Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bent Bøgsted
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
25. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 655 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 655:
J.nr. 20175200373
”I
forlængelse af samråd den 27. september 2017 om besparelser i Arbejdstilsynet,
jf. BEU alm. del - samrådsspørgsmål DA-DC, ønskes en redegørelse
–
fordelt på
hvert af årene 2012 til nu
–
for, hvor mange bøder (antal og samlet beløb), Arbejds-
tilsynet har uddelt samt for, hvor mange bøder (antal og samlet beløb), som er ble-
vet betalt i det pågældende tidsrum. Hvad er årsagen til, at størrelsen af de enkelte
bøder er blevet sat op, mens provenuet er faldet?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet
kan udstede et administrativt bødeforlæg, når der er tale om klare
og ukomplicerede sager, hvor der er en dokumenteret risiko for ulykker eller er-
hvervssygdomme. Der skal foreligge en klar retspraksis på området, og modtageren
af bøden skal ikke modsætte sig, at sagen afgøres på denne måde. Alle tre betingel-
ser skal være opfyldt.
Hvis modtageren af et administrativt bødeforlæg oplyser, at vedkommende ikke
ønsker at betale bøden eller ikke reagerer på bøden, sender Arbejdstilsynet i stedet
en anmeldelse til politiet. Arbejdstilsynet kan også udstede et administrativt bøde-
forlæg, hvis virksomheden ikke har efterkommet et påbud.
Arbejdstilsynets oplysninger om antal sager og bødeindtægter vedrørende overtræ-
delse af arbejdsmiljølovgivningen (AML) og lovgivningen om registeret for uden-
landske tjenesteydere (RUT) for årene 2012-2017 fremgår af nedenstående tabel.
Det bemærkes, at oversigten er svær at sammenligne på tværs af år, da der bl.a. er
sket ændringer i arbejdsmiljølovgivningens strafferegler, der betyder, at Arbejdstil-
synet kun i begrænset omfang har kunnet udstede bødeforlæg siden 1. januar 2016,
Alle overtrædelser begået 1. januar 2016 eller senere, hvor der foreligger skærpen-
de og/eller særligt skærpende omstændigheder, er i stedet blevet fremsendt til poli-
tiet med indstilling om tiltalerejsning. Der er derfor en nedgang i antallet af sager
og indgåede beløb for bødeforlæg for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen si-
den 1. januar 2016. Dette er uddybet nærmere nedenfor.