Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1801632_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
10. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 597 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 597:
J.nr. 20175000788
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke tiltag der iværksættes for at sikre loven overholdt,
når det gælder uddannelse og kompetenceudvikling af arbejdsmiljørepræsentanter-
ne.”
Svar:
Som det også fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 593 (alm. del)
fra udvalget, blev det i 2015 aftalt mellem den daværende regering (Socialdemo-
kratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti at skærpe reglerne pr. 1. januar 2016. Aftalen omfatter bl.a. at tilbuddet
om supplerende uddannelse skal kunne dokumenteres over for Arbejdstilsynet. Der
er desuden krav om, at arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til kompetenceud-
viklingsplanen i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Som led i den politiske aftale blev det endvidere aftalt, at der skulle gennemføres
en undersøgelse af erfaringerne med reglerne for at sikre, at initiativerne fra den
politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats virker efter hensigten. Det frem-
går af aftalen, at undersøgelsen skal være afsluttet inden 2020. Beskæftigelsesud-
valget vil blive orienteret om resultaterne af undersøgelsen, når den foreligger.
Herudover har Arbejdsmiljørådet, Arbejdstilsynet, Videncenter for Arbejdsmiljø
og de fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø den 1. september 2017 sat en in-
formationskampagne i gang, som skal være med til at styrke arbejdet i virksomhe-
dernes arbejdsmiljøorganisationer. Kampagnen fremhæver både arbejdsmiljøud-
dannelsen og kompetenceudviklingsplanen. Jeg forventer, at informations- og vej-
ledningsindsatsen vil være med til at udbrede kendskabet til reglerne og dermed
medvirke til, at reglerne efterleves.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen