Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
11. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 606 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 606:
J.nr. 2017-6143
”Der
ønskes en redegørelse for, hvilke besparelser der var forudsat i aftalen om før-
tidspension/fleksjob og i hvilket omfang disse besparelser er blevet eller forventes
at blive realiseret
”
Svar:
Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013. Det blev
ved aftalens indgåelse forventet, at reformen ville give anledning til mindreudgifter
på 0,2 mia. kr. i 2013 stigende til 1,9 mia. kr. i 2020 og 3,6 mia. kr. ved fuld ind-
fasning i 2032.
De økonomiske konsekvenser af reformen hviler på forskellige beregningstekniske
antagelser om vekselvirkninger i indkomstoverførselssystemet.
Der er før og efter reformen trådte i kraft i 2013 gennemført en række andre refor-
mer
–
fx tilbagetrækningsreformen og kontanthjælpsreformen
–
som også indebæ-
rer omfattende vekselvirkninger i indkomstoverførselssystemet.
Det er på basis af tilgængelige regnskabs- og aktivitetsdata ikke muligt at adskille
de enkelte reformers bidrag til udviklingen i aktiviteten og udgifterne på de forskel-
lige indkomstoverførsler. Tilsvarende er det ikke muligt at isolere disse virkninger
fra de løbende ændringer i konjunkturerne, som ligeledes påvirker udviklingen i
forskellige indkomstoverførsler.
Der kan derfor ikke foretages en præcis opgørelse af, om reformens foreløbige
provenuforudsætninger er indfriet. Problemstillingen har tidligere været drøftet i
forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob. Som alternativ til en
præcis opfølgning på reformøkonomien blev det aftalt med forligskredsen, at den
løbende præsenteres for nøgletal for udviklingen i ressourceforløb, fleksjob, ledig-
hedsydelse og førtidspension.
De foreløbige nøgletal viser, at de overordnede intentioner bag reformen er godt på
vej. Således er tilgangen til førtidspension faldet markant i forhold til niveauet før
reformen, mens tilgangen af borgere til fleksjob og ressourceforløb er steget tilsva-
rende. Samtidig bliver der fortsat tilkendt førtidspension
–
knap 8.500 i 2016.