Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1825089_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 630 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 630:
29. november 2017
J.nr. 2017 - 6287
”Kan
ministeren bekræfte, at en kommune får et årligt ekstra tilskud på 37.000 kr. i
hovedstadsområdet og godt 67.000 kr. i provinsen, hver gang kommunen fasthol-
der en borger på kontanthjælp frem for at tildele førtidspension, som følge af den
kommunale udligning? Der henvises til https://xn--nb-konomi-
n8a.dk/topnyhed/kommuner-faar-bonus-paa-67-000-kr-naegte-kontant-
hjaelpsmodtagere-foertidspension/”
Svar:
Jeg kan ikke bekræfte påstanden om, at en kommune får et årligt ekstra tilskud på
37.000 kr. i hovedstadsområdet og godt 67.000 kr. i provinsen, hver gang kommu-
nen fastholder en borger på kontanthjælp frem for at tildele førtidspension. Jeg har
med bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet begrundet svaret i det følgende.
Jeg vil desuden gerne understrege, at det altid skal være den enkelte lediges behov
og ressourcer, der er i centrum for beskæftigelsesindsatsen.
Vi skal gennem en individuel indsats sikre, at flest mulige opnår helt eller delvist
fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. For selv jobs med få timers
beskæftigelse kan være en trædesten ind på arbejdsmarkedet og til at kunne forsør-
ge sig selv.
Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at borgere, hvor langvarig sygdom er
en forhindring for at arbejde, skal tildeles ressourceforløb, fleksjob eller førtidspen-
sion, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser:
”I
artiklen fra NB Økonomi anlægges det synspunkt, at det kommunale tilskuds- og
udligningssystem fungerer som en form for bonussystem, hvor systemets kriterier
udløser en belønning til kommunerne for en bestemt adfærd i forhold til to ind-
komstoverførsler. Det er ikke korrekt.
Den kommunale finansiering er gennem en årrække gået i retning af mindre finan-
siering gennem refusion, dvs. direkte statslig kompensation for afholdte udgifter,
med henblik på mere generel finansiering efter objektive kriterier gennem tilskuds-
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 630: Spm. om ministeren kan bekræfte, at en kommune får et årligt ekstra tilskud på 37.000 kr. i hovedstadsområdet og godt 67.000 kr. i provinsen, hver gang kommunen fastholder en borger på kontanthjælp frem for at tildele førtidspension, til beskæftigelsesministeren
og udligningssystemet. Finansiering efter objektive kriterier indebærer netop, at der
tages udgangspunkt i baggrundsforhold hos befolkningen eller i kommunen, som
tilsiger et højere eller lavere niveau af udgifter. Disse baggrundsforhold er afspejlet
igennem en række kriterier, som tilsammen ligger til grund for et opgjort udgifts-
behov i udligningen. Når der anvendes så mange kriterier, er det også af hensyn til,
at enkle kriterier
–
fx kriteriet vedr.
”Personer uden beskæftigelse”
- ikke får så
stor betydning, at kommunen ikke vil opnå en gevinst ved at få ledige i beskæfti-
gelse.
Påvirkningen af kommunernes incitamenter på beskæftigelsesområdet afhænger af
flere forhold. Bl.a. skatteindtægter, ydelsernes størrelse, refusionssystemet og virk-
ninger i udligningen. Der kan også være afledte udgifter forbundet med borgere,
som er langvarigt på overførselsindkomst.
Omlægningen af refusionssystemet med virkning fra 2016 styrker netop kommu-
nernes økonomiske incitamenter til at få borgerne, der langvarigt har modtaget
overførselsindkomster, i beskæftigelse - uanset hvilken ydelse de modtager. Det
skal ses i lyset af, at kommunerne kun får 20 pct. i refusion efter et år på offentlig
forsørgelse. Dette gælder for både førtidspension og kontanthjælp.
I artiklen er sat fokus på et enkelt udligningskriterium, som afspejler de kommuna-
le forskelle i antallet af borgere, som over flere år har en lav indkomst, og på, om
kommuner spekulerer i, hvorledes den enkelte borger påvirker landsstatistikken
herfor.
Det bemærkes, at der, jf. ovenfor, skal inddrages flere forhold for at vurdere på-
virkningen af en kommunes samlede udgifter og indtægter i forbindelse med bor-
geres overgang fra en ydelse til en anden eller til beskæftigelse. Påvirkningen af det
pågældende udligningskriterium vurderes i den forbindelse højst usikker at skønne
over, da det i høj grad vil afhænge af den enkelte borgers konkrete baggrund og
indkomstforhold over en længere periode.
Herudover henvises til, at der pågår et arbejde i Finansieringsudvalget under Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet omkring mulige ændringer i tilskuds- og udlignings-
systemet i forlængelse af omlægningen af refusionssystemet. I dette arbejde er de
kommunale incitamenter også et vigtigt hensyn. Regeringen afventer udvalgets
rapport ved årsskiftet, før regeringen tager stilling til mulige ændringer i tilskuds-
og udligningssystemet.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2