgreb. Ofte vil kommunen få kendskab til disse børn og
unge gennem underretninger fra eksempelvis en pædagog eller lærer, som kender
barnet. Men det kan også ske, at kommunen på anden vis får viden eller mistanke om,
at der kan være grund til bekymring for børn, der opholder sig i bestemte miljøer, fx
via medierne.
Hvis der er grund til bekymring for et barn eller en ung, skal kommunen undersøge
barnets og familiens forhold. Det bør så vidt muligt ske i samarbejde med forældre-
myndighedsindehaveren, men hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde, kan en
børnefaglig undersøgelse gennemføres uden forældrenes samtykke.
Som led i den børnefaglige undersøgelse kan sagsbehandleren eksempelvis tage på
uanmeldt besøg hos familien. Hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde, kan kom-
munen i yderste konsekvens med politiets bistand få adgang til hjemmet uden foræl-
drenes samtykke. Det kan ske som led i en børnefaglig undersøgelse, når det må
anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et
barns eller en ungs sundhed og udvikling, og når forældrene har modarbejdet, at en
vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres på en lempeligere
måde.
Hvis forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde om løsning af barnets
eller den unges problemer, kan kommunen også give forældrepålæg. Hvis forældrene
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvilke redskaber kommunerne har for at føre tilsyn mod overgreb i religiøse miljøer, til social- og indenrigsministeren
1683961_0002.png
ikke samarbejder, kan familien i sidste ende blive trukket i børne- og ungeydelsen,
ligesom barnet kan udelades af beregningsgrundlaget for boligstøtte.
For at understøtte kommunerne i håndteringen af sager om lukkede familier og miljøer
udarbejdede Ankestyrelsen i 2014
Guide til børnefaglige sagsbehandlere: Lukkede
familier og nomade familier,
som indeholder en række konkrete råd til, hvordan kom-
munerne bør håndtere denne type børnesager.
Endelig tilbyder SISO, det landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved vold
og Seksuelle Overgreb mod børn, gratis konsulentbistand til udarbejdelse og imple-
mentering af beredskaber til forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af sager
vedrørende overgreb mod børn.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2