Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. november 2016
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 76 (Alm. del) af 1.
november 2016 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
I forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 599 (2015-16) bedes ministeren
redegøre for, ved hvilken skattepligtig indkomst substitutionseffekten overstiger
indkomsteffekten, hvorved ministeriet antager dynamiske effekter ved lavere skat
på arbejde.
Svar
Det fremgår af svaret på BEU alm. del spørgsmål 599 (2015-16), at timeeffekten
omfatter to modsatrettede effekter nemlig substitutionseffekten, der fremkommer
ved ændringer i marginalskatten (efter afgifter mv.) og indkomsteffekten, der
fremkommer ved ændringer i nettoindkomsten efter skat.
Det lægges derfor til grund, at spørgsmålet vedrører timeeffekten og forholdet
mellem substitutions- og indkomsteffekten for så vidt angår den del af de dynami-
ske effekter, der kan henføres til timeeffekten.
Om substitutionseffekten overstiger indkomsteffekten er imidlertid ikke alene et
spørgsmål om indkomstniveau. Det er i høj grad et spørgsmål om, hvilken skatte-
ændring, der er tale om. Eller mere konkret, hvor meget den gennemsnitlige mar-
ginalskat ændres i forhold til, hvor meget indkomsten efter skat ændres ved en
given skatteændring.
Forskellen kan illustreres ved at betragte timeeffekten fordelt på indkomstniveau
af forskellige skatteændringer. Hæves personfradraget vil der være en negativ
timearbejdsudbudsvirkning for stort set alle indkomstgrupper på grund af ind-
komsteffekten undtagen for en lille gruppe med indkomster lidt over det nuvæ-
rende personfradrag, idet disse personer får lavere marginalskat,
jf. figur 1.
Til sammenligning vil en sænkelse af bundskatten indebære øget timearbejdsud-
bud blandt alle indkomstgrupper med indkomster over personfradraget. Det skyl-
des, at alle umiddelbart har en negativ indkomsteffekt, men de har samtidig en
positiv substitutionseffekt, som mere end opvejer indkomsteffekten.