BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

28. oktober 2016

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæfti-

gelsesudvalget den 28. oktober 2016 om psykiske

arbejdsskader

Spørgsmål J

Hvordan forholder ministrene sig til, at antallet af anmeldel-

ser af psykiske arbejdsskader er næsten fordoblet på fem år,

og hvad vurderer ministrene, at årsagen er til denne udvik-

ling?

Spørgsmål K

Hvordan forholder ministrene sig til, at anerkendelsespro-

centen for psykiske arbejdsskader har været konstant falden-

de de sidste fem år, så kun én ud af 20 får anerkendt en psy-

kisk arbejdsskade i dag, og hvad vurderer ministrene at år-

sagen er til denne udvikling?

Spørgsmål L

Hvilke konsekvenser vurderer ministrene, at det har for såvel

den enkeltes situation og tilknytning til arbejdsmarkedet som

for samfundets direkte udgifter til sygedagpenge og behand-

ling og indirekte udgifter i form af tabt arbejdsfortjeneste?

Spørgsmål M

Vil ministrene redegøre for, hvad regeringen har tænkt sig at

gøre for at forebygge psykiske arbejdsskader og hjælpe folk

tilbage på arbejdsmarkedet efter en psykisk arbejdsskade,

både i den offentlige og private sektor?

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd om psykiske arbejds-

skader.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

Lad mig starte med at slå fast, at det ikke er acceptabelt, at

ansatte får psykiske skader af at gå på arbejde. Det er først

og fremmest arbejdsgivernes ansvar at sikre, at det ikke sker.

Der er allerede i dag et stort fokus på at forebygge psykiske

arbejdsskader. Det psykiske arbejdsmiljø er et højt prioriteret

område i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem mod

2020. Det er målet, at andelen af beskæftigede, der er psy-

kisk overbelastede, er reduceret med 20 procent ved udgan-

gen af 2020.

Det er samtidig vigtigt, at mennesker, der kommer til skade

på arbejde, får den bedst mulige hjælp til at bevare tilknyt-

ningen til arbejdsmarkedet, når skaden er sket.

Jeg har i alt modtaget fire spørgsmål til dagens samråd, som

jeg vil besvare samlet.

Først vil jeg redegøre for omfanget af anmeldelser og aner-

kendelsesprocenter for psykiske erhvervssygdomme og give

min vurdering af udviklingen. Dernæst vil jeg give en tilsva-

rende redegørelse og vurdering af psykiske ulykker.

Til sidst vil jeg svare på spørgsmålene om konsekvenserne af

psykiske arbejdsskader, og om hvordan vi kan forebygge

psykiske arbejdsskader og hjælpe folk tilbage på arbejds-

markedet.

Udviklingen i antallet af anmeldelser og aner-

kendelsesprocent af psykiske arbejdsskader

(Spørgsmål J og K)

Lad mig starte med at redegøre for udviklingen inden for

psykiske erhvervssygdomme. Når jeg i det følgende taler om

psykiske erhvervssygdomme, vedrører det de sygdomme,

hvor diagnosen er angivet som en psykiatrisk diagnose eller

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

stress i anmeldelsen fra den læge, der har anmeldt erhvervs-

sygdommen.

Psykiske erhvervssygdomme – udviklingen i anmeldelser

Antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme er steget

hvert år i perioden 2009 til 2015. Der er næsten sket en for-

dobling i anmeldelser fra 2009, hvor der blev anmeldt ca.

3.000 sager, til 2015, hvor der blev anmeldt ca. 5.500 sager.

De psykiske erhvervssygdomme udgør en stigende andel af

de samlede anmeldelser af erhvervssygdomme. I 2009 ud-

gjorde de 17 procent af det samlede antal anmeldelser om

erhvervssygdomme, mens de i 2015 udgjorde 26 procent af

det samlede antal anmeldelser.

Psykiske erhvervssygdomme – udviklingen i anerkendelses-

procenten

Anerkendelsesprocenten for psykiske erhvervssygdomme

har været faldende de senere år. I 2009 var anerkendelses-

procenten 6,7 procent, mens den i 2015 udgjorde 4,4 pro-

cent.

Det skal ses i sammenhæng med, at omfanget af anerkendte

psykiske erhvervssygdomssager har ligget relativt stabilt i

perioden fra 2009 til 2015, mens omfanget af anmeldelser i

samme periode som nævnt er steget.

For mig er det ikke mængden af anerkendte sager, der i sig

selv er vigtig. Derimod er det vigtigt, at de mennesker, hvor

der er en årssammenhæng mellem de arbejdsmæssige på-

virkninger og udviklingen af en psykisk skade eller sygdom,

bliver anerkendt og kompenseret for følgerne.

Arbejdsskadeordningen hviler på det grundlæggende princip,

at arbejdsgiveren er ansvarlig for de sygdomme og skader,

som deres ansatte får. Derfor må og skal praksis bero på den

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

lægefaglige viden og medicinske dokumentation, som man

har fra den nyeste forskning på området.

Det er naturligvis helt afgørende, at mennesker, der er blevet

syge af deres arbejde, får den erstatning, de er berettiget til.

Men samtidig skal vi være sikre på, at de mennesker rent

faktisk er blevet syge af deres arbejde, før vi pålægger ar-

bejdsgiverne at betale for sygdommen.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at når en tilskadekommen

ikke får anerkendt sin sygdom som en arbejdsskade, er det jo

ikke ensbetydende med, at den enkelte ikke er syg eller har

det dårligt. En sag om PTSD kan eksempelvis afvises, fordi

der ikke er årsagssammenhæng mellem de påvirkninger, som

tilskadekomne har været udsat for i forbindelse med arbej-

det, og selve sygdommen.

Vi har i dag et velfungerende system med et Erhvervssyg-

domsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter sammen med

myndigheder og lægefaglige eksperter er repræsenteret. Det

sikrer, at ny forskning og viden om sammenhængen mellem

arbejdsmæssige påvirkninger og sygdomme afspejles på Er-

hvervssygdomsfortegnelsen. Udvalget tager også stilling i

konkrete sager, der ikke kan anerkendes administrativt – fx

psykiske arbejdsskader, hvis det er sandsynligt, at sygdom-

men skyldes arbejdet.

Psykiske arbejdsulykker – udviklingen i anmeldelser

Nu vil jeg kort berøre udviklingen i psykiske arbejdsulykker.

En psykisk arbejdsulykke er, når der sker en pludselig skade.

Det kan for eksempel være en fængselsbetjent, der er udsat

for vold fra en indsat, mens han eller hun er på arbejde.

Antallet af anmeldelser, der vedrører psykiske ulykker, har

ligget stabilt i perioden 2009 til 2015 på mellem cirka 900 og

1.100 anmeldelser årligt. Andelen af psykiske ulykker udgør

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

hvert år ca. 5 procent af det samlede antal anmeldte ulykker

til Arbejdsskadestyrelsen.

Psykiske arbejdsulykker – anerkendelsesprocenten

Anerkendelsesprocenten for psykiske arbejdsulykker lå rela-

tivt stabilt i perioden 2009 og frem til 2013 på ca. 75 pro-

cent. I 2014 faldt anerkendelsesprocenten til ca. 57 procent

og yderligere til 33 procent i 2015.

Det samme billede ser man, hvis man ser på anerkendelses-

procenten for alle anmeldte ulykker til Arbejdsskadestyrel-

sen. Anerkendelsesprocenten var gennemsnitligt 78 procent

frem til 2013. Herefter skete der et markant fald til cirka 50

procent i 2014 og 2015.

Denne udvikling skyldes i høj grad, at praksis for anerken-

delse af ulykker blev ændret i 2013 som følge af en højeste-

retsdom. Tidligere kunne psykiske ulykker anerkendes, hvis

blot der var sammenhæng mellem hændelsen og den psyki-

ske påvirkning. Nu skal der være tale om en hændelse af en

vis styrke eller karakter. Og som forårsager en psykisk ska-

de, der er længerevarende eller behandlingskrævende, for at

den kan anerkendes.

Jeg har forstået, at de sager, der nu typisk bliver afvist, er

sager, som tidligere blev anerkendt uden nogen former for

godtgørelse og erstatning. Selvom anerkendelsesprocenten er

blevet lavere, anerkendes tilskadekomne med varige psyki-

ske følger eller med behandlingskrævende psykiske skader,

således stadig. Det er det, der for mig er afgørende.

Konsekvenserne af psykiske arbejdsskader

(Spørgsmål L)

Nu vil jeg gå videre til spørgsmålet om, hvilke konsekvenser

en psykisk arbejdsskade har for den enkelte og for samfun-

dets udgifter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

De mennesker, der har fået en psykisk arbejdsskade, står i en

ulykkelig situation. En arbejdsskade kan have stor betydning

for deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket kan have en

række afledte økonomiske og personlige konsekvenser for

den enkelte.

Netop derfor er det vigtigt, at mennesker med en psykisk ar-

bejdsskade hurtigst muligt får afklaret deres sag og får den

nødvendige støtte og behandling, så de kan komme videre

med deres liv.

Derudover er der et samfundsøkonomisk tab. Det samlede

samfundsøkonomiske tab kan dog være vanskeligt at opgøre

specifikt for psykiske arbejdsskader.

Vi ved, at fire ud af fem tilskadekomne, der får tilkendt en

erstatning for tab af erhvervsevne, ikke forsørger sig selv

fuldt ud fem år efter skaden. Ekspertudvalget om arbejds-

skadeområdet har opgjort de samfundsmæssige omkostnin-

ger i form af produktionstab, sociale og sundhedsmæssige

udgifter for en skadesårgang til cirka 40 mia. kr. på lang sigt.

Men dette gælder altså bredt for alle arbejdsskader – og ikke

kun psykiske arbejdsskader.

Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik for 2015 viser, at de til-

kendte erstatningsudgifter, som følge af psykiske erhvervs-

sygdomme, steg fra ca. 200 mio. kr. i 2009 til ca. 300 mio.

kr. i 2013. I 2014 og 2015 har erstatningsudgifterne ligget på

ca. 700 mio. kr.

Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at ca. halv-

delen af udgifterne i 2014 og 2015 vedrører veteransager, der

er blevet anerkendt efter særloven om sent diagnosticeret

PTSD.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at de til-

kendte erstatningsudgifter for ulykker lå på mellem ca. 160

mio. kr. og ca. 200 mio. kr. årligt i perioden fra 2009 til

2013. Tallet er faldet til ca. 100 mio. kr. årligt i 2014 og

2015. Denne nedgang skyldes primært, at der er afsluttet

færre sager end i de tidligere år.

Ser vi på udgifterne til sygedagpenge, er det ikke muligt at

opgøre udgifterne specifikt for gruppen med psykiske ar-

bejdsskader.

Det, jeg kan sige, er, at udgifterne til sygedagpenge og job-

afklaring sidste år var ca. 13 mia. kr. samlet set. Men det

vedrører altså en langt bredere gruppe end de, der er berørt af

psykiske arbejdsskader.

Fastholdelse af tilskadekomne og forebyggelse

af psykiske arbejdsskader (Spørgsmål M)

Fastholdelse

Når skaden er sket, er det vigtigt at hjælpe tilskadekomne

med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan væ-

re med til at afbøde konsekvenserne af arbejdsskaden. Til-

knytningen til arbejdsmarkedet er et vigtigt element for de

fleste menneskers livskvalitet og økonomi. Samtidig bidra-

ger det positivt til samfundsøkonomien, når flere er i arbejde.

Med sygedagpengereformen, som trådte i kraft i 2014, frem-

rykkede man revurderingstidspunktet. Det betyder, at der

langt tidligere i den sygemeldtes sygeforløb foretages en

vurdering af, hvad der er den rette indsats for at hjælpe den

sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig med at sikre en tidligere indsats, lavede man en ny

visitationsmodel, hvor indsatsen i højere grad tilpasses den

enkelte sygemeldte.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

Personer med psykiske arbejdsskader, som modtager syge-

dagpenge, skal derfor ligesom alle andre i sygedagpengesy-

stemet have en indsats og opfølgning, som tager udgangs-

punkt i den sygemeldtes konkrete individuelle forhold. Sigtet

er både at forebygge et langt sygeforløb, og at den sygemeld-

te så vidt muligt fastholdes på arbejdsmarkedet.

Vi kan allerede nu se, at der er positive beskæftigelseseffek-

ter af reformen. Vi skal derfor lade intentionen i sygedag-

pengereformen virke og fortsat understøtte, at sygemeldte får

en tidlig indsats, som tilpasses den enkeltes forudsætninger,

behov og helbredstilstand.

Modernisering af arbejdsskadeområdet

Jeg har samtidig et ønske om at modernisere arbejdsskadesy-

stemet – blandt andet for at sikre en hurtigere og enklere

sagsbehandling og styrke fastholdelsen af tilskadekomne på

arbejdsmarkedet.

Vi skal styrke muligheden for en hurtig, samlet fastholdel-

sesindsats efter skaden, der involverer alle relevante parter,

herunder en mere koordineret inddragelse af arbejdsgiverne i

fastholdelsesindsatsen.

Forebyggelse

Samtidig er det helt afgørende, at det psykiske arbejdsmiljø

på arbejdspladserne styrkes, så færre bliver ramt af psykiske

arbejdsskader.

Det psykiske arbejdsmiljø er et højt prioriteret område i stra-

tegien for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020. Det er må-

let, at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede,

er reduceret med 20 procent ved udgangen af 2020.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

Som led i at opnå dette mål gennemfører Arbejdstilsynet

målrettede, risikobaserede tilsyn med de virksomheder, der

forventes at have de største arbejdsmiljøproblemer.

På de risikobaserede tilsyn føres der tilsyn med de væsent-

ligste arbejdsmiljøproblemer. Det gælder også psykisk ar-

bejdsmiljø, som er et af de prioriterede områder.

Derudover sker der en særlig grundig og målrettet gennem-

gang af psykisk arbejdsmiljø på de såkaldte udvidede, risi-

kobaserede tilsyn. Disse tilsyn foregår i udvalgte brancher,

som er belastede som følge af langtidssygefravær og overbe-

lastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet undersøger også løbende arbejdsulykker på

detailtilsyn, som udgør en væsentlig indsats i forhold til at

forebygge psykiske arbejdsskader. Det sker fx ved volds-

ulykker, hvor Arbejdstilsynet forholder sig til, hvordan virk-

somheden håndterer traumatiske hændelser.

Samtidig får arbejdspladserne stillet viden og rådgivning til

rådighed fra blandt andet branchearbejdsmiljørådene, der fx

har udarbejdet gode praksisnære pjecer og værktøjer om fo-

rebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Det er på den baggrund min opfattelse, at virksomhederne

har et godt fundament for at kunne forebygge psykiske ar-

bejdsskader.

Endelig er der et arbejde i gang i Beskæftigelsesministeriet

med henblik på at styrke den samlede arbejdsmiljøindsats på

tværs af ministeriet ved i højere grad at sammentænke fore-

byggelse, tilsyn, arbejdsskader og forskning på arbejdsmiljø-

området.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren

Første skridt har været at knytte opgaverne om udvikling og

koordinering på arbejdsskadesområdet med Arbejdstilsynets

tilsyn og forebyggende indsatser.

Derudover har Arbejdstilsynet og NFA igangsat en række

initiativer med henblik på, at viden om arbejdsskader og

forskningsviden fra NFA i endnu højere grad end i dag kan

anvendes til at målrette forebyggelsen af fx arbejdsskader og

problemer med psykisk arbejdsmiljø.

Styrkelsen af sammenhængen på tværs af arbejdsmiljøområ-

det forventer jeg mig meget af i de kommende år.

Tak for ordet.