BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om at redegøre for, hvor stor gevinsten er – i kroner og øre – for den enkelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen med 1 pct. point for danskere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

[email protected]

11. november 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 625 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 625:

J.nr. 2017-6727

”Vil

ministeren redegøre for, hvor stor gevinsten er

–

i kroner og øre

–

for den en-

kelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen

med 1 pct. point for danskere?

Opgørelsen bedes foretaget for følgende kommuner:

- Assens

- Brøndby

- Brønderslev

- Dragør

- Esbjerg

- Favrskov

- Fredensborg

- Gentofte

- Gladsaxe

- Glostrup

- Greve

- Gribskov

- Herlev

- Hillerød

- Holbæk

- Horsens

- Ikast-Brande

- Kerteminde

- København

- Lolland

- Mariagerfjord

- Morsø

- Nordfyns

- Odense

- Randers

- Ringkøbing-Skjern

- Rødovre

- Samsø

- Silkeborg

- Slagelse

- Struer

- Svendborg

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om at redegøre for, hvor stor gevinsten er – i kroner og øre – for den enkelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen med 1 pct. point for danskere, til beskæftigelsesministeren

- Sønderborg

- Thisted

- Vejle

- Vesthimmerland

- Viborg

- Vordingborg

- Aalborg

- Aarhus

”

Svar:

Når der regnes kommunale besparelsespotentialer, skal der tages højde for den

kommunale udligning mellem kommunerne, da ændringer i de kommunale udgifter

i én kommune påvirker udligningen i de øvrige kommuner. Yderligere påvirkes

budgetgarantien. Da der spørges ind til potentielle ændringer i 40 kommuner, der

alle i udgangspunkt har unikke besparelsespotentialer, som påvirkes af lokale for-

hold, er der valgt at regne i

offentlige

besparelsespotentialer frem for kommunale i

dette svar.

Spørgsmålet tolkes således, at der ønskes svar på hvor stor den økonomiske gevinst

er, hvis gruppen af borgere i beskæftigelse øges med 1 pct. point. En stigning i er-

hvervsfrekvensen betyder ikke nødvendigvis, at flere borgere kommer i arbejde,

men at flere borgere står til rådighed for arbejdsmarkedet. En stigning i beskæfti-

gelsesfrekvensen betyder, at borgere som står til rådighed for arbejdsmarkedet

kommer i beskæftigelse. Derfor er der regnet på gevinsten ved en stigning i be-

skæftigelsesfrekvensen i denne besvarelse.

Yderligere tolkes det, at der spørges til personer med dansk oprindelse.

Opgørelsen i tabel 1 viser en beregningsteknisk gennemsnitlig beskæftigelsesmæs-

sige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gennemsnitlige aktiveringsudgif-

ter, ydelsesudgifter og skatter uden udligning. Dvs. at øvrige offentlige udgifter så-

som udgifter til sundhedsvæsenet, uddannelsesområdet, socialområdet mv. ikke er

indregnet. Beregningen er baseret på antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i

hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekvenser ultimo november

2016 samt fordelingen af ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og

integrationsydelse i kommunen i 2016. Der er ikke taget højde for forskelle i al-

dersfordeling og socioøkonomisk status.

I Assens Kommune svarede beskæftigelsen blandt borgere med dansk oprindelse til

13.703 fuldtidsstillinger i 2016. Hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt personer

med dansk oprindelse steg med 1 pct. point i Assens Kommune, ville det betyde, at

yderligere 188 fuldtidspersoner ville være i beskæftigelse. Den beregningstekniske

økonomiske gevinst forbundet hermed ville være 52,2 mio. kr.

Tabel 1. Beregningstekniske offentlige mindreudgifter som følge af den direkte be-

skæftigelsesvirkning på den offentlige saldo i mio. kr. ved at hæve beskæftigelsesfre-

kvensen for personer med dansk oprindelse med 1 pct.point for udvalgte kommuner i

2016.

Antal beskæftigede,

fuldtidspersoner

13.703

9.046

Antal ekstra i beskæfti-

gelse, fuldtidspersoner

188

123

Beregningsteknisk

økonomisk gevinst,

mio. kr.

52,2

33,1

Assens

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Esbjerg

Favrskov

Fredensborg

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Herlev

Hillerød

Holbæk

Horsens

Ikast-Brande

Kerteminde

København

Lolland

Mariagerfjord

Morsø

Nordfyns

Odense

Randers

Ringkøbing-Skjern

Rødovre

Silkeborg

Slagelse

Struer

Svendborg

Sønderborg

Thisted

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Aalborg

Aarhus

12.400

4.992

39.708

17.921

12.870

24.699

22.343

7.621

17.242

14.118

9.304

18.156

24.944

29.728

14.056

7.651

196.373

11.665

14.594

6.644

9.825

61.929

33.816

19.197

12.497

32.837

26.148

6.808

18.573

23.423

14.354

39.438

12.326

33.928

14.060

72.796

108.379

168

540

225

165

313

287

215

183

121

226

335

394

184

106

2.580

183

198

135

883

461

249

161

428

363

266

324

195

511

168

448

204

1.021

1.489

46,6

17,4

148,1

63,8

45,9

87,9

78,6

26,6

60,0

50,5

32,9

62,4

91,3

108,0

51,3

29,6

722,7

49,0

54,8

25,7

37,5

244,4

126,4

69,0

44,0

118,8

98,1

26,0

73,3

89,2

54,0

141,6

46,5

123,6

55,6

284,0

419,6

Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige beskæftigelsesmæssige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gen-

nemsnitlige ydelsesudgifter, aktiveringsudgifter og skatter uden udligning. Beregningen er baseret på antal ikke-

vestlige indvandrere i alderen 16-64 år i arbejdsstyrken i hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekven-

ser opdelt på køn for henholdsvis ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse i

alderen 16-64 år ultimo november 2016 samt fordelingen af ledige på dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-

modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og uddannelsesparate integrationsydel-

sesmodtagere for henholdsvis mænd og kvinder i kommunen i 2016. Samsø er taget ud af opgørelsen grundet for få

personer på offentlig forsørgelse.

Kilde: Beregninger på baggrund af Jobindsats og Danmarks Statistik

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen