BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om, i hvilken størrelsesorden de udstedte bøder til private købere af udenlandske håndværkeres ydelser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. september 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 589 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-

sten Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 589:

J.nr. 20175200345

”Vil

ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde inden for de seneste to år, der er

udstedt bøde til private, der har hyret en udenlandsk håndværker, som ikke

var registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydelser, og hvor den private

køber af ydelsen efterfølgende heller ikke har opfyldt sin 3-dages anmeldelsespligt

til RUT-registret efter arbejdets påbegyndelse?”

Svar:

Det er helt centralt, at Arbejdstilsynet har fokus på at finde udenlandske virksom-

heder, som ikke overholder anmeldepligten til RUT

–

uanset om arbejdet udføres

for private eller professionelle hvervgivere. Samtidig er det vigtigt, at hvervgiverne

overholder deres pligter, og at Arbejdstilsynet underretter politiet, når Arbejdstil-

synet bliver opmærksom på relevante sager.

Det gælder både på store og mindre byggepladser, og Arbejdstilsynet gennemførte

så sent som i uge 34 en aktion over for udenlandske virksomheder og arbejdskraft

på villavejene, hvilket bl.a. afdækkede 19 tilfælde af manglende eller mangelfuld

anmeldelse til RUT hos udenlandske virksomheder.

Jeg har til brug for besvarelsen af det konkrete spørgsmål indhentet udtalelser fra

Arbejdstilsynet og Justitsministeriet.

Arbejdstilsynet har oplyst følgende:

”Udenlandske

virksomheder har pligt til at dokumentere over for hvervgiver, at

virksomheden har anmeldt sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Hvervgiver skal underrette Arbejdstilsynet, hvis hvervgiver ikke har set denne do-

kumentation senest tre dage efter, at arbejdet er påbegyndt.

Når Arbejdstilsynet i forbindelse med manglende anmeldelse i RUT udsteder et

administrativt bødeforlæg eller sender en indstilling til retslig tiltale til politiet, un-

dersøger Arbejdstilsynet derfor samtidig, om tilsynet har modtaget underretning fra

en hvervgiver om, at denne ikke har modtaget dokumentation for den udenlandske

virksomheds RUT-anmeldelse. Hvis underretning ikke er modtaget, oplyses politiet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om, i hvilken størrelsesorden de udstedte bøder til private købere af udenlandske håndværkeres ydelser, til beskæftigelsesministeren

herom med henblik på politiets kontrol af hvervgiverens anmeldepligt. Politiet har

ansvaret for at håndhæve reglerne om hvervgiverpligten.

Tabel 1: Overtrædelse af reglerne om rettidig anmeldelse til RUT inden for

bygge- og anlægsbranchen

Antal afgørelser

Kilde: Arbejdstilsynet

2015

337

2016

321

2017

215

1) Tallet for 2017 dækker 1. januar til 15. september.

Det fremgår af tabel 1, at der årligt har været flere end 300 sager inden for bygge-

og anlægsbranchen vedrørende overtrædelse af reglerne om rettidig anmeldelse til

RUT (hvor Arbejdstilsynet således har udstedt et administrativt bødeforlæg eller

afgivet indstilling til politiet om retslig tiltale). Arbejdstilsynet underretter i disse

sager politiet om den manglende RUT-anmeldelse med henblik på politiets kontrol

af hvervgiverens anmeldepligt. Arbejdstilsynet kan i enkelte sager have modtaget

underretning fra hvervgiver om manglende dokumentation. I disse sager vil Ar-

bejdstilsynet derfor ikke underrette politiet. Antallet af sager, hvor Arbejdstilsynet

har underrettet politiet med henblik på politiets kontrol af hvervgiverens anmelde-

pligt, vil derfor være en smule lavere end tallene i tabel 1.

Endvidere kan det oplyses, at det ikke er muligt i Arbejdstilsynets systemer at ud-

skille sager vedrørende private hvervgivere. Tabel 1 indeholder derfor tal for både

private og professionelle hvervgivere.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten,

der har oplyst følgende:

”Jeg

har til brug for besvarelsen foretaget elektronisk udtræk fra politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) om antallet af fældende afgørelse for overtrædelse af lov

om udstationering af lønmodtagere mv. (udstationeringsloven) begået af hvervgi-

ver i perioden fra 1. januar 2015 til i dag.

Tabel 2 nedenfor angiver antallet af fældende afgørelser fordelt efter, hvilken type

fældende afgørelse den pågældende er idømt.

Tabel 2: Antallet af fældende afgørelser fordelt på afgørelsestype

Afgørelsestype

2015

2016

2017

Idømt bøde

Udeblivelsesdom

Bødevedtagelse i retten

Advarsel i retten

Afgjort med bødeforelæg

Andet

Tiltalefrafald

Total

Bemærkning: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS, hvorfor data for tidli-

gere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på baggrund af POLSAS

og bearbejdet i QlikView (anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem). Der tages forbehold for indtast-

ningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye af-

gørelser mv. Afgørelser er opgjort efter antal forhold, det vil sige, hvor mange personer pr. journalnummer der er

blevet afgjort. Data er opdateret den 19. september 2017.

Det skal bemærkes, at tabellen omfatter alle overtrædelser af udstationeringsloven

begået af hvervgiver. Det er ikke muligt at lave et elektronisk udtræk, der alene

omfatter overtrædelse af pligten til inden for 3 dage at rette henvendelse til Ar-

bejdstilsynet, hvis hvervgiveren ikke har modtaget dokumentation for, at der er fo-

retaget korrekt anmeldelse til Erhvervsstyrelsen (RUT) (udstationeringslovens § 7

d, stk. 2). Det er heller ikke muligt at lave et elektronisk udtræk, der alene omfatter

private arbejdsgivere.”

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen