Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1682173_0001.png
TALE
28. oktober 2016
Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæfti-
gelsesudvalget den 28. oktober 2016 om psykiske
arbejdsskader
Spørgsmål J
Hvordan forholder ministrene sig til, at antallet af anmeldel-
ser af psykiske arbejdsskader er næsten fordoblet på fem år,
og hvad vurderer ministrene, at årsagen er til denne udvik-
ling?
Spørgsmål K
Hvordan forholder ministrene sig til, at anerkendelsespro-
centen for psykiske arbejdsskader har været konstant falden-
de de sidste fem år, så kun én ud af 20 får anerkendt en psy-
kisk arbejdsskade i dag, og hvad vurderer ministrene at år-
sagen er til denne udvikling?
Spørgsmål L
Hvilke konsekvenser vurderer ministrene, at det har for såvel
den enkeltes situation og tilknytning til arbejdsmarkedet som
for samfundets direkte udgifter til sygedagpenge og behand-
ling og indirekte udgifter i form af tabt arbejdsfortjeneste?
Spørgsmål M
Vil ministrene redegøre for, hvad regeringen har tænkt sig at
gøre for at forebygge psykiske arbejdsskader og hjælpe folk
tilbage på arbejdsmarkedet efter en psykisk arbejdsskade,
både i den offentlige og private sektor?
Indledning
Tak for invitationen til dette samråd om psykiske arbejds-
skader.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
Lad mig starte med at slå fast, at det ikke er acceptabelt, at
ansatte får psykiske skader af at gå på arbejde. Det er først
og fremmest arbejdsgivernes ansvar at sikre, at det ikke sker.
Der er allerede i dag et stort fokus på at forebygge psykiske
arbejdsskader. Det psykiske arbejdsmiljø er et højt prioriteret
område i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem mod
2020. Det er målet, at andelen af beskæftigede, der er psy-
kisk overbelastede, er reduceret med 20 procent ved udgan-
gen af 2020.
Det er samtidig vigtigt, at mennesker, der kommer til skade
på arbejde, får den bedst mulige hjælp til at bevare tilknyt-
ningen til arbejdsmarkedet, når skaden er sket.
Jeg har i alt modtaget fire spørgsmål til dagens samråd, som
jeg vil besvare samlet.
Først vil jeg redegøre for omfanget af anmeldelser og aner-
kendelsesprocenter for psykiske erhvervssygdomme og give
min vurdering af udviklingen. Dernæst vil jeg give en tilsva-
rende redegørelse og vurdering af psykiske ulykker.
Til sidst vil jeg svare på spørgsmålene om konsekvenserne af
psykiske arbejdsskader, og om hvordan vi kan forebygge
psykiske arbejdsskader og hjælpe folk tilbage på arbejds-
markedet.
Udviklingen i antallet af anmeldelser og aner-
kendelsesprocent af psykiske arbejdsskader
(Spørgsmål J og K)
Lad mig starte med at redegøre for udviklingen inden for
psykiske erhvervssygdomme. Når jeg i det følgende taler om
psykiske erhvervssygdomme, vedrører det de sygdomme,
hvor diagnosen er angivet som en psykiatrisk diagnose eller
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
stress i anmeldelsen fra den læge, der har anmeldt erhvervs-
sygdommen.
Psykiske erhvervssygdomme – udviklingen i anmeldelser
Antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme er steget
hvert år i perioden 2009 til 2015. Der er næsten sket en for-
dobling i anmeldelser fra 2009, hvor der blev anmeldt ca.
3.000 sager, til 2015, hvor der blev anmeldt ca. 5.500 sager.
De psykiske erhvervssygdomme udgør en stigende andel af
de samlede anmeldelser af erhvervssygdomme. I 2009 ud-
gjorde de 17 procent af det samlede antal anmeldelser om
erhvervssygdomme, mens de i 2015 udgjorde 26 procent af
det samlede antal anmeldelser.
Psykiske erhvervssygdomme – udviklingen i anerkendelses-
procenten
Anerkendelsesprocenten for psykiske erhvervssygdomme
har været faldende de senere år. I 2009 var anerkendelses-
procenten 6,7 procent, mens den i 2015 udgjorde 4,4 pro-
cent.
Det skal ses i sammenhæng med, at omfanget af anerkendte
psykiske erhvervssygdomssager har ligget relativt stabilt i
perioden fra 2009 til 2015, mens omfanget af anmeldelser i
samme periode som nævnt er steget.
For mig er det ikke mængden af anerkendte sager, der i sig
selv er vigtig. Derimod er det vigtigt, at de mennesker, hvor
der er en årssammenhæng mellem de arbejdsmæssige på-
virkninger og udviklingen af en psykisk skade eller sygdom,
bliver anerkendt og kompenseret for følgerne.
Arbejdsskadeordningen hviler på det grundlæggende princip,
at arbejdsgiveren er ansvarlig for de sygdomme og skader,
som deres ansatte får. Derfor må og skal praksis bero på den
3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
lægefaglige viden og medicinske dokumentation, som man
har fra den nyeste forskning på området.
Det er naturligvis helt afgørende, at mennesker, der er blevet
syge af deres arbejde, får den erstatning, de er berettiget til.
Men samtidig skal vi være sikre på, at de mennesker rent
faktisk er blevet syge af deres arbejde, før vi pålægger ar-
bejdsgiverne at betale for sygdommen.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at når en tilskadekommen
ikke får anerkendt sin sygdom som en arbejdsskade, er det jo
ikke ensbetydende med, at den enkelte ikke er syg eller har
det dårligt. En sag om PTSD kan eksempelvis afvises, fordi
der ikke er årsagssammenhæng mellem de påvirkninger, som
tilskadekomne har været udsat for i forbindelse med arbej-
det, og selve sygdommen.
Vi har i dag et velfungerende system med et Erhvervssyg-
domsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter sammen med
myndigheder og lægefaglige eksperter er repræsenteret. Det
sikrer, at ny forskning og viden om sammenhængen mellem
arbejdsmæssige påvirkninger og sygdomme afspejles på Er-
hvervssygdomsfortegnelsen. Udvalget tager også stilling i
konkrete sager, der ikke kan anerkendes administrativt – fx
psykiske arbejdsskader, hvis det er sandsynligt, at sygdom-
men skyldes arbejdet.
Psykiske arbejdsulykker – udviklingen i anmeldelser
Nu vil jeg kort berøre udviklingen i psykiske arbejdsulykker.
En psykisk arbejdsulykke er, når der sker en pludselig skade.
Det kan for eksempel være en fængselsbetjent, der er udsat
for vold fra en indsat, mens han eller hun er på arbejde.
Antallet af anmeldelser, der vedrører psykiske ulykker, har
ligget stabilt i perioden 2009 til 2015 på mellem cirka 900 og
1.100 anmeldelser årligt. Andelen af psykiske ulykker udgør
4
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
hvert år ca. 5 procent af det samlede antal anmeldte ulykker
til Arbejdsskadestyrelsen.
Psykiske arbejdsulykker – anerkendelsesprocenten
Anerkendelsesprocenten for psykiske arbejdsulykker lå rela-
tivt stabilt i perioden 2009 og frem til 2013 på ca. 75 pro-
cent. I 2014 faldt anerkendelsesprocenten til ca. 57 procent
og yderligere til 33 procent i 2015.
Det samme billede ser man, hvis man ser på anerkendelses-
procenten for alle anmeldte ulykker til Arbejdsskadestyrel-
sen. Anerkendelsesprocenten var gennemsnitligt 78 procent
frem til 2013. Herefter skete der et markant fald til cirka 50
procent i 2014 og 2015.
Denne udvikling skyldes i høj grad, at praksis for anerken-
delse af ulykker blev ændret i 2013 som følge af en højeste-
retsdom. Tidligere kunne psykiske ulykker anerkendes, hvis
blot der var sammenhæng mellem hændelsen og den psyki-
ske påvirkning. Nu skal der være tale om en hændelse af en
vis styrke eller karakter. Og som forårsager en psykisk ska-
de, der er længerevarende eller behandlingskrævende, for at
den kan anerkendes.
Jeg har forstået, at de sager, der nu typisk bliver afvist, er
sager, som tidligere blev anerkendt uden nogen former for
godtgørelse og erstatning. Selvom anerkendelsesprocenten er
blevet lavere, anerkendes tilskadekomne med varige psyki-
ske følger eller med behandlingskrævende psykiske skader,
således stadig. Det er det, der for mig er afgørende.
Konsekvenserne af psykiske arbejdsskader
(Spørgsmål L)
Nu vil jeg gå videre til spørgsmålet om, hvilke konsekvenser
en psykisk arbejdsskade har for den enkelte og for samfun-
dets udgifter.
5
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
De mennesker, der har fået en psykisk arbejdsskade, står i en
ulykkelig situation. En arbejdsskade kan have stor betydning
for deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket kan have en
række afledte økonomiske og personlige konsekvenser for
den enkelte.
Netop derfor er det vigtigt, at mennesker med en psykisk ar-
bejdsskade hurtigst muligt får afklaret deres sag og får den
nødvendige støtte og behandling, så de kan komme videre
med deres liv.
Derudover er der et samfundsøkonomisk tab. Det samlede
samfundsøkonomiske tab kan dog være vanskeligt at opgøre
specifikt for psykiske arbejdsskader.
Vi ved, at fire ud af fem tilskadekomne, der får tilkendt en
erstatning for tab af erhvervsevne, ikke forsørger sig selv
fuldt ud fem år efter skaden. Ekspertudvalget om arbejds-
skadeområdet har opgjort de samfundsmæssige omkostnin-
ger i form af produktionstab, sociale og sundhedsmæssige
udgifter for en skadesårgang til cirka 40 mia. kr. på lang sigt.
Men dette gælder altså bredt for alle arbejdsskader – og ikke
kun psykiske arbejdsskader.
Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik for 2015 viser, at de til-
kendte erstatningsudgifter, som følge af psykiske erhvervs-
sygdomme, steg fra ca. 200 mio. kr. i 2009 til ca. 300 mio.
kr. i 2013. I 2014 og 2015 har erstatningsudgifterne ligget på
ca. 700 mio. kr.
Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at ca. halv-
delen af udgifterne i 2014 og 2015 vedrører veteransager, der
er blevet anerkendt efter særloven om sent diagnosticeret
PTSD.
6
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at de til-
kendte erstatningsudgifter for ulykker lå på mellem ca. 160
mio. kr. og ca. 200 mio. kr. årligt i perioden fra 2009 til
2013. Tallet er faldet til ca. 100 mio. kr. årligt i 2014 og
2015. Denne nedgang skyldes primært, at der er afsluttet
færre sager end i de tidligere år.
Ser vi på udgifterne til sygedagpenge, er det ikke muligt at
opgøre udgifterne specifikt for gruppen med psykiske ar-
bejdsskader.
Det, jeg kan sige, er, at udgifterne til sygedagpenge og job-
afklaring sidste år var ca. 13 mia. kr. samlet set. Men det
vedrører altså en langt bredere gruppe end de, der er berørt af
psykiske arbejdsskader.
Fastholdelse af tilskadekomne og forebyggelse
af psykiske arbejdsskader (Spørgsmål M)
Fastholdelse
Når skaden er sket, er det vigtigt at hjælpe tilskadekomne
med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan væ-
re med til at afbøde konsekvenserne af arbejdsskaden. Til-
knytningen til arbejdsmarkedet er et vigtigt element for de
fleste menneskers livskvalitet og økonomi. Samtidig bidra-
ger det positivt til samfundsøkonomien, når flere er i arbejde.
Med sygedagpengereformen, som trådte i kraft i 2014, frem-
rykkede man revurderingstidspunktet. Det betyder, at der
langt tidligere i den sygemeldtes sygeforløb foretages en
vurdering af, hvad der er den rette indsats for at hjælpe den
sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.
Samtidig med at sikre en tidligere indsats, lavede man en ny
visitationsmodel, hvor indsatsen i højere grad tilpasses den
enkelte sygemeldte.
7
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
Personer med psykiske arbejdsskader, som modtager syge-
dagpenge, skal derfor ligesom alle andre i sygedagpengesy-
stemet have en indsats og opfølgning, som tager udgangs-
punkt i den sygemeldtes konkrete individuelle forhold. Sigtet
er både at forebygge et langt sygeforløb, og at den sygemeld-
te så vidt muligt fastholdes på arbejdsmarkedet.
Vi kan allerede nu se, at der er positive beskæftigelseseffek-
ter af reformen. Vi skal derfor lade intentionen i sygedag-
pengereformen virke og fortsat understøtte, at sygemeldte får
en tidlig indsats, som tilpasses den enkeltes forudsætninger,
behov og helbredstilstand.
Modernisering af arbejdsskadeområdet
Jeg har samtidig et ønske om at modernisere arbejdsskadesy-
stemet – blandt andet for at sikre en hurtigere og enklere
sagsbehandling og styrke fastholdelsen af tilskadekomne på
arbejdsmarkedet.
Vi skal styrke muligheden for en hurtig, samlet fastholdel-
sesindsats efter skaden, der involverer alle relevante parter,
herunder en mere koordineret inddragelse af arbejdsgiverne i
fastholdelsesindsatsen.
Forebyggelse
Samtidig er det helt afgørende, at det psykiske arbejdsmiljø
på arbejdspladserne styrkes, så færre bliver ramt af psykiske
arbejdsskader.
Det psykiske arbejdsmiljø er et højt prioriteret område i stra-
tegien for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020. Det er må-
let, at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede,
er reduceret med 20 procent ved udgangen af 2020.
8
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
Som led i at opnå dette mål gennemfører Arbejdstilsynet
målrettede, risikobaserede tilsyn med de virksomheder, der
forventes at have de største arbejdsmiljøproblemer.
På de risikobaserede tilsyn føres der tilsyn med de væsent-
ligste arbejdsmiljøproblemer. Det gælder også psykisk ar-
bejdsmiljø, som er et af de prioriterede områder.
Derudover sker der en særlig grundig og målrettet gennem-
gang af psykisk arbejdsmiljø på de såkaldte udvidede, risi-
kobaserede tilsyn. Disse tilsyn foregår i udvalgte brancher,
som er belastede som følge af langtidssygefravær og overbe-
lastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet undersøger også løbende arbejdsulykker på
detailtilsyn, som udgør en væsentlig indsats i forhold til at
forebygge psykiske arbejdsskader. Det sker fx ved volds-
ulykker, hvor Arbejdstilsynet forholder sig til, hvordan virk-
somheden håndterer traumatiske hændelser.
Samtidig får arbejdspladserne stillet viden og rådgivning til
rådighed fra blandt andet branchearbejdsmiljørådene, der fx
har udarbejdet gode praksisnære pjecer og værktøjer om fo-
rebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Det er på den baggrund min opfattelse, at virksomhederne
har et godt fundament for at kunne forebygge psykiske ar-
bejdsskader.
Endelig er der et arbejde i gang i Beskæftigelsesministeriet
med henblik på at styrke den samlede arbejdsmiljøindsats på
tværs af ministeriet ved i højere grad at sammentænke fore-
byggelse, tilsyn, arbejdsskader og forskning på arbejdsmiljø-
området.
9
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om talepapir fra det åbent samråd den 28. oktober 2016 om psykiske arbejdsskader, til beskæftigelsesministeren
Første skridt har været at knytte opgaverne om udvikling og
koordinering på arbejdsskadesområdet med Arbejdstilsynets
tilsyn og forebyggende indsatser.
Derudover har Arbejdstilsynet og NFA igangsat en række
initiativer med henblik på, at viden om arbejdsskader og
forskningsviden fra NFA i endnu højere grad end i dag kan
anvendes til at målrette forebyggelsen af fx arbejdsskader og
problemer med psykisk arbejdsmiljø.
Styrkelsen af sammenhængen på tværs af arbejdsmiljøområ-
det forventer jeg mig meget af i de kommende år.
Tak for ordet.
10