BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere i kommunen var lige så høj som hhv. gennemsnitskommunen og den kommune med den højeste frekvens, hvor mange flere ville så være i beskæftigelse, til beskæftigelesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

[email protected]

11. november 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 626 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 626:

J.nr. 2017-6727

”Hvis

erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere i kom-

munen var lige så høj som hhv. gennemsnitskommunen og den kommune med den

højeste frekvens, hvor mange flere ville så være i beskæftigelse, og hvor stor ville

gevinsten

–

i kroner og øre

–

være for den enkelte kommune?

Opgørelsen bedes foretaget for følgende kommuner:

- Assens

- Brøndby

- Brønderslev

- Dragør

- Esbjerg

- Favrskov

- Fredensborg

- Gentofte

- Gladsaxe

- Glostrup

- Greve

- Gribskov

- Herlev

- Hillerød

- Holbæk

- Horsens

- Ikast-Brande

- Kerteminde

- København

- Lolland

- Mariagerfjord

- Morsø

- Nordfyns

- Odense

- Randers

- Ringkøbing-Skjern

- Rødovre

- Samsø

- Silkeborg

- Slagelse

- Struer

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere i kommunen var lige så høj som hhv. gennemsnitskommunen og den kommune med den højeste frekvens, hvor mange flere ville så være i beskæftigelse, til beskæftigelesministeren

- Svendborg

- Sønderborg

- Thisted

- Vejle

- Vesthimmerland

- Viborg

- Vordingborg

- Aalborg

- Aarhus

”

Svar:

Når der regnes kommunale besparelsespotentialer, skal der tages højde for den

kommunale udligning mellem kommunerne, da ændringer i de kommunale udgifter

i én kommune påvirker udligningen i de øvrige kommuner. Yderligere påvirkes

budgetgarantien. Da der spørges ind til potentielle ændringer i 40 kommuner, der

alle i udgangspunkt har unikke besparelsespotentialer, som påvirkes af lokale for-

hold, er der valgt at regne i

offentlige

besparelsespotentialer frem for kommunale i

dette svar.

Spørgsmålet tolkes således, at der spørges til økonomiske gevinster i forhold til be-

skæftigelsesfrekvenser. En stigning i erhvervsfrekvensen betyder ikke nødvendig-

vis, at flere borgere kommer i arbejde, men at flere borgere står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet. En stigning i beskæftigelsesfrekvensen betyder, at borgere som står

til rådighed for arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse. Derfor er der regnet på

gevinsten ved en stigning i beskæftigelsesfrekvensen.

Opgørelsen i tabel 1 viser en beregningsteknisk gennemsnitlig beskæftigelsesmæs-

sige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gennemsnitlige aktiveringsudgif-

ter, ydelsesudgifter og skatter uden udligning. Dvs. at øvrige offentlige udgifter så-

som udgifter til sundhedsvæsenet, uddannelsesområdet, socialområdet mv. ikke er

indregnet. Beregningen er baseret på antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i

hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekvenser ultimo november

2016 samt fordelingen af ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og

integrationsydelse i kommunen i 2016.

Generelt må det understreges, at beregningerne i denne besvarelse ikke giver et

fuldt retvisende billede af, hvordan de enkelte kommuner performer. Der tages ikke

højde for forskelle i rammevilkårene imellem kommunerne, demografiske- og so-

cioøkonomiske forskelle og adskillige andre faktorer, som har betydning for bereg-

ningerne. Derfor skal de beregnede besparelsespotentialer ses som regneeksempler,

som ikke kan sammenlignes på tværs af kommuner.

Hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

øges til samme niveau som en gennemsnitlig kommune (svarende til landsgennem-

snittet), vil det for Assens Kommune svare til, at yderligere 61 fuldtidspersoner

ville være i beskæftigelse. Den beregningstekniske økonomiske gevinst forbundet

hermed ville være ca. 14 mio. kr.

Glostrup Kommune er den kommune, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens

for målgruppen og betegnes derfor som den bedste kommune. Hvis beskæftigelses-

frekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere øges til samme ni-

veau som i den bedste kommune, vil det for Assens Kommune svare til, at yderli-

gere 125 fuldtidspersoner ville være i beskæftigelse. Den beregningstekniske øko-

nomiske gevinst forbundet hermed ville være 31 mio. kr.

Tabel 1. Beregningstekniske offentlige merudgifter ved at hæve beskæftigelsesfre-

kvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande til samme niveau

som en gennemsnitlig kommune og som den bedste kommune i 2016.

Hvis beskæftigelsesfrekvensen øges til

samme niveau som en gennemsnitlig

kommune.

niveau

Antal ekstra i beskæftigel-

se, fuldtidspersoner

1.001

132

114

474

1.054

Økonomisk ge-

vinst, mio. kr.

205

216

Hvis beskæftigelsesfrekvensen

øges til samme niveau, som i

bedste kommune.

Antal ekstra i be-

Økonomisk ge-

skæftigelse, fuld-

vinst, mio. kr.

tidspersoner

125

277

462

117

148

211

277

210

336

100

4.304

1099

166

113

115

2.193

556

326

106

206

459

298

376

104

541

106

309

141

1.241

3.000

117

138

317

764

Assens

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Esbjerg

Favrskov

Fredensborg

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Herlev

Hillerød

Holbæk

Horsens

Ikast-Brande

Kerteminde

København

Lolland

Mariagerfjord

Morsø

Nordfyns

Odense

Randers

Ringkøbing-

Skjern

Rødovre

Silkeborg

Slagelse

Struer

Svendborg

Sønderborg

Thisted

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Aalborg

Aarhus

Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige beskæftigelsesmæssige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gen-

nemsnitlige ydelsesudgifter, aktiveringsudgifter og skatter uden udligning. Beregningen er baseret på antal ikke-

vestlige indvandrere i alderen 16-64 år i arbejdsstyrken i hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekven-

ser opdelt på køn for henholdsvis ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse i

alderen 16-64 år ultimo november 2016 samt fordelingen af ledige på dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-

modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og uddannelsesparate integrationsydel-

sesmodtagere for henholdsvis mænd og kvinder i kommunen i 2016. Samsø er taget ud af opgørelsen grundet for få

personer på offentlig forsørgelse.

Kilde: Beregninger på baggrund af Jobindsats og Danmarks Statistik

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen