BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm. om at redegøre for, hvor stor gevinsten er – i kroner og øre – for den enkelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen med 1 pct. point for ikkevestlige indvandrere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

[email protected]

11. november 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 624 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 624:

J.nr. 2017-6727

”Vil

ministeren redegøre for, hvor stor gevinsten er

–

i kroner og øre

–

for den en-

kelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen

med 1 pct. point for ikkevestlige indvandrere?

Opgørelsen bedes foretaget for følgende kommuner:

- Assens

- Brøndby

- Brønderslev

- Dragør

- Esbjerg

- Favrskov

- Fredensborg

- Gentofte

- Gladsaxe

- Glostrup

- Greve

- Gribskov

- Herlev

- Hillerød

- Holbæk

- Horsens

- Ikast-Brande

- Kerteminde

- København

- Lolland

- Mariagerfjord

- Morsø

- Nordfyns

- Odense

- Randers

- Ringkøbing-Skjern

- Rødovre

- Samsø

- Silkeborg

- Slagelse

- Struer

- Svendborg

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm. om at redegøre for, hvor stor gevinsten er – i kroner og øre – for den enkelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen med 1 pct. point for ikkevestlige indvandrere, til beskæftigelsesministeren

- Sønderborg

- Thisted

- Vejle

- Vesthimmerland

- Viborg

- Vordingborg

- Aalborg

- Aarhus

”

Svar:

Når der regnes kommunale besparelsespotentialer, skal der tages højde for den

kommunale udligning mellem kommunerne, da ændringer i de kommunale udgifter

i én kommune påvirker udligningen i de øvrige kommuner. Yderligere påvirkes

budgetgarantien. Da der spørges ind til potentielle ændringer i 40 kommuner, der

alle i udgangspunkt har unikke besparelsespotentialer, som påvirkes af lokale for-

hold, er der valgt at regne i

offentlige

besparelsespotentialer frem for kommunale i

dette svar.

Spørgsmålet tolkes således, at der ønskes svar på hvor stor den økonomiske gevinst

er, hvis gruppen af borgere i beskæftigelse øges med 1 pct. point. En stigning i er-

hvervsfrekvensen betyder ikke nødvendigvis, at flere borgere kommer i arbejde,

men at flere borgere står til rådighed for arbejdsmarkedet. En stigning i beskæfti-

gelsesfrekvensen betyder, at borgere som står til rådighed for arbejdsmarkedet

kommer i beskæftigelse. Derfor er der regnet på gevinsten ved en stigning i be-

skæftigelsesfrekvensen i denne besvarelse.

Opgørelsen i tabel 1 viser en beregningsteknisk gennemsnitlig beskæftigelsesmæs-

sig påvirkning af den offentlige saldo baseret på gennemsnitlige aktiveringsudgif-

ter, ydelsesudgifter og skatter uden udligning. Dvs. at øvrige offentlige udgifter så-

som udgifter til sundhedsvæsenet, uddannelsesområdet, socialområdet mv. ikke er

indregnet. Beregningen er baseret på antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i

hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekvenser ultimo november

2016 samt fordelingen af ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og

integrationsydelse i kommunen i 2016. Der er ikke taget højde for forskelle i al-

dersfordeling og socioøkonomisk status.

I Assens kommune svarede beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og ef-

terkommere til 234 fuldtidsstillinger i 2016. Hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt

ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steg med 1 pct. point i Assens Kom-

mune, ville dette betyde, at 6 fuldtidspersoner ekstra ville være i beskæftigelse.

Den beregningstekniske økonomiske gevinst forbundet hermed vil være 1,4 mio.

kr.

Tabel 1. Beregningstekniske offentlige mindreudgifter, som følge af den direkte be-

skæftigelsesvirkning, på den offentlige saldo i mio. kr., ved at hæve beskæftigelsesfre-

kvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 1 pct.point for

udvalgte kommuner i 2016.

Antal beskæftigede,

fuldtidspersoner

234

2.882

269

141

Antal ekstra i beskæfti-

gelse, fuldtidspersoner

Beregningsteknisk

økonomisk gevinst,

mio. kr.

1,4

13,3

1,4

0,7

Assens

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Esbjerg

Favrskov

Fredensborg

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Herlev

Hillerød

Holbæk

Horsens

Ikast-Brande

Kerteminde

København

Lolland

Mariagerfjord

Morsø

Nordfyns

Odense

Randers

Ringkøbing-Skjern

Rødovre

Silkeborg

Slagelse

Struer

Svendborg

Sønderborg

Thisted

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Aalborg

Aarhus

1.776

383

1.313

1.693

3.174

1.140

1.556

438

1.349

1.218

1.146

1.581

770

211

26.847

420

417

149

219

4.531

1.188

650

1.873

963

1.636

253

636

1.106

413

2.059

373

1.109

306

3.086

7.986

500

108

176

9,1

1,9

6,1

7,8

14,4

4,8

6,9

2,0

5,7

5,1

5,5

7,9

3,6

1,3

127,8

2,3

2,1

0,9

1,3

27,4

6,2

3,1

8,1

4,7

8,5

1,2

3,8

6,0

2,1

10,6

1,9

5,8

1,8

17,7

44,9

Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige beskæftigelsesmæssige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gen-

nemsnitlige ydelsesudgifter, aktiveringsudgifter og skatter uden udligning. Beregningen er baseret på antal ikke-

vestlige indvandrere i alderen 16-64 år i arbejdsstyrken i hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekven-

ser opdelt på køn for henholdsvis ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse i

alderen 16-64 år ultimo november 2016 samt fordelingen af ledige på dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-

modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og uddannelsesparate integrationsydel-

sesmodtagere for henholdsvis mænd og kvinder i kommunen i 2016. Samsø er taget ud af opgørelsen grundet for få

personer på offentlig forsørgelse.

Kilde: Beregninger på baggrund af Jobindsats og Danmarks Statistik

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen