BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om at redegøre for, hvor mange af de 33.127 borgere, som rammes af kontanthjælpsloftet, der lider af et fysisk eller psykisk handicap, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 649

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. september 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 649 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif

Lahn Jensen (S).

Spørgsmål nr. 649 :

25. oktober 2016

J.nr.

”Der har i medierne været en lang række sager med danskere med handicap, der

bliver hårdt ramt af regeringens kontanthjælpsloft. Vil ministeren oplyse, hvor

mange tusinde personer med handicap, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet?

Tallet ønskes også som andel af personer, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet.”

Svar:

Regeringen har sammen med aftalepartierne bag Jobreformen sikret, at personer,

der er anvist en særlig bolig på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

stærkt bevægelseshæmmede eller modtagere af døgnhjælp, ikke får reduceret sær-

lig støtte eller boligstøtte som følge af kontanthjælpsloftet, idet hjælpen er tildelt

som følge af det særlige boligbehov.

Det er vigtigt, at vi betragter handicappede som en ressource, der kan bidrage med

deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Det gælder både i ordinære job og via fleks-

job. Personer med et handicap, der ikke fordrer et særligt boligbehov, berøres af

kontanthjælpsloftet som andre modtagere af kontanthjælp. For forudsætningen for

at være i kontanthjælpssystemet – uanset om man har et handicap eller ej – er, at

man via hjælp fra den almindelige beskæftigelsesindsats på kort eller længere sigt

kan komme til at forsørge sig selv.

Kontanthjælpsloftet er samtidig indrettet sådan, at man med få timers beskæftigelse

om ugen kan komme fri af kontanthjælpsloftet. Fx vil en typisk enlig forsørger med

1 barn komme fri af kontanthjælpsloftet og samtidig leve op til beskæftigelseskra-

vet ved at arbejde ca. 6 timer om ugen (hver uge), når der tages udgangspunkt i fa-

milietypeberegningerne.

Der findes ikke et samlet register, hvor alle personer, der har et handicap, er regi-

streret. Samtidig findes der heller ikke en entydig definition af, hvornår en person

er ”handicappet”.

Social- og Indenrigsministeriets anvender i analysen ”Mennesker med handicap på

arbejdsmarkedet” fra 29. januar 2016 en definition, hvor personer med handicap er

afgrænset til voksne, der får en indsats, som skal tilgodese et behov, som følger af

varig og betydelig nedsat fysisk eller kognitiv funktionsevne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om at redegøre for, hvor mange af de 33.127 borgere, som rammes af kontanthjælpsloftet, der lider af et fysisk eller psykisk handicap, til beskæftigelsesministeren

Med udgangspunkt i den definition skønnes det med betydelig usikkerhed, at knap

1 pct. af dem, der er berørt af kontanthjælpsloftet, modtager indsatser som følge af

en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse.

Skønnet er baseret på informationer fra Danmarks Statistik på baggrund af 32

kommuners indberetninger om antallet af personer mellem 18-64 år, der modtager

handicapkompenserende indsatser efter serviceloven pr. 1. juli 2016. Det skal be-

mærkes, at kun ca. 25 pct. af de 33.127 personer, der i oktober måned 2016 har fået

foretaget en foreløbig reduktion af deres boligstøtte og/eller særlige støtte som føl-

ge af kontanthjælpsloftet er bosat i en af de 32 kommuner, som skønnet er baseret

på. De resterende 75 pct. er således bosat i kommuner, hvor der ikke foreligger

kommunegodkendte data om antallet af personer mellem 18-64 år, der modtager

handicapkompenserende indsatser efter serviceloven.

Det er den enkelte kommune, der skal foretage en konkret og individuel vurdering

af kontanthjælpsmodtagerens arbejdsevne. Det er dermed også den enkelte kom-

mune, der skal vurdere, om der er grundlag for at igangsætte et ressourceforløb,

fleksjob mv.

Det er afgørende at slå fast, at handicappede personer med en varigt og væsentligt

nedsat arbejdsevne ikke hører hjemme i kontanthjælpssystemet, men fx skal have

et ressourceforløb eller et fleksjob. For kontanthjælp er og bliver en midlertidig

ydelse, hvor perspektivet er, at den enkelte får hjælp via den almindelige beskæfti-

gelsesindsats til – på kortere eller længere bane - at kunne forsørge sig selv.

Det er endvidere regeringens ambition, at der i forbindelse med satspuljeforhand-

lingerne kan opnås tilslutning til at igangsætte en ekstra indsats, der skal afklare

langvarige kontanthjælpsmodtagere, så de får hjælp til at komme tættere på et job

eller - hvis arbejdsevnen viser sig at være varigt og væsentligt nedsat – får sagen

vurderet i rehabiliteringsteamet med henblik på fx et ressourceforløb.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen