BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/12-2016 om opdeling af elever i skoleklasser på baggrund af etnicitet, til udlændinge- og integrationsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

BUU alm. del – samrådsspørgsmål P

Hvornår:

6. december 2016.

DET TALTE ORD GÆLDER

25. november 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 11590

158977

Samrådsspørgsmål P

Er det integrationsministerens vurdering, at det fremmer

integrationen at opdele elever i skoleklasser på baggrund

af etnicitet, og hvilke initiativer vil regeringen iværksæt-

te for at skabe den bedst mulige integration i boligområ-

der med en høj andel af personer med anden etnisk bag-

grund?

Tekst:

Det helt korte svar på spørgsmålet til mig er, at det natur-

ligvis er bedst for integrationen, hvis klasserne er blan-

dede. Men sagen på Langkær Gymnasium handler jo om

noget andet.

Som undervisningsministeren sagde i sin tale, havde rek-

tor på gymnasiet tilstræbt at skabe grundlag for bl.a. ele-

vernes trivsel ved den måde, klasserne var sammensat

BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/12-2016 om opdeling af elever i skoleklasser på baggrund af etnicitet, til udlændinge- og integrationsministeren

på. Det betød så bl.a., at de etnisk danske elever var sikre

på at have nogle etniske danske kammerater i klassen.

Det mener jeg var et ganske fornuftigt hensyn at tage, og

jeg har derfor også udtrykt forståelse for det valg, som

rektoren på Langkær Gymnasium gjorde. Integrationen

er mange steder slået fejl i det danske samfund. Men i

vores forsøg på at rette op på fortidens fejltagelser, er det

vigtigt, at der ikke er nogen, som kommer i klemme - i

det her tilfælde de danske elever på Langkær Gymnasi-

um.

Som undervisningsministeren nævnte, skal vi sætte ef-

fektivt ind for at undgå, at det kommer så vidt. Men når

situationen opstår, må der være frirum til, at skoleledere

og rektorer kan løse deres opgaver. Og det forstår jeg, at

der så også var rum til.

Hvis tosprogede børn skal integreres i det danske sam-

fund er det afgørende, at de færdes i miljøer, hvor der ta-

les dansk, hvor de møder danske børn og unge, og hvor

de får kendskab til danske normer og værdier.

Folkeskolen er det store fælles udgangspunkt, hvor børn

fra alle samfundslag og med forskellig kulturel baggrund

mødes.

Det du’r ikke, hvis der er børn, der vokser op i Danmark,

uden at komme i berøring med det danske samfund, dan-

ske værdier og danske børn. Det er vigtigt, at de får knyt-

tet venskaber med danske børn allerede fra børnehaveal-

deren og videre gennem skolen, at de lærer sproget gen-

nem leg, at de får fælles værdier helt ind under huden –

uanset hvilken farve den har – gennem hele barndom-

men.

Det er også vigtigt for integrationen at forældre til to-

sprogede børn møder danske forældre, når de deltager i

børnenes liv, og også her danner skolen en vigtig ramme,

fx når der holdes forældremøder og sociale arrangemen-

ter i skolens regi.

Så ja, det betyder noget for integrationen, at tosprogede

møder danskere og danske værdier. Det er også derfor, at

når vi fordeler flygtninge, som har fået opholdstilladelse

i Danmark, sker det efter et kvotesystem, som sikrer en

jævn geografisk fordeling mellem kommunerne.

Både for at sikre gode forudsætninger for integrationen,

men også for at sikre, at alle kommuner deltager i inte-

grationsopgaven.

Og når kommunerne skal anvise en bolig til flygtninge,

må det ikke være i et boligområde, som står på ghettoli-

sten. For det nytter ikke noget, at nyankomne flygtninge

får en bolig i områder med stor koncentration af etniske

minoriteter og med stor arbejdsløshed.

Det leder mig over til anden del af spørgsmålet – det

handler om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte

for at skabe den bedst mulige integration i boligområder

med en høj andel af personer med anden etnisk bag-

grund.

Her vil jeg igen lægge ud med et kort svar: Det gør vi

ved at sørge for, at alle beboerne har et arbejde.

Hvis vi skal skabe den bedst mulige integration i bolig-

områder med en høj del af andel af personer med anden

etnisk baggrund, så skal vi flytte folk fra overførselsind-

komst og over til beskæftigelse.

Det er på arbejdspladsen man møder danskere, får et net-

værk og lærer at knække de sociale koder.

Man får danske værdier, som frihed, demokrati, ytrings-

frihed, organisationsfrihed og ligestilling mellem kønne-

ne meget tæt ind på kroppen.

Og når man er på arbejdsmarkedet og betaler skat, så fø-

ler man, at man er en del af samfundet – en del af fælles-

skabet.

Alt det tager man selvfølgelig med hjem, hvor man bor.

Og hvad der er endnu vigtigere - man tager det med hjem

til sine børn. Det er helt afgørende, at børn har positive

rollemodeller, som de kan spejle sig i, og som de respek-

terer.

Det har en positiv indvirkning på skolegangen. At børne-

ne ser, at det kan betale sig at gøre en indsats. At man

efter endt skolegang kan få en uddannelse, et job, en bo-

lig og en familie. Dybest set det vi alle sammen ønsker.

Det er vigtigt, at børn og unge kan se, at det nytter noget

at tage ansvar for sit eget liv. At hvis man sætter sig

nogle mål her i livet, så kan man opnå dem ved hårdt ar-

bejde.

Så beskæftigelse er roden til alt godt – også til en bedre

integration i de udsatte boligområder.

Så hvordan får vi mennesker med anden etnisk baggrund

i beskæftigelse?

Her er regeringens helt grundlæggende synspunkt, at det

skal kunne betale sig at arbejde. Derfor har regeringen

indført en integrationsydelse og et kontanthjælpsloft,

som sikrer, at det altid kan betale sig at få et job.

I foråret indgik regeringen en topartsaftale med KL og en

trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter med henblik

på at styrke integrationen af flygtninge i Danmark.

Kommunerne skal på baggrund af aftalerne omlægge in-

tegrationsindsatsen over for nyankomne flygtninge, så

den bliver langt mere virksomhedsrettet. En mere virk-

somhedsrettet integrationsindsats sammenholdt med in-

tegrationsydelsen vil skabe langt bedre rammer for at få

flygtninge i job.

I den satspuljeaftale for 2017 som vi lige har indgået

indgår et initiativ, der styrker indsatsen i forhold til job

og uddannelse i ghettområder, hvor boligorganisationer-

ne skaffer beskæftigelse til kontanthjælpsmodtagere i

ghettoområder og jobcentrene sikrer en effektiv håndhæ-

velse af de gældende sanktioner.

I satspuljeaftalen har vi også styrket implementeringen af

to- og trepartsaftalerne i kommunerne. Rådgivningen af

kommunerne styrkes, og kommunernes medarbejdere

skal have et løft gennem kompetenceudvikling.

Hertil kommer de boligsociale indsatser i udsatte bolig-

områder som bidrager til at styrke integration af børn og

unge. Blandt andet ved at være brobygger i samarbejdet

mellem skoler og forældre og iværksætte fx forældrekur-

ser. Det er indsatser, som styrker indvandrerforældres

evne til at opdrage deres børn i overensstemmelse med

danske normer og værdier.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at når vi taler integration,

så er det helt afgørende, at mennesker med anden etnisk

baggrund ikke lever isoleret i parallelsamfund, men

kommer ud og møder danskerne, får danske venner og

lærer det danske samfund at kende med de normer og

værdier vi lever efter.

Og når man er barn eller ung, så sker det ikke mindst i

skolen og uddannelsessystemet, og når man er voksen, så

sker det på arbejdspladsen.

Tak for ordet.