BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 14/9-17 om hvorfor regeringen nu nedsætter en seniortænketank for et godt seniorarbejdsliv, til beskæftigesesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

13. september 2017

Taleudkast til brug for samråd den 14. september

2017 om nedsættelsen af seniortænketank for et

bedre arbejdsliv

J.nr.2017-4595

Center for Arbejdsliv (I)

KVK

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S). Der er

stillet fire samrådsspørgsmål.

Samrådsspørgsmål CA

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen nu nedsætter en

seniortænketank for et godt seniorarbejdsliv, når regeringen tilbage i sep-

tember 2015 lukkede en tilsvarende seniortænketank for et godt seniorar-

bejdsliv med

følgende begrundelse: ”Løsninger på, hvordan seniorer får et

bedre arbejdsliv, skal findes i forbindelse med større reformer på beskæfti-

gelsesområdet og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.”

Samrådsspørgsmål CB

Har regeringen ændret holdning til, hvorvidt en seniortænketank er en god

idé?

Samrådsspørgsmål CC

Hvor mange timer brugte embedsmændene i ministerierne forgæves på, og

hvilke øvrige udgifter var der afholdt til, den seniortænketank, som regerin-

gen lukkede tilbage i september 2015?

Samrådsspørgsmål CD

Hvad skal de 5 mio. kr., der er afsat til den nye seniortænketanks arbejde

bruges på?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 14/9-17 om hvorfor regeringen nu nedsætter en seniortænketank for et godt seniorarbejdsliv, til beskæftigesesministeren

Besvarelse

[Indledning]

Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.

Regeringen er optaget af, at flere danskere bliver en del af

det arbejdende fællesskab

–

det gælder også seniorer. Hvis

det skal lykkes, skal vi både se på vilkårene for seniorer og

på holdninger hos den enkelte og hos virksomhederne.

Det nytter ikke, hvis det kun er i skåltalerne, at vi hylder se-

niorerne.

Derfor vil jeg gerne takke for denne lejlighed til at drøfte

indsatsen for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet

med jer. Det er et vigtigt emne, som jeg meget gerne vil høre

jeres forslag til.

[Baggrunden for en ny seniortænketank]

Danskerne har fået et bedre helbred og lever længere.

Der har, siden Velfærdsaftalen blev indgået i 2006, været

enighed blandt en bred kreds af Folketingets partier [rege-

ringspartierne, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-

dikale Venstre] om, at pensionsalderen skal stige i takt med,

at danskerne lever længere.

Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen

–

og den tid-

ligere venstreregering

–

mener, at der er behov for, at dan-

skerne trækker sig lidt senere tilbage fra arbejdsmarkedet,

end det er tilfældet i dag.

Derfor indgik vi i slutningen af juni i år en

Aftale om flere år

på arbejdsmarkedet

med Dansk Folkeparti, så vi får skabt de

bedst mulige rammer for, at danskerne kan se fordelene ved

at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

[Mangel på arbejdskraft]

Flere leveår og bedre helbred kan og skal omsættes til flere

gode og aktive år på arbejdsmarkedet.

Jeg har allerede mødt mange seniorer, der både kan og vil

blive på arbejdsmarkedet, fx i de landsdækkende Senior Er-

hverv-netværk, hvor ledige seniorer går sammen for at hjæl-

pe og inspirere hinanden til at komme i job igen.

Vi er ude af krisen, og arbejdsmarkedet er nu i klar frem-

gang. Ledigheden er på det laveste niveau i 40 år, når man

ser bort fra overophedningen i 2007 og 2008.

Risikoen for, at der igen opstår mangel på arbejdskraft, og

virksomhederne må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få

den nødvendige arbejdskraft, er dermed kommet tættere på.

Hvis ikke vi gør noget for at øge kapaciteten på arbejdsmar-

kedet, risikerer vi at sætte opsvinget i stå.

Derfor har vi har brug for seniorerne og deres værdifulde ar-

bejdskraft ude på de danske virksomheder.

[Flere år på arbejdsmarkedet]

Jeg mener, at vi med aftalen fra juni har taget nogle meget

vigtige skridt for at løse den opgave. Aftalen indebærer

blandt andet, at:



Det bliver muligt at melde sig ud af efterlønsordningen og

få efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit.



Det bliver muligt at få udbetalt opsat pension hurtigere og

mere fleksibelt.

Der igangsættes en målrettet indsat for at fastholde senio-

rer

–

og her spiller Tænketanken for et længere og godt

seniorarbejdsliv jo en væsentlig rolle.



[Tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv]

Og hvordan hænger det så sammen med, at V-regeringen

nedlagde den seniortænketank, som SR-regeringen havde

nedsat?

Det var

–

og er

–

vores opfattelse, at løsningerne på fasthol-

delse af seniorer på arbejdsmarkedet skulle findes i forbin-

delse med større reformer og i samarbejde med arbejdsmar-

kedets parter.

At vi så at sige skulle tage problemerne oppe fra og ned. Det

må man sige, at vi har gjort

–

og det forsætter vi i øvrigt

med.

Vi har med

Beskæftigelsesreformen,

som blev vedtaget med

et bredt flertal i Folketinget, og med

trepartsaftalen om til-

strækkelig og kvalificeret arbejdskraft

haft stort fokus på at

styrke og målrette opkvalificering for ledige. Det gælder og-

så for ledige seniorer.

Som I ved, handler

den tredje runde af trepart,

som vi star-

tede op i august 2017, om voksen- og efteruddannelse. Målet

er at give virksomheder og medarbejdere, herunder seniorer,

adgang til en mere målrettet og fleksibel voksen-, efter og

videreuddannelsesindsats, som motiverer til opkvalificering

og omstilling i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

Vi er kommet langt med reformer og med samarbejdet med

arbejdsmarkedets parter, men det sker jo nogle gange, at man

finder tid til en rolig og eftertænksom stund

–

også for en

regering.

Var det så en fejl at nedlægge SR-regeringens seniortænke-

tank?

Indledningsvist vil jeg lige understrege, at der aldrig nåede at

blive afholdt møder i SR-regeringens tænketank. Af samme

grund blev der heller ikke udbetalt honorar til medlemmerne.

Det er klart, at embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet har

anvendt arbejdstid på arbejdet med tænketanken, men Be-

skæftigelsesministeriet har ikke nærmere oplysninger om

anvendte timer.

Når det er sagt, interesserer det mig faktisk ikke, om nogle

vælger at se det som en fejl. For min skyld kan man kalde

det, hvad man vil. Det vigtige er, at vi bidrager positivt til

arbejdet med at se på seniorernes vilkår på arbejdsmarkedet.

Nu vil partierne bag

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

nedsætte en tænketank, som står på skuldrene af de reformer

og aftaler, vi har lavet. Og denne gang er der afsat midler til

arbejdet.

Samtidig er den klart forankret i en samlet målrettet indsats

for fastholdelse af seniorer. Aftalepartierne har nemlig afsat

en pulje på 250 mio. kr. over perioden 2018-2025 til konkre-

te initiativer, der skal styrke seniorers mulighed for at blive

længere på arbejdsmarkedet. Det viser meget godt, at vi me-

ner det alvorligt, når vi sammen med Dansk Folkeparti vil

gøre en forskel for seniorer på arbejdsmarkedet.

Derudover har regeringen også nedsat et ekspertudvalg, som

skal udrede arbejdsmiljøindsatsen og komme med anbefalin-

ger til en ny og forbedret indsats på området. Et godt ar-

bejdsmiljø forebygger nedslidning og er med til at sikre, at

flest muligt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet gennem

hele den erhvervsaktive alder.

Tænketanken for et længere og godt seniorarbejdsliv

får nu

en vigtig opgave med at pege på tiltag, der kan medvirke til

at seniorer i højere grad end i dag fastholdes på arbejdsmar-

kedet, og som kan styrke beskæftigelsesindsatsen til ledige

seniorer.

Formålet med tænketanken er både at forøge kvaliteten i se-

niorarbejdslivet og understøtte en fortsat stigning i beskæfti-

gelsen.

Tænketanken skal:



Inddrage relevante aktører på arbejdsmarkedet og blandt

civilsamfundet, og indsamle viden om, hvad der virker og

kan styrkes ude på arbejdspladserne.

Bearbejde holdninger og skabe debat om muligheder og

udfordringer ved flere ældre medarbejdere på arbejdsmar-

kedet.

Derudover får tænketanken til opgave at gennemføre et

nabotjek i lande som har større succes med at fastholde

seniorer.



I den kommende tid vil vi tage fat på sammensætning og

kommissorium for tænketanken.

Ud af puljen på de 250 mio. kr. er der indtil videre afsat 5

mio. kr. til tænketankens arbejde. Det er mere, end man kan

sige om SR-regeringens tænketank.

Den konkrete disponering er ikke faslagt endnu, men det

fremgår af aftalen, at tænketankens produkter kan være rap-

porter, debatarrangementer, kampagner mv. Derudover vil

der kunne være udgifter forbundet med fx honorarer, analy-

searbejde.

Samlet set har vi med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

skabt et solidt fundament for en stærkere indsats for seniorer

på arbejdsmarkedet. Og jeg håber som sagt, at det bliver et

fælles fundament, som alle Folketingets partier vil være med

til at bygge videre på.

Det var alt fra mig i første omgang

–

tak for ordet.