BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

13. september 2017

Samrådstale om førtidspension den 13. september

2017

J.nr. 2017- 4903

Samrådsspørgsmål CI

Er ministeren enig i, at de vejledninger han har udsendt om ressourceforløb, herun-

der den seneste

”Skrivelse om ressourceforløb” fra marts 2017 ikke er juridisk

bindende, og at ministeren i øvrigt ikke kan omgøre ankestyrelsens og de civile

domstoles afgørelser uden at foretage lovændringer, og vil ministeren som følge

deraf fremsætte forslag til ændringer af lovgivningen om førtidspension-fleksjob,

således at kommunerne og ankestyrelsen fratages muligheden for at tvinge alvorligt

syge borgere og borgere med svære handicaps i arbejdsprøvninger, ressourceforløb

og fleksjob af få minutters varighed, på trods af at arbejdsprøvninger og lægelige

udsagn viser, at der ikke er nogen eller kun lille arbejdsevne tilbage, og på trods af

lægelige advarsler om at yderligere forløb sandsynligvis vil føre til forværring af

borgerens tilstand.

Indledning

Samrådet i dag handler om den reform af førtids-

pension og fleksjob, som V, K, LA, S, RV og SF

blev enige om i 2012. Jeg ser samrådet i dag som

en god anledning til at give en status på forligskre-

dens arbejde med reformen.

Inden jeg begynder at gå i dybden med reformen

og den redegørelse, som jeg har sendt til Folketin-

get søndag den 10. september 2017, vil jeg gerne

slå én ting fast. Jeg er klar til at lave lovændringer

på førtidspensionsområdet i den kommende Folke-

tingssamling

–

ingen tvivl om det. Det har jeg også

sagt ved flere andre lejligheder. Men tingene skal

ske i den rigtige rækkefølge.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

Som jeg har nævnt i min redegørelse, har jeg mod-

taget breve fra en række kommuner, heriblandt

Københavns Kommune, der bekymrer sig om lov-

givningens muligheder for at tilkende førtidspen-

sion.

Det tager jeg og forligskredsen bag reformen na-

turligvis meget alvorligt. Derfor har jeg også haft

et møde med Københavns beskæftigelses- og inte-

grationsborgmester og planlægger et tilsvarende

med repræsentanter for de seks største byer i

Danmark (6-byerne).

Jeg har aftalt, at kommunerne mødes med Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering for at gen-

nemgå eksempler på sager, hvor kommunerne op-

lever, at lovgivningen giver udfordringer. Arbejdet

afsluttes med en afrapportering, så vi konkret kan

se, om der kan være behov for ændringer af loven.

Her vil jeg påpege, at gennemgangen alene har til

formål at understøtte fremtidige ændringer af lov-

givningen. Det er

ikke

en efterprøvelse af kommu-

nernes konkrete afgørelser.

Derudover har jeg besluttet at fremrykke en central

del af evalueringen af reformen, der handler om

lovgivningens rammer for at tildele førtidspension.

Når resultaterne fra analysen og styrelsens møder

med kommunerne er afsluttet, er jeg klar til sam-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

men med forligskredsen at drage konklusioner og

ændre på lovgivningen, hvis der er behov for det.

Det har hele tiden været forligskredsens holdning,

at der skal handles, når der er tegn på, at loven ik-

ke virker efter hensigten. Derfor ændrede et bredt

flertal i Folketinget (kun EL stemte imod) loven i

maj 2016, så det blev muligt at undtage visse sager

fra behandling i rehabiliteringsteamet, når det er

åbenlyst, at der enten er ret eller ikke ret til før-

tidspension.

Som nævnt i min redegørelse har forligskredsen

løbende fulgt implementeringen af reformen tæt

og løbende iværksat initiativer for at understøtte

kommunernes arbejde med reformen. I efteråret

2015 blev forligskredsen enig om, at der bl.a. skul-

le etableres et rejsehold i Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering, der tog rundt og hjalp de

kommuner, der havde svært ved at etablere res-

sourceforløb.

Og da vi så flere eksempler på, at der var kommu-

ner, som havde svært ved at forstå, hvem der er i

målgruppen for ressourceforløb udarbejdede mini-

steriet i marts 2017 på forligskredsens foranled-

ning en orienteringsskrivelse, der udpenslede og

forklarede, hvordan reglerne bør administreres.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

Orienteringsskrivelsen fra marts 2017

Som nævnt i redegørelsen har en minister mulig-

hed for at udsende administrative vejledninger og

orienteringsskrivelser som en

hjælp til kommuner-

ne i forhold til at forstå,

hvordan reglerne skal for-

tolkes og administreres.

En orienteringsskrivelse er altså en vejledning til,

hvordan loven skal fortolkes og administreres in-

den for de rammer, som lovgivningen og Ankesty-

relsen sætter. Det er lovens ordlyd, bekendtgørel-

ser, lovgivningens forarbejder og Ankestyrelsens

praksis, der udgør grundlaget for, hvordan lovgiv-

ning skal fortolkes.

Skrivelsen ændrer ikke på Ankestyrelsens praksis

for, hvornår en sag er tilstrækkeligt dokumenteret

til, at der kan tilkendes førtidspension. Det kan den

ikke, og det var heller ikke meningen med denne

orienteringsskrivelse.

Budskabet i orienteringsskrivelsen er, at de indsat-

ser, som kommunerne vurderer, at der skal sættes i

værk

–

herunder ressourceforløb

–

skal give me-

ning i den enkelte sag.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

over for mig og forligskredsen vurderet, at der na-

turligvis er overensstemmelse mellem skrivelsen

om ressourceforløb, den gældende lovgivning og

Ankestyrelsens praksis på området.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

Dokumentationskrav

Nu ved jeg, at hr. Finn Sørensen også vil være kri-

tisk over for kommunernes behandling af sager og

de krav, der er til dokumentationen af den enkeltes

arbejdsevne. Så jeg vil gerne forklare, hvad der

rent faktisk kræves i sagsbehandlingen.

Det fremgår af lov om social pension, at en sag

kan overgå til behandling efter reglerne om før-

tidspension, når det er dokumenteret eller det på

grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den

pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved

deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb

eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæs-

sige eller andre foranstaltninger.

Da førtidspension som udgangspunkt er en perma-

nent forsørgelsesydelse, er det vigtigt, at en sag

om førtidspension er tilstrækkeligt oplyst, og at det

er dokumenteret, at borgeren opfylder betingelser-

ne for førtidspension.

Det er dog lige så

vigtigt, at sagerne ikke ”overop-

lyses” eller afventer unødvendig

dokumentation.

Jeg vil gerne slå fast, at kravet om dokumentation

ikke betyder, at kommunen skal have afprøvet alle

indsatser i praksis.

Kommunen skal kun indhente de oplysninger og

den dokumentation om borgeren, som er nødven-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

dig for at kunne begrunde og træffe afgørelse om

førtidspension.

Ankestyrelsen har ved principafgørelser og prak-

sisundersøgelser understreget, at tilkendelse af før-

tidspension forudsætter, at der er

tilstrækkelig do-

kumentation

for at arbejdsevnen er varigt og væ-

sentligt nedsat.

Ankestyrelsen har tilsvarende, fx i sager om unge

udviklingshæmmede, truffet afgørelser om, at

så-

fremt

den fornødne dokumentation foreligger, og

personen opfylder betingelserne,

skal der tilkendes

førtidspension

uden yderligere udredning eller do-

kumentation.

Sygdom og lægelige oplysninger

Der er altså

ikke

nogen krav om, at syge borgere

skal trækkes i gennem såkaldte arbejdsprøvninger,

som Finn Sørensen henviser til i sit samråds-

spørgsmål.

Og kommunerne må heller ikke se bort fra lægeli-

ge oplysninger i førtidspensionssager eller igang-

sætte forløb, der forværrer borgerens helbred.

Kommunerne skal forholde sig til de lægelige op-

lysninger i sagen, og jeg forventer generelt, at

kommunerne laver en ordentlig og grundigt sags-

behandling.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

De lægelige oplysninger er vigtige i vurderingen af

borgerens situation. Kommunen må ikke iværk-

sætte indsatser, fx virksomhedspraktik, der forvær-

rer borgerens helbred. Det er et gennemgående

princip i beskæftigelseslovgivningen.

I tilfælde af at borgerens helbredsmæssige situati-

on forværres under indsatsen,

skal

kommunen

stoppe eller tilpasse indsatsen.

Og jeg vil gerne slå fast, at i de tilfælde, hvor bor-

gerens arbejdsevne er så ubetydelig, at borgeren

hverken nu eller i fremtiden kan forsørge sig selv,

skal kommunen indlede en sag om førtidspension.

Vi har i forligskredsen også besluttet at indføre et

forsøg, hvor borgere i ressourceforløb har ret til at

få en ekstra vurdering fra en regional sundhedsko-

ordinator, hvis de er usikre på, om helbredet er

godt nok til at deltage i fx et praktikforløb på en

virksomhed. Det skal sikre, at borgerne føler sig

trygge og styrker borgerens retssikkerhed.

Status på reformen

Men hensyn til status på reformen er sandheden, at

reformen i store træk viser rigtig fine resultater på

mange områder.

Der er flere, der får en aktiv indsats i et ressource-

forløb eller et fleksjob. Lige nu er ca. 20.000 bor-

gere i ressourceforløb, og de seneste tal viser, at

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

knap hver tredje, der har afsluttet et ressourcefor-

løb, har fået styrket tilknytningen til arbejdsmar-

kedet.

De er enten kommet i ordinær beskæftigelse, i

fleksjobordningen eller i uddannelse.

En landsdækkende brugerundersøgelse blandt bor-

gere i ressourceforløb viser, at flest borgere er til-

fredse med deres ressourceforløb. 43 pct. er til-

fredse. 33 pct. er utilfredse Og 24 pct. ved det ikke

eller har undladt at svare.

De mest tilfredse borgere er dem, der selv ønsker

et ressourceforløb

–

og det er i særlig grad unge og

borgere med psykiske lidelser.

Jeg hæfter mig også ved, at der især er stor til-

fredshed med de virksomhedsrettede tilbud, som

også er noget af det, som vi ved virker bedst, når

det handler om at få borgere tilbage på arbejds-

markedet.

Det viser samtidig, at retorikken omkring me-

ningsløse arbejdsprøvninger langt fra tegner det

fulde billede af dem, der er i forløb ude på ar-

bejdspladserne. Det skal vi huske på.

Reformen har også betydet, at vi har fået skabt en

mere rummelig fleksjobordning, hvor også borgere

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

med en meget lille arbejdsevne reelt kan få deres

ressourcer i spil.

Lige nu arbejder ca. 23.000 borgere med en væ-

sentlig nedsat arbejdsevne i et fleksjob på op til ti

timer om ugen

–

de såkaldte minifleksjob.

De mange resultater er skridt i den rigtige retning.

Særligt vigtigt er det, at flere borgere i dag får den

rigtige hjælp og støtte gennem en indsats, der kan

bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Men det er også vigtigt, at der fortsat tilkendes

førtidspension til de borgere, der er så syge eller

har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres

arbejdsevne.

Førtidspension blev ikke afskaffet med reformen,

selvom nogle får det til at lyde sådan. Sidste år

blev der tilkendt ca.

8.500 nye

førtidspensioner.

Når det er sagt, så er forligskredsen og jeg fuldt

bevidste om, at vi fortsat står over for nogle væ-

sentlige udfordringer. Det er derfor, at jeg som tid-

ligere nævnt har bedt om at få fremrykket en cen-

tral del af evalueringen af reformen, der handler

om lovgivningens rammer for at tildele førtidspen-

sion.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtidspension den 13/9-17, til beskæftigelsesministeren

Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, vil

den samlede evaluering være klar i begyndelsen af

februar. Evalueringen ser bl.a. på kommunernes

arbejde med ressourceforløbene, og om reformen

har bidraget til at få borgerne tættere på arbejds-

markedet.

Afslutning

Viser evalueringen, at der er behov for justeringer

i loven, så er jeg som tidligere nævnt klar til sam-

men med forligskredsen at se på mulige lovæn-

dringer i den kommende Folketingssamling.

Den skal give os et solidt fundament for at se på,

om der er behov for at justere yderligere på de en-

kelte dele af reformen. Mit hovedfokus er derfor

fortsat at sikre, at reformen lever om til de høje

forventninger.

Vi er i gang med en langsigtet investering i de

borgere, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.

Derfor er det også helt afgørende, at det, der sættes

i værk, har den rigtige retning og giver mening.