Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 67 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 67:
23. august 2017
J.nr. 2017-986
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange af de ifølge Avisen.dk 20.000 personer, der
trækkes i børnefamilieydelsen i oktober måned 2016, der er kontanthjælpsmodtage-
re, eller modtagere af uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og hvor mange af
disse der er ramt af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, samt hvor stor reduk-
tionen i børnefamilieydelsen er for den enkelte? Spørgsmålet ønskes besvaret se-
nest 4 dage inden debat om forespørgsel F 2 om kontanthjælp, 225 timers regel og
integrationsydelse”
Svar:
Helt grundlæggende finder jeg det rimeligt, at der sker en modregning af restancer
fra borgere, der har ubetalte regninger for en dagtilbudsplads.
Reglerne om modregning i børne- og ungeydelsen for manglende dagtilbudsbeta-
linger er ikke blevet ændret i forbindelse med indførelsen af kontanthjælpsloftet el-
ler 225-timersreglen.
Reglerne skal ses i sammenhæng med, at personer med lav indkomst har mulighed
for at få hel eller delvis økonomisk fripladstilskud for dag- og klubtilbud. I 2017
kan forældre med en samlet hustandsindkomst på op til 170.100 kr. modtage fuldt
økonomisk fripladstilskud.
Forældrenes egenbetaling forhøjes gradvist ved indtægtsstigninger indtil en samlet
hussandsindkomst på 528.199 kr. Herefter er egenbetalingen 100 procent. Ind-
tægtsgrænserne forhøjes med 7.000 kr. for hvert hjemmeboende barn under 18 år
ud over det første barn. Ligeledes forhøjes indtægtsgrænsen med 59.492 kr., når
den forælder, der har retten til pladsen, er enlig forsørger. I de fleste tilfælde vil en
kontanthjælpsmodtager således få fuld eller næsten fuld økonomisk friplads, hvor-
ved forældrenes egenbetaling vil være reduceret væsentligt. Bevilling af økonomi-
ske fripladstilskud forudsætter, at der er indgivet ansøgning, og kan kun gives
fremadrettet.
SKAT oplyser, at 21.500 personer har fået en reduceret børne- og ungeydelse for 4.
kvartal i oktober 2016. Heraf modtog ca. 4.200 personer kontanthjælp, uddannel-
seshjælp eller integrationsydelse i løbet af 4. kvartal, jf. tabel 1.