Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 70 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 70 :
25. november 2016
J.nr.
”Ministeren bedes oplyse udviklingen i varslinger om udsættelser fra boligselska-
ber siden 1. oktober 2016. Ministeren bedes sammenholde tallet med udviklingen i
samme periode i 2012, 2013, 2014 og 2015.”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet, der oplyser følgende:
”Med spørgsmålet ønskes ”udviklingen i varslinger om udsættelser fra boligselska-
ber siden 1. oktober 2016” oplyst. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
har ved besvarelsen lagt til grund, at der med spørgsmålet ikke kun ønskes oplyst
antallet af ”varslinger om udsættelser”, men også antallet af rykkere, ophævelser af
lejeaftaler m.v.
Der findes ikke offentligt tilgængelige oplysninger om antal rykkere m.v., som ud-
lejere sender til lejere. Udlejere har endvidere ikke en pligt til løbende at registrere
sådanne oplysninger.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har på den baggrund kontaktet
KAB, der administrerer ca. 50.000 boliger, og som dermed er en af de største ad-
ministratorer af almene boliger. KAB har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
udarbejdet vedlagte bilag 1, som indeholder oplysninger om antal rykkere, ophæ-
velsesskrivelser, fogedrekvisitioner og effektive udsættelser i perioden 2014-2016.
Som det fremgår af oversigten, foreligger der for perioden efter 1. oktober 2016 på
tidspunktet for besvarelsen af spørgsmålet alene oplysninger om antal udsendte
rykkere samt om antal ophævelser af lejemål.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen