Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1690629_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 97 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 97:
22-11-2016
J.nr. 2016 - 7706
”Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen af at øge fradragsbeløbet ved
beregning af pensionstillæg med 10.000 kr. hhv. 20.000 kr. for enlige, og 20.000
kr. hhv. 40.000 kr. for gifte samlevende. I svaret bedes ministeren oplyse
provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.”
Svar:
Det kan oplyses, at fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillægget til folke-
pensionister og førtidspensionister efter gammel ordning (før 2003) i 2016 udgør
68.400 kr. for enlige og 137.300 kr. for samlevende. Såfremt fradragsbeløbet hæ-
ves med 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for samlevende skønnes det, at indebæ-
re offentlige merudgifter på 1,1 mia. kr., svarende til 0,5 mia. kr. efter skat og til-
bageløb,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Provenuvirkninger ved en forhøjelse af fradragsbeløb for beregningen af pensionstillæg,
merudgifter, mia. kr. i 2016-niveau
Bruttoudgifter
Forhøjelse af fradragsbeløb
10.000 kr. for enlige og
20.000 kr. for samlevende
20.000 kr. for enlige og
40.000 kr. for samlevende
1,1
2,1
Efter skat og tilbageløb
0,5
1,0
Anm.: Provenuvirkning inklusiv afledte effekter til boligydelse.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens pensionsmodel.
Hvis fradragsbeløbet i stedet hæves med 20.000 kr. for enlige og 40.000 kr. for
samlevende skønnes det, at indebære offentlige merudgifter på 2,1 mia. kr. svaren-
de til 1,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb.
Det bemærkes, at en forhøjelse af fradragsbeløbet for pensionstillægget til folke-
pensionister og førtidspensionister efter gammel ordning desuden vil medføre en
tilsvarende forhøjelse af det indtægtsinterval i hvilket den personlige tillægsprocent
aftrappes.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om provenuvirkningen af at øge fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg med 10.000 kr., til beksæftigelsesministeren
Efter de gældende regler er den personlige tillægsprocent som udgangspunkt 100.
Den personlige tillægsprocent aftrappes i indtægtsintervallet mellem fradragsbelø-
bet for beregning af den personlige tillægsprocent og fradragsbeløbet for beregning
af pensionstillægget. Et større indtægtsinterval for aftrapning af den personlige til-
lægsprocent vil således også medføre en større personlig tillægsprocent for en del
af de berørte pensionister.
Den personlige tillægsprocent ligger til grund for udbetalingen af den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken), varmetillæg og helbredstillæg. Effekterne heraf
indgår også i ovenstående provenuvirkning. Der er ligeledes i provenuvirkningen
indregnet afledte effekter til boligydelse som følge af en stigning i indtægtsgrund-
laget for den berørte pensionistgruppe, hvilket - alt andet lige - vil medføre min-
dreudgifter til boligydelse.
Det kan ikke afvises, at der er adfærdsmæssige effekter af forslagene, men det er på
nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne disse effekter.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2