Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 105 (Alm. del):
I brev af 30. november 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Mag-
dalene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 105:
”Ministeren bedes oplyse, om hun konkret vil tage initiativ til at indkalde
forligskredsen bag folkeskolereformen for at drøfte muligheden for at
nedsætte skoleugens længde for børnehaveklassebørn, som det anbefales
i artiklen: ”Lange dage skaber mistrivsel i 0.klasse”, Politiken den 19.
oktober 2016”.
Svar:
Jeg er meget enig i, at vi skal være opmærksomme på elevernes trivsel og
have respekt for det gode børneliv. Ingen elever i folkeskolen skal mis-
trives, og jeg er bevidst om, at særligt de små elever kan være en udfor-
dring.
Når det er sagt, så har folkeskoleforligskredsen allerede skabt rammerne
for, at man lokalt kan justere skoledagens længde der, hvor der kan være
behov. Med folkeskolelovens § 16 b er der en mulighed for at afkorte
skoledagens længde ved at indsætte en yderligere voksen i klassen også i
børnehaveklassen. Det giver de enkelte skoler mulighed for at handle på
disse udfordringer og tilrettelægge et skema, som passer til behovene på
deres skole og til deres elever. Vi skal have respekt for disse forskellighe-
der.
Udover muligheden for at afkorte skoledagen ligger der også en række
muligheder i at sikre en alsidig og varierende tilrettelæggelse af skoleda-
gen. Pædagoger, lærere og børnehaveklasseledere skal med deres faglig-
hed sikre, at skoledagen indeholder en variation af leg, læring og andre
aktiviteter, så børnene trives.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen
15-12-2016