BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om at redegøre for rækkevidden af den såkaldte L. N. dom fra 21. februar 2013 (C-46/12 L.N.), til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 612 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for rækkevidden af den såkaldte L. N.

dom fra 21. februar 2013 (C-46/12 L.N.) med hensyn til defini-

tionen af begrebet ”vandrende arbejdstager” og om den i dom-

men indeholdte definition er styrende for vandrende arbejdsta-

geres adgang til sociale ydelser som sådan.”

Svar:

Spørgsmålet i sag C-46/12, L.N, var, om EU-retten skal fortolkes således,

at en EU-borger, som studerer og sideløbende udøver lønnet beskæftigelse

i en værtsmedlemsstat, kan nægtes den studiestøtte, som indrømmes statens

egne statsborgere, med den begrundelse, at EU-borgeren er indrejst i værts-

medlemsstaten med det hovedformål at følge en uddannelse dér. Spørgsmå-

let var således, om en EU-borger i den anførte situation ud over sin status af

studerende også havde status som arbejdstager i henhold til artikel 45 i Trak-

taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og dermed var

berettiget til at modtage SU på lige vilkår med danske statsborgere.

EU-Domstolen udtalte i overensstemmelse med sin faste praksis i dommens

præmis 39-43, at arbejdstagerbegrebet er et selvstændigt EU-retligt begreb,

der ikke må fortolkes indskrænkende. Begrebet skal defineres på grundlag

af objektive kriterier, som karakteriserer arbejdsforholdet under hensynta-

gen til de berørte personers rettigheder og pligter. Det væsentligste kende-

tegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en vis periode præsterer ydelser

mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Det forhold, at en

person eksempelvis har et begrænset lønniveau eller at den pågældende kun

arbejder et begrænset antal timer om ugen, udelukker ikke, at personen kan

anses for arbejdstager i TEUF artikel

45’s forstand. Dette forudsætter dog,

at vedkommende udøver en reel og faktisk beskæftigelse, der ikke må være

af et så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt supplement.

Ved vurderingen af, om dette er opfyldt, skal der foretages en samlet vurde-

ring af samtlige omstændigheder i sagen vedrørende både beskæftigelsen og

arbejdsforholdet i bredere forstand.

EU-Domstolen pointerede i dommens præmis 44, at det tilkommer den na-

tionale myndighed at foretage den samlede vurdering af sagens konkrete

omstændigheder. Dog bemærkede EU-Domstolen, at for at vurdere, om en

beskæftigelse kan give status som arbejdstager i TEUF artikel

45’s forstand,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om at redegøre for rækkevidden af den såkaldte L. N. dom fra 21. februar 2013 (C-46/12 L.N.), til justitsministeren

er forhold vedrørende den berørte persons adfærd før og efter beskæftigel-

sesperioden uden betydning for, om vedkommende kan anses for arbejdsta-

ger. Dermed er de bevæggrunde, der har fået arbejdstageren til at søge ar-

bejde i en medlemsstat uden betydning og kan ikke tages i betragtning, når

arbejdstagerstatus skal vurderes.

Spørgsmålet om, hvorvidt en

EU-borger har status som arbejdstager,

har

blandt andet betydning for, om EU-borgeren opnår ret til en række velfærds-

ydelser i Danmark, herunder SU og kontanthjælp, på samme vilkår som dan-

ske statsborgere.

Som opfølgning på L.N.-dommen blev det i SU-forligskredsen besluttet

at skærpe den administrative praksis med henblik på at undgå misbrug af

reglerne. Der blev således i lyset af L.N.-dommen etableret kontrolforan-

staltninger, så alle EU-borgere med status som arbejdstagere, der modtager

SU i Danmark, hver måned automatisk kontrolleres i forhold til løn og ar-

bejdstimer med henblik på at sikre, at de fortsat kan anses for at være ar-

bejdstagere

i TEUF artikel 45’s forstand.