Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1683836_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 68 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 68:
J.nr. 2016-7416
Kan ministeren bekræfte, at såfremt kommunen nedskærer normeringerne
f.eks. inden for det grønne område, eller rengøringsservice, så er det fuldt lovligt
at anvende kontanthjælpsmodtagere i nytteindsats til at udføre de opgaver, der er
blevet skåret væk?
Svar:
Nytteindsatsopgaver i kommunalt regi skal altid ligge ud over det normerede ni-
veau for opgaveløsningen hos kommunen. Da der er forskelle på det normerede ni-
veau for opgaveløsningen, er der også forskel fra kommune til kommune på, hvad
der er lovlige nytteindsatsopgaver. Kommunen skal derfor altid foretage en konkret
vurdering og drøfte etableringen af indsatsen med den lokale tillids- eller medar-
bejderrepræsentant. Samtidig kan et forløb i nytteindsats maksimalt vare 13 uger.
Visse opgaver kan ikke udføres som nytteindsats. Det gælder opgaver, som efter
servicelovens § 83 er en del af det kommunale serviceniveau. Kommunalbestyrel-
sen skal efter § 83 tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige
praktiske opgaver i hjemmet og madservice til personer, som på grund af midlerti-
digt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Det betyder, at en kommune, der fx har
hovedrengøring som en hjemmehjælpsopgave, ikke kan etablere nytteindsats inden
for dette område.
Det er endelig en forudsætning for nytteindsats, at værnsreglerne overholdes. Det
er for eksempel reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem ansatte
med og uden tilskud, og at nytteindsats ikke må være konkurrenceforvridende.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen