Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jacob Mark (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
6. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 652 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ja-
cob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 652:
J.nr. Sagsnr. 17/13164
”Er
ministeren enig i, at der er et hul i lovgivningen, når dagpengemodtagere,
som tager suppleringskurser på mere end 20 timer om ugen for at kvalificere
sig til en kandidatuddannelse, ikke kan modtage dagpenge eller SU, i den periode
hvor suppleringskurserne ligger?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at det er vigtigt, at personer på dagpenge har mulighed for at
opkvalificere sig, så de kan komme tilbage i arbejde. Når det så er sagt, er det et
helt grundlæggende princip i dagpengesystemet, at de ledige skal stå til rådighed
for arbejdsmarkedet for at kunne modtage dagpenge.
Jeg mener, at de nuværende dagpengeregler er afbalancerede i forhold til behovet
for opkvalificering og pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er kun
rimeligt, at det ikke er muligt at modtage dagpenge for personer, der er under ud-
dannelse i et sådan omfang, at de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
En person, der er under uddannelse, anses som udgangspunkt
ikke
for at stå til rå-
dighed for arbejdsmarkedet. Hovedreglen er derfor, at personer, som deltager i en
uddannelse, ikke kan få dagpenge, mens de deltager i uddannelsen.
Der er dog undtagelser fra hovedreglen. Det er blandt andet muligt at bevare retten
til dagpenge under deltagelse i en uddannelse, hvis undervisningens varighed er
under 20 timer om ugen, og den pågældende uddannelse ikke berettiger til statens
uddannelsesstøtte (SU).
Uddannelser med mere end 20 timer undervisning om ugen anses for at være så
omfangsrigt, at det vurderes, at man ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Timegrænsen i dagpengesystemet giver mulighed for, at opkvalificere sig ved er-
hvervsforberedende uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter, samtidig med at
personen bevarer retten til dagpenge i en ledighedsperiode. Dette skyldes, at op-
kvalificering kan være med til at bringe den ledige tættere på beskæftigelse, og at
den ledige ved en begrænset uddannelsesaktivitet fortsat kan stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet.