Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1802019_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 603 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 603:
J.nr. 17/12907
I forlængelse af samråd den 13. september 2017 om førtidspension, jf. BEU alm.
del - samrådsspørgsmål CI, bedes ministeren redegøre for, hvilke besparelser de
kommuner har opnået, der har tildelt relativt færrest personer førtidspension set i
forhold til kommuner, der har tildelt henholdsvis
1) et gennemsnitligt antal førtidspensioner, og
2) de kommuner, der har tildelt flest førtidspensioner.
Svar:
Jeg har en grundlæggende forventning om, at kommunerne overholder loven og fo-
retager en ordentlig og grundig sagsbehandling.
Kommunerne har pligt til at følge reglerne og tilkende førtidspension, hvis borge-
rens arbejdsevne er så varigt og væsentligt nedsat, at borgeren hverken nu eller i
fremtiden kan forsørge sig selv.
Kommunerne kan således ikke vælge at undlade at tilkende førtidspension fx af
økonomiske årsager.
Man kan godt foretage analyser af, hvorvidt en kommune foretager flere eller færre
tilkendelser af førtidspension end sammenlignelige kommuner, hvor der fx tages
højde for en række socioøkonomiske baggrundsfaktorer.
Det vil dog ikke være muligt at svare på spørgsmålet, idet flere tilkendelser til før-
tidspension i en konkret kommune vil være ledsaget af mindreudgifter til andre
indkomstoverførsler samt til aktive tilbud m.v. Færre førtidspensionister vil således
ikke entydigt indebære besparelser for kommunerne efter regulering via det kom-
munale tilskuds- og udligningssystem
Jeg vil afslutningsvis henvise til, at der som led i den fremrykkede delevaluering af
lovgivningens rammer for at tilkende førtidspension vil blive udarbejdet en analyse
af udviklingen i den kommunale variation i tilkendelse af førtidspension.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 603: Spm. om at redegøre for besparelser ved at færre personer har fået førtidspension, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2