Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del
Offentligt
1703985_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 106 (Alm. del):
I brev af 30. november 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Mag-
dalene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 106:
”Hvad er ministerens holdning til, at 4 ud 5 børnehaveklasseledere me-
ner, at en skoleuge på 30 timer for 0. klasser går ud over børnenes trivsel
og at de oplever, at børnene græder og tisser i bukserne, når der bliver
stillet krav til dem sidst på dagen, jf. Politiken den 19. oktober 2016,
”Lange dage skaber mistrivsel i 0. klasse”?”
Svar:
Det er ikke i orden, hvis børn mistrives, græder og tisser i bukserne, fordi
skoledagen er for lang. Det må og skal der tages hånd om. Jeg skal dog
bemærke, at resultaterne fra den obligatoriske trivselsmåling viser, at de
fleste elever i folkeskolen trives og synes, at undervisningen er interes-
sant. Det gælder også for eleverne i børnehaveklassen. Faktisk angiver
eleverne i børnehaveklasserne selv meget høj trivsel.
Det er et lokalt ansvar at skabe et godt miljø på skolerne. Børn, der græ-
der og er ukoncentrerede, er en udfordring, der skal løses lokalt med
udgangspunkt i den enkelte lærer, pædagog eller børnehaveklasseleders
faglighed – ikke via lovgivning fra centralt hold.
Som nævnt i mit svar på BUU spørgsmål 105 giver folkeskolelovens § 16
b allerede i dag skolerne mulighed for at afkorte skoledagens længde for
eleverne i børnehaveklassen til fordel for en yderligere voksen i under-
visningen. Det kan blandt andet ske med henvisning til, at eleverne her-
ved trives bedre og får et større udbytte af deres skole- og børneliv.
Herudover har jeg netop fremsat et lovforslag, der blandt andet indehol-
der forslag om at øge skolebestyrelsens ansvar i forhold til tilrettelæggel-
se af skoledagen. Det foreslås, at skolebestyrelserne fremover skal have
15-12-2016
BUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministerens holdning til at børnehaveklasseledere mener, at en skoleuge på 30 timer for 0. klasser går ud over børnenes trivsel, til undervisningsministeren
2
forelagt skolens skemaer eller principper for skemaerne inden skoleårets
start. Det skal være med til at sikre øget lokal medbestemmelse og ansvar
for tilrettelæggelse af skoledagen på den enkelte skole. Herved får foræl-
drene en større indflydelse på skolens planlægning, og det giver mulighed
for, at der lokalt kan tages højde for balancen mellem skole- og fritidsliv
og hensyn til, at børn også skal have tid og rum til børneliv ud over deres
skoledag.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen