Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1687646_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. november 2016
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 77 (Alm. del) af 1.
november 2016 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
I forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 599 (2015-16) bedes ministeren
redegøre for, hvad den præcise skattepligtige indkomst er, hvor substitutionseffek-
ten når et højere niveau end indkomsteffekten. Ministeren bedes ydermere frem-
sende en opgørelse, hvor den skattepligtige indkomst opdeles i 100.000 kr. inter-
valler til og med 3 mio. kr. i skattepligtig indkomst. For disse indkomstintervaller
bedes ministeren oplyse hhv. substitutionselasticitet og indkomstelasticitet.
Svar
Der henvises til svaret på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 76 af 1. novem-
ber 2016.
Beregning af skøn for timearbejdsudbuddet af skatteændringer tager udgangs-
punkt i en arbejdsudbudsfunktion for hhv. mænd og kvinder, hvor parametrene i
funktionen kalibreres, så substitutionselasticiteten i gennemsnit udgør 0,1 pct.
Den funktionelle form samt de grundlæggende parametre er baseret på et studie
fra 2001, hvor der til estimationen er anvendt data fra 1996
1
.
Med udgangspunkt i arbejdsudbudsfunktionen kan der beregnes en gennemsnitlig
substitutionselasticitet og en gennemsnitlig indkomstelasticitet for personer i for-
skellige indkomstintervaller.
Arbejdsudbudsfunktionen indebærer, at den gennemsnitlige substitutionselasticitet
er aftagende ved stigende lønindkomst,
jf. tabel 1.
Det skal i høj grad ses i lyset af,
at der er estimeret en højere substitutionselasticitet for kvinder end for mænd, og
at kvinder udgør en aftagende andel af de højere indkomstgruppen, når indkom-
sten stiger.
Frederiksen, A., E. K. Graversen og N. Smith (2001),
Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation,
Working paper series,
IZA DP No. 323.
1
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om, hvad den præcise skattepligtige indkomst er, hvor substitutionseffekten når et højere niveau end indkomsteffekten, til finansministeren
1687646_0002.png
Side 2 af 3
Den gennemsnitlige lønvægtede indkomstelasticitet udgør -0,02 pct.
2
og således
betydelig mindre end den positive virkning fra substitutionseffekten. Det negative
bidrag til arbejdsudbudsvirkningen af en stigning i marginallønnen fra indkomstef-
fekten er ligeledes aftagende ved stigende lønindkomst.
Tabel 1
Gennemsnitlig lønvægtet substitutions- og indkomstelsaticitet fordelt på arbejdsindkomst, 2025-
skatteregler i 2017-niveau
Antal
Arbejdsindkomst, 1.000 kr.
0-100
100-200
200-300
300-400
400-500
500-600
600-700
700-800
800-900
900-1.000
1.000-1.100
1.100-1.200
1.200-1.300
1.300-1.400
1.400-1.500
1.500-1.600
1.600-1.700
1.700-1.800
1.800-1.900
1.900-2.000
2.000-2.100
2.100-2.200
2.200-2.300
2.300-2.400
2.400-2.500
2.500-2.600
2.600-2.700
2.700-2.800
2.800-2.900
2.900-3.000
Alle med arbejdsindkomst
1.000 personer
694
312
428
700
449
205
104
53
31
19
12
8
6
4
3
3
2
2
1
1
1
1
1
0
0
0
0
0
0
0
3.043
Lønvægtet
Substitutionselasticitet
1)
Pct.
0,44
0,15
0,12
0,10
0,09
0,08
0,08
0,07
0,07
0,07
0,07
0,06
0,06
0,05
0,06
0,06
0,05
0,06
0,05
0,05
0,04
0,05
0,05
0,06
0,05
0,06
0,04
0,05
0,03
0,04
0,10
Lønvægtet
Indkomstelasticitet
2)
Pct.
-0,17
-0,04
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,00
-0,01
-0,02
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i en arbejdsudbudsfunktion, hvor parametrene er skaleret til at give en
gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet, givet vedtagne 2025-skatteregler i 2017-niveau baseret på
befolkningens skatteoplysninger i 2013.
1)
Procentvis ændring i arbejdsudbuddet i timer ved en ændring i marginallønnen med én procent.
2)
Procentvis ændring i arbejdsudbuddet i timer ved en ændring i indkomsten efter skat med én procent, hvor
indkomsten efter skat beregnes med udgangspunkt i, at marginalskatten gælder på hele indkomstskalaen (den
virtuelle indkomst).
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Det er lidt lavere end de -0,03 pct. som er anført i Fordeling- og Incitamenter 2002 og afspejler, at en skallering af para-
metrene i arbejdsudbudsfunktionen, der sigter på at substitutionselasticiteten er 0,1 pct., ikke nødvendigvis indebærer en
uændret lønvægtet indkomstelasticitet over tid.
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om, hvad den præcise skattepligtige indkomst er, hvor substitutionseffekten når et højere niveau end indkomsteffekten, til finansministeren
Side 3 af 3
For de laveste indkomstgrupper skal elasticiteterne tages med det forbehold, at
der i beregningen ikke skelnes mellem delårs- og deltidsbeskæftigelse. Det kan
give anledning til nogle meget høje elasticiteter, som påvirker gennemsnittet i ta-
bellen, men ikke har nogen større betydning for den samlede arbejdsudbudsvirk-
ning, idet den relativt høje elsaticitet skal ses i forhold til er relativt lavt udgangs-
punkt.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister