BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 650: MFU spm. om at udarbejde en liste over de 10 love og bekendtgørelser, hvor der ifølge EU-implementeringsudvalget er blevet implementeret i strid med regeringens fem principper, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Bilag til besvarelse af BEU alm. del. 650

J.nr. 2017 - 6389

Revisorloven (Erhvervsministeriet)

Generelt for besvarelsen fsva. Erhvervsministeriets område bemærkes, at der rede-

gøres for, i hvilken udstrækning det har indebåret erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, når der er gået videre end en direktivnær implementering. Det skal dog be-

mærkes, at der ikke foreligger oplysninger om erhvervsøkonomiske konsekvenser

ved videreførelse af gældende ret, bortset fra i enkelte tilfælde.

Erhvervsministeriet oplyser, at revisionen af revisorloven blev vedtaget d. 19. maj

2016 med et flertal bestående af den daværende V-regering, DF, LA, K og RV.

Implementeringen harmonerer ikke med regeringens fem principper på fem punk-

ter, hvoraf to fremgik af regeringens fremsatte lovforslag, mens de øvrige tre punk-

ter kom ind under folketingsbehandlingen.

Lovens anvendelsesområde (§ 1)

EU’s revisordirektiv regulerer alene lovpligtig revision. Revisorloven omfatter alle

revisors erklæringer (f.eks. en revisionspåtegning på et regnskab, en erklæring om

tilstedeværelse af kapital i en virksomhed eller en erklæring om udvidet gennem-

gang af regnskab efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard). Med revisionen af

revisorloven i 2016 blev bestemmelsen videreført på baggrund af regeringens

fremsatte lovforslag. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår blandt andet, at

bestemmelsen blev videreført, da en indsnævring af erklæringer omfattet af loven

kan forringe tilliden til ikke-omfattede erklæringer og i værste fald medføre stigen-

de økonomisk kriminalitet. Bl.a. Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig har oplyst,

at andre erklæringer, der ikke er omfattet af direktivet, også er reguleret i deres

respektive love, og at disse lande dermed også går videre end minimumskravet i

EU-lovgivningen.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret for denne del af loven.

Lovpligtig forsikring (§ 3, stk. 1, nr. 6)

EU’s revisordirektiv stiller ikke krav om lovpligtig forsikring for revisorer. Revi-

sorloven kræver, at statsautoriserede/registrerede revisorer skal være dækket af en

garantistillelse og en ansvarsforsikring. Med revisionen af revisorloven i 2016 blev

bestemmelsen videreført på baggrund af regeringens fremsatte lovforslag. I stort

set alle EU-lande er der krav om, at revisor skal tegne en ansvarsforsikring for at

kunne virke som revisor.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 650: MFU spm. om at udarbejde en liste over de 10 love og bekendtgørelser, hvor der ifølge EU-implementeringsudvalget er blevet implementeret i strid med regeringens fem principper, til beskæftigelsesministeren

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret for denne del af loven.

Det er dog vurderingen, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med at

videreføre denne del af loven er marginale. Det skyldes, at stort set alle revisions-

virksomheder ventes i forvejen at ville tegne en forsikring, der dækker eventuelt

erstatningsansvar i forbindelse med udførelse af erklæringsopgaver, hvis den lov-

pligtige garantistillelse og ansvarsforsikring bortfalder.

Adgang til at levere skatte- og vurderingsydelser til revisionskunder af interesse

for offentligheden (§ 24a)

Med EU’s revisorforordning kan medlemslandene tillade, at revisorer leverer visse

skatte- og vurderingsydelser, der i udgangspunktet er forbudte. Revisorloven tilla-

der ikke alle de skatteydelser, som forordningen giver mulighed for. De tilladte

skatteydelser blev på baggrund af et ændringsforslag fra DF indsnævret under fol-

ketingsbehandlingen af forslag til lov om ændring af revisorloven m.fl. i 2016 (L

146 – FT 2015-16).

Der er ca. 350 virksomheder, der er omfattet af kravet. De erhvervsøkonomiske

konsekvenser er ikke kvantificeret i forbindelse med lovprocessen, idet kravet er

kommet ind under behandlingen af lovforslaget i Folketinget. Det er imidlertid

vurderingen, at der er mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med at

skulle kontakte en anden rådgiver om assistance end virksomhedens revisor.

Dispensation fra begrænsning på 70 pct. for honorar for ikkerevisionsydelser (§

24b)

EU’s revisorforordning indeholder en begrænsning for, hvor stor en andel af revi-

sors honorar fra en virksomhed af offentlig interesse (PIE-virksomhed), der må

vedrøre andre ydelser end revision. Begrænsningen udgør 70 pct. af revisionshono-

raret. Forordningen giver mulighed for at fastsætte, at den kompetente myndighed,

efter anmodning fra revisor, undtagelsesvist kan fritage revisor for kravet i en peri-

ode på op til to år. Revisorloven giver kun adgang til at dispensere i op til et år.

Dispensationsadgangen blev indsnævret under folketingsbehandlingen af forslag til

lov om ændring af revisorloven m.fl. i 2016 (L 146 – FT 2015-16).

Der er ca. 350 virksomheder, der er omfattet af kravet. Der vurderes ikke at være

forskel på de administrative byrder forbundet med at udarbejde en ansøgning om

dispensation for to år eller en ansøgning om dispensation for et år. De erhvervs-

økonomiske konsekvenser er dog ikke kvantificeret i forbindelse med lovproces-

sen, idet kravet er kommet ind under behandlingen af lovforslaget i Folketinget.

Udskiftning af underskrivende revisor (partnerrotation) efter 7 år i store unoterede

virksomheder (§ 25)

EU’s revisordirektiv stiller ikke krav om udskiftning af underskrivende revisor i

virksomheder, der ikke er af offentlig interesse (PIE-virksomheder). Revisorloven

stiller krav om udskiftning i store unoterede virksomheder. Kravet kom ind efter

ønske fra DF under behandlingen i Folketinget af forslag til lov om ændring af

revisorloven m.fl. i 2016, jf. besvarelse af spørgsmål 5 ad L 146 – FT 2015-16

stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

I henhold til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets betænkning af 12. maj 2016

vil kravet omfatte ca. 125 virksomheder, og de erhvervsøkonomiske konsekvenser

er estimeret til 375.000 kr. årligt.

Forslag til lov om implementering af tobaksvaredirektivet (Sundheds- og

Ældreministeriet)

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at tobaksvaredirektivet (2014/40/EU)

regulerer bl.a. elektroniske cigaretter og blev i Danmark bl.a. implementeret ved

lov om elektroniske cigaretter m.v. Loven trådte i kraft 7. juni 2016.

I forbindelse med lovforslaget blev det bl.a. besluttet, at der i Danmark skulle gæl-

de et forbud mod salg af elektroniske cigaretter til børn og unge under 18 år, at

reglerne om reklame skulle sidestilles med reglerne for tobaksvarer, og at der skul-

le gælde et forbud mod at benytte elektroniske cigaretter på steder, hvor børn og

unge færdes. På disse punkter gik Danmark videre end direktivet.

I bemærkningerne til forslag til lov om elektroniske cigaretter m.v. ses en opreg-

ning af, hvilke økonomiske og administrative konsekvenser lovforslaget antages at

have for erhvervslivet m.v.

Det opregnes i lovbemærkningerne, at der indføres en mindre restriktiv adgang til

at forhandle og levere elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere til for-

brugerne, end den, der gælder for produkter, der er omfattet af lov om lægemidler

eller lov om medicinsk udstyr. Rent lovgivningsmæssigt er der således tale om en

liberalisering af markedet.

I lovbemærkningerne vurderes det tilsvarende, at kravene vedrørende anmeldelse

og kontrolordningen medfører både løbende administrative byrder og omstillings-

omkostninger for fabrikanter og importører. Det vurderes, at de største byrder vil

opstå i forbindelse med, at der kommer nye produkter på markedet. Det er dog

forventningen, at der vil komme få nye produkter på markedet løbende. Forslaget

vurderes samlet ikke at medføre løbende administrative byrder for erhvervslivet på

over 4 mio. kr. årligt.

Endelig fremgår det af lovbemærkningerne, at Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til

varetagelse af de nye opgaver efter lov om elektroniske cigaretter m.v., bliver fi-

nansieret af de gebyrer, der pålægges erhvervslivet. En virksomhed, der anmelder

elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere til Sikkerhedsstyrelsen vil

således blive opkrævet et gebyr på 36.900 kr. Der vil desuden blive opkrævet et

årligt gebyr på 14.700 kr. for opretholdelse af anmeldelsen. Gebyrfinansieringen

vurderes samlet set at have begrænset betydning for erhvervslivet, eftersom det

forventes, at de primære aktører på markedet på længere sigt vil være de relativt

store spillere. Gebyrfinansieringen af kontrolordningen må antages at øge priserne

på de pågældende produkter i forhold til, hvis der ikke var gebyrer på området,

hvilket i et begrænset omfang kan have en forbrugsreducerende effekt og/eller øge

grænsehandelen.

Implementering af Seveso III-direktivet/ regler vedrørende ammoniakanlæg i

risikobekendtgørelsen (Miljø- og Fødevareministeriet)

Angående reglerne vedrørende ammoniakanlæg i risikobekendtgørelsen har Miljø-

og Fødevareministeren forelagt sagen for Miljøstyrelsen, som oplyser: Reglen ved-

rørende mindre ammoniakanlæg (anlæg mellem 5 og 50 ton, § 4, nr. 3 b i risikobe-

kendtgørelsen) er indført af hensyn til sikkerheden for mennesker og miljø omkring

risikovirksomheder efter anbefaling fra Seestudvalget. Reglen forebygger større

uheld i nærheden af naboer til mindre bynære ammoniakanlæg. Ammoniak er gif-

tig at indånde og i værste tilfælde kan indåndingen føre til bevidstløshed og død.

Reglen omfatter færre end 25 virksomheder.

Reglen blev behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg d. 31. marts 2016.

Udvalget godkendte, at de danske særregler på ammoniakanlæg blev opretholdt i

risikobekendtgørelsen.

De eksisterende virksomheder har indrettet sig efter reglerne. Den økonomiske

fordel for virksomhederne, hvis reglen ophæves, er anslået til mellem 1 og 5 mio.

kr. årligt for de 20 virksomheder samlet, da der kun er mindre løbende udgifter

forbundet med at ”vedligeholde” en risikogodkendelse af anlæggene

Markedsføringsloven (Erhvervsministeriet)

Erhvervsministeriet oplyser, at markedsføringsloven blev vedtaget d. 25. april 2017

med et bredt flertal bestående af VLAK-regeringen og S, DF, RV og SF. Imple-

menteringen harmonerer ikke med regeringens fem principper på fire punkter, der

alle fremgik af regeringens fremsatte lovforslag.

Videreførelse af den gældende pligt til at udvise god skik

Med revisionen af markedsføringsloven videreføres den gældende retstilstand, så

loven også fremover regulerer god skik såvel inden for som uden for direktivets

anvendelsesområde. De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved denne regel er ikke

kvantificerede, idet de falder under de fastsatte grænseværdier for kvantificering af

erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med lovprocessen.

Bevarelse af den eksisterende definition af en ”forbruger”

Med revisionen af markedsføringsloven videreføres den eksisterende definition af

en ”forbruger”, der er identisk med det almindelige civilretlige forbrugerbegreb.

Direktivets definition omfatter kun fysiske personer, mens den danske definition

både omfatter fysiske personer og juridiske personer, der hovedsagligt handler

uden for deres erhverv.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret for denne del af loven.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser skal kvantificeres for lovforslag og bekendtgørelser, der

enten medfører administrative konsekvenser for virksomheder for 4 mio. kr. årligt og/eller øvrige

efterlevelseskonsekvenser for 10 mio. kr. årligt, jf.

Vejledning for erhvervsøkonomiske konsekvens-

vurderinger

Opretholdelse af de strafbelagte forbud mod at opfordre til vold, indtagelse af

rusmidler eller anden farlig adfærd i reklamer rettet mod børn og unge.

Med revisionen af markedsføringsloven videreføres denne særlige beskyttelse af

børn og unge, som er på linje med markedsføringsdirektivets intention om at tage

hensyn til forbrugere, der er særligt sårbare på grund af f.eks. deres alder. Anbefa-

lingen går dog videre, end Danmark er forpligtet til efter direktivet, der ikke stiller

krav om indførelse af et fast forbud.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret for denne del af loven.

Opretholdelse af pligten for erhvervsdrivende til at informere forbrugerne i god

tid, hvis de indfører nye gebyrer eller eksisterende gebyrer ændres væsentligt.

Med revisionen af markedsføringsloven videreføres denne rent nationale regel, der

sikrer, at de erhvervsdrivende ikke kan ændre gebyrer uden at informere forbruger-

ne. Baggrunden for denne bestemmelse har været, at gebyrer udgør en stadig sti-

gende omkostning for forbrugerne i løbende kontaktforhold og samtidig er en vig-

tig indtjeningskilde for erhvervslivet i forbindelse med udviklingen af nye, sofisti-

kerede og komplicerede tjenesteydelser. De lande, vi normalt sammenligner os

med, har ikke en lignende regel, idet oplysningspligten ifm. gebyrændringer er en

del af aftaleforholdet mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er estimeret til 9 mio. kr. årligt.

Hvidvaskningsloven (Erhvervsministeriet)

Erhvervsministeriet oplyser, at Hvidvaskloven blev vedtaget den 2. juni 2017 med

et bredt flertal bestående af VLAK-regeringen og S, DF, ALT, RV og SF. Imple-

menteringen harmonerer ikke med regeringens fem principper på fem punkter, der

alle fremgik af regeringens fremsatte lovforslag. Baggrunden for, at dansk ret går

videre end direktivets krav har været, at sikre opretholdelsen af samme niveau af

sikkerhed på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, som der var til stede før

vedtagelsen af hvidvaskloven.

Forbud mod at modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover

Hvidvaskloven viderefører reglerne om et forbud, der indebærer, at erhvervsdri-

vende ikke må modtage kontante betalinger på over 50.000 kr.. Beløbsgrænsen er i

direktivet fastsat til 10.000 euro.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret for denne del af loven.

Registreringskrav

Hvidvaskloven viderefører en registreringspligt for virksomheder, der udbyder

anden form for finansiel aktivitet, og pålægger dermed ikke branchen nye er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Denne registrerings-pligt er ikke et krav i hvid-

vaskdirektivet.

Videreførelsen af registreringspligten er ikke særskilt kvantificeret under behand-

lingen af hvidvaskloven. Finanstilsynet har dog estimeret, at registreringspligten

medfører udgifter for ca. 1,2 mio. kr. årligt for virksomhederne.

Offentliggørelse

Hvidvaskloven fastsætter en adgang for visse myndigheder til at offentliggøre alle

reaktioner, afgørelser og beslutninger om politianmeldelser uanset hvilken be-

stemmelse, der er overtrådt. Denne offentliggørelsesadgang går videre end direkti-

vet.

Det bemærkes, at offentlighedsadgangen blev vedtaget som en del af ”åbenheds-

pakken”, hvormed der bl.a. blev indført regler om åbenhed i relation til Det Finan-

sielle Virksomhedsråd og Fondsrådets afgørelser. Reglerne blev enstemmigt vedta-

get i Folketinget med lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskel-

lige andre love, jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 17. juni 2008.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved denne regel er ikke kvantificeret, idet

de falder under de fastsatte grænseværdier for kvantificering af erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i forbindelse med lovprocessen.

Enkeltstående transaktioner uden kundeforhold for valutavekslingsvirksomheder

Med hvidvaskloven indførtes, at valutavekslingsvirksomheder skal foretage en

kundekendskabsprocedure ved transaktioner over 500 euro, hvilket går videre end

direktivet. Det skyldes, at valutavekslingsvirksomhed er et højrisikoområde for

hvidvask, og ved at sænke grænsen var vurderingen, at det vil blive sværere at om-

gå reglerne.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved denne regel er ikke kvantificeret, idet

de falder under de fastsatte grænseværdier for kvantificering af erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i forbindelse med lovprocessen.

Tilladelseskrav for valutavekslingsvirksomheder

Med hvidvaskloven er der fastsat et tilladelseskrav for valutavekslings-

virksomheder fremfor et registreringskrav, som hvidvaskdirektivet foreskriver, da

man fandt det nødvendigt at stramme reguleringen for valuta-

vekslingsvirksomheder.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er estimeret til 3,535 mio. kr. årligt.

Ændring af lov om finansiel virksomhed mv. (Erhvervsministeriet)

Erhvervsministeriet oplyser, at Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

m.v. blev vedtaget den 13. december 2016 af et bredt flertal i Folketinget bestående

af daværende S-RV-SF-regering og DF, V, LA, K og ALT. Implementeringen

harmonerer ikke med regeringens fem principper på to punkter, der begge fremgik

af regeringens fremsatte lovforslag.

Krav om egnethed og hæderlighed til nøglepersoner i SIFI’er

De erhvervsøkonomiske konsekvenser skal kvantificeres for lovforslag og bekendtgørelser, der

enten medfører administrative konsekvenser for virksomheder for 4 mio. kr. årligt og/eller øvrige

efterlevelseskonsekvenser for 10 mio. kr. årligt, jf.

Vejledning for erhvervsøkonomiske konsekvens-

vurderinger

Med loven blev de eksisterende regler om egnethed og hæderlighed (”fit & pro-

per”) for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder udbredt til også at omfatte

ledende medarbejdere i SIFI’er (såkaldte nøglepersoner).

Ændringen gennemfører Bankpakke 6 (den brede politiske aftale af 10. oktober

2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til

alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.

Med Bankpakke 6 blev det aftalt, at de eksisterende fit & proper-krav skulle udbre-

des til nøglepersoner i SIFI’er. De gennemførte fit & proper-krav for nøglepersoner

går ikke videre end den politiske aftale.

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at ud-

øve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber (CRD IV) indeholder alene krav om egnethed og hæderlighed for

ledelsen i kreditinstitutter mv. og ikke for nøglepersoner. Der er i alt 6 SIFI’er i

Danmark. Udbredelsen af fit & proper-krav til nøglepersoner i SIFI’er har medført

administrative konsekvenser for SIFI’erne, da det i praksis vurderes at være SIFI’et

selv, der forestår udfyldelse og indsendelse af oplysningsskema til Finanstilsynet til

brug for en fit & proper-vurdering.

Som det fremgår af forslaget til loven, var det forventningen, at antallet af nøgle-

personer vil udgøre 3-10 ansatte pr. institut, at reglerne årligt vil medføre ca. 6

anmodninger om fit & proper-vurdering pr. institut, og at institutterne vil skulle

anvende ca. 7 timer pr. anmodning.

Det er vurderingen, at kravet vil medfører omkostningerne for under 50.000 kr.

årligt pr. SIFI. Hvilket svarer til en samlet årlig omkostning på under 300.000 kr.

for virksomhederne.

Aflønningsregler for selvforvaltende investeringsforeninger

Loven implementerer også aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om sam-

ordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunkti-

oner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet).

Aflønningsreglerne i UCITS V-direktivet omfatter både selvforvaltende investe-

ringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber. For så vidt angår investe-

ringsforvaltningsselskaber var disse regler allerede implementeret i lov om finan-

siel virksomhed. Loven implementerer således alene aflønningsregler for selvfor-

valtende investeringsforeninger.

I Danmark er det besluttet, at der skal gælde ensartede aflønningsregler inden for

den finansielle sektor. Reglerne består af de aflønningsregler, som følger af CRD

IV, suppleret med en række danske særregler på af-lønningsområdet. Dette følger

af den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-

nansielle sektor og af Bankpakke 6.

Med loven gennemføres således aflønningsregler for selvforvaltende investerings-

foreninger svarende til dem, som er indført på tværs af den finansielle sektor, i

overensstemmelse med de politiske aftaler på området. Aflønningsreglerne går

videre end påkrævet efter UCITS V-direktivet.

Der er kun registreret én selvforvaltende investeringsforening i Danmark. Det er

vurderingen, at de erhvervsøkonomiske omkostninger til efterlevelse af de dele af

aflønningsreglerne der går videre end UCITS V-direktivets mindstekrav, er under

50.000 kr. årligt.

Det reviderede betalingsdirektiv (PSD2) (Erhvervsministeriet)

Erhvervsministeriet oplyser, at Lov om betalinger blev vedtaget den 8. juni 2017 af

et bredt flertal i Folketinget bestående af VLAK-regeringen og S, DF, ALT og RV.

Implementeringen harmonerer ikke med regeringens fem principper på visse punk-

ter, der fremgik af regeringens fremsatte lovforslag

I forbindelse med implementeringen af PSD II i lov om betalinger, videreførtes og

lempedes en række danske særregler. Blandt andet lempedes regler om forretnin-

gers forpligtelse til at modtage kontanter og regler om beskyttelse af forbrugeres

betalingsoplysninger. Derudover videreførte man eksisterende danske særregler om

dankort, charge-back og regulering af virksomheder, der udbyder betalingstjenester

i begrænset omfang. Der var ikke ønske fra erhvervslivets side om at lempe disse

regler, der vurderes at understøtte digitaliseringen af betalingsmarkedet i Danmark.

Der blev med lovforslaget ikke indført nye danske særregler.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret for denne del af loven.

MiFID II-direktivet (markeder for finansielle instrumenter) (Erhvervsministeri-

et)

Erhvervsministeriet oplyser, at Lov om kapitalmarkeder blev vedtaget den 30. maj

2017 med et bredt flertal bestående af VLAK-regeringen og S, DF, RV, SF og

ALT. Implementeringen af direktivet harmonerer ikke med regeringens fem prin-

cipper på et punkt vedr. aftaler om outsourcing, som en operatør af et reguleret

marked indgår i, der fremgik af regeringens fremsatte lovforslag.

Endvidere harmonerer implementeringen af direktivet ikke med regeringens fem

principper fsva. reglerne vedrørende kompetencekrav til personer, der rådgiver om

garantbeviser, andelsbeviser og pantebreve. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr.

864 af 23. juni 2017 om kompetencekrav til ansatte, der yder investeringsrådgiv-

ning og formidler information om visse investeringsprodukter. Bekendtgørelsen er

udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Reglerne vedrørende kompetencekrav til personer, der rådgiver om garantbeviser,

andelsbeviser og pantebreve

Ved implementeringen af MiFID II’s regler om kompetencekrav til per-soner, der

yder rådgivning og formidler information om investeringspro-dukter og investe-

ringsservices, vurderedes det hensigtsmæssigt samtidig også at fastholde de gæl-

dende regler om kompetencekrav til personer, der rådgiver om garantbeviser, an-

delsbeviser og pantebreve. MiFID II indeholder ikke regler herom, da disse tre

typer af værdipapirer ikke anvendes i andre EU-lande, og derfor ikke er blevet

undergivet MiFID II-reglerne.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret for denne del af be-

kendtgørelsen.

Regler vedrørende krav om underretning om outsourcing fra en operatør af et re-

guleret marked

MiFID II indeholder ikke krav om, at tilsynsmyndighederne skal godkende aftaler

om outsourcing, som en operatør af et reguleret marked indgår i. Ved implemente-

ringen af direktivet valgte man dog at videreføre/lempe den eksisterende regel i lov

om værdipapirhandel m.v., der stiller krav om godkendelse af aftaler om outsour-

cing fra en operatør af et reguleret marked, således at der i den nye lov om kapi-

talmarkeder stilles et underretningskrav til operatøren af det regulerede marked.

Elementet er ikke særskilt kvantificeret i lovforslaget 2016/1 LF 155 til den nye

kapitalmarkedslov. Det er dog estimeret, at det ville medføre en administrativ let-

telse på ca. 10.000 kr. årligt pr. underretning, såfremt reglen ikke blev videreført.

Den risikobaserede model til bidragsopkrævning i Garantiformuen (Er-

hvervsministeriet)

Erhvervsministeriet oplyser, at i forbindelse med implementering af en risikobase-

ret model til bidrags-opkrævning i Garantiformuen,

blev det i bekendtgørelse om

en indskyder- og investorgarantiordning foreslået at videreføre den nationale regel

om, at institutternes indberetning af oplysninger til brug for beregningen heraf led-

sages af en revisorerklæring. Det sikrer validiteten af oplysningerne og dermed, at

beregningen af institutternes bidrag sker på et korrekt grundlag.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke kvantificeret for denne del af be-

kendtgørelsen.

Skærpede krav til elnetvirksomheders særskilte identitet (Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet)

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser, at skærpelsen af netvirksomhe-

dernes særskilte identitet blev af regeringens EU-Implementeringsudvalg vurderet

til at være i modstrid med regeringens fem principper på to punkter:

1. At implementeringen går videre end el-direktivet: Loven stiler krav om

identitetsmæssig adskillelse mellem netselskaber og el-handelsselskaber

samt andre konkurrenceudsatte aktiviteter i den vertikalt integrerede virk-

somhed og tilsvarende konkurrenceudsatte aktiviteter uden for virksomhe-

den (fx fælles serviceselskaber). El-direktivet stiller kun krav om adskillel-

se mellem netvirksomheder og el-handelsvirksomheder.

Implementeringen af DGSD (direktiv om indskudsgarantiordninger), ved lov nr. 334 af 31. marts

2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond

for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

2. At loven ikke udnytter direktivets mulighed for at undtage netvirksomhe-

der, der har færre end 100.000 kunder.

Netvirksomhedernes omkostninger som følge af loven er groft estimeret til at være

engangsomkostninger i størrelsesordenen 20-30 mio. kr.

Skærpelsen af netvirksomhedernes særskilte identitet blev gennemført, fordi den

tidligere implementering ikke levede op til hensigten i EU-direktivet samt på bag-

grund af en anbefaling fra El-reguleringsudvalget. El-reguleringsudvalget blev

nedsat i forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 for at gennemføre et dyb-

degående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor. Årsagen til El-

reguleringsudvalgets anbefaling var, at det var afgørende for sikring af effektiv

konkurrence, at netvirksomhederne (der er monopolvirksomheder) agerer som

neutrale aktører, og at reguleringen forebygger, at netvirksomhederne har incita-

ment til at begunstige egne koncernforbundne konkurrenceudsatte virksomheder.

Implementeringsomkostningerne ved gennemførelse af direktivet i tråd med rege-

ringens fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er ikke

vurderet, hvorfor den reelle meromkostning ved lovforslaget ikke kan vurderes.

Det bemærkes dog, at en implementering i tråd med regeringens principper ikke

ville medføre samme positive effekt, som den gældende implementering. Tiltaget

er således vurderet til at medføre en styrkelse af konkurrencen på elhandelsmarke-

det og undgå visse former for indirekte markedsføring, hvilket vil give en varig

gevinst for forbrugerne gennem lavere priser.

Forbrugernes varige gevinster fra lavere priser gennem styrket konkurrence er vur-

deret til at overstige netvirksomhedernes engangsomkostninger.

Hvis skærpelsen af netvirksomhedernes særskilte identitet ikke var blevet gennem-

ført, vurderes det desuden, at hensigten med EU-direktivet ikke ville være opfyldt,

og at der derfor ville skulle vedtages anden lovgivning, der levede op til direktivet.

Dermed vil de eventuelle besparelser, der er ved en gennemførelse i overensstem-

melse med regeringens fem principper, ikke modsvare de engangsomkostninger på

ca. 20-30 mio. kr., som netvirksomhederne groft estimeret er vurderet til at få som

følge af loven.