Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
7. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 65 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 65:
J.nr.
”Vil ministeren redegøre for, hvilke rettigheder borgere, som ikke er jobparate
har, hvis deres ydelse bortfalder, således at de overgår til kategorien "selvforsør-
gende" (dvs. uden offentlig ydelse og uden indtægt)? Har de f.eks. ret til en afkla-
rende indsats og/eller en længerevarende indsats for at forbedre deres beskæftigel-
sesmuligheder, eller vil disse mennesker være henvist til helt at klare sig selv uden
offentlig hjælp?”
Svar:
Selvforsørgende aktivitetsparate ledige har ret til et beskæftigelsestilbud, hvis per-
sonen anmoder om det, medmindre jobcenteret vurderer, at beskæftigelsestilbuddet
ikke vil forbedre personens muligheder for at komme i beskæftigelse.
Jobcenteret kan give tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik
og nytteindsats samt løntilskudsansættelse efter reglerne for aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere. En selvforsørgende ledig, som er aktivitetsparat, vil ligeledes
efter en konkret vurdering kunne få tillægsydelser i form af tilskud til udgifter til
hjælpemidler m.v. og befordringsgodtgørelse. Ligeledes er der efter en konkret
vurdering mulighed for at give tilbud i form af mentorstøtte, hvis den ledige har
behov herfor for at opnå eller fastholde fx tilbud eller ordinær ansættelse.
Det er jobcenteret, som træffer afgørelse om, hvilket tilbud personen i givet fald
skal have. Det kan tilføjes, at hvis kommunen vurderer, at en borger kan være i
målgruppen for enten revalidering eller ressourceforløb, skal mulighederne herfor
ligeledes overvejes.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen